|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 10, 2017 1:35:14 GMT
Téarlach hørte sjældent Harald tale sådan, men han tog ikke modet fra ham eller kommenterede til en start. I stedet tømte han sit eget bæger helt, før han klarede halsen en smule.
"Den slags hjælper det ikke at bebrejde sig selv," konstaterede han. "Det er som det er. Og rygterne om dig er både løgn og gamle. Hvis Sirrah elsker dig, så skal hun nok tage dig som du er. Hun er ikke ligefrem ung..."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 12, 2017 18:16:07 GMT
Det hans gode ven sagde var alt sammen sandt, men alligevel sad Harry med en dårlig smag i munden. Det var måske også fordi at han ikke havde været så tilstedeværende i Sirrah's liv på det sidste. "Hun er ikke ung nej, måske har du ret. Og hun har trods alt selv valgt mig.." Bemærkede han og smilede en anelse til Terry. "Hvordan går det med Agnes?" Spurgte han og håbede på at det var et mere opløftende emne.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 12, 2017 20:08:41 GMT
Haralds emneskift var alt andet end diskret, men Téarlach lod ham have det og trak en anelse på smilebåndet, før han tog en dyb indånding og satte bægeret fra sig.
"Godt. Det går godt. vi har begge to travlt og det kan være svært, at vi ikke ses så meget, men det er godt at tingene er som de skal være. Rene linjer... Og sådan."
Han var tydeligvis ingen ekstatisk fortaler for ægteskabets lykke i lige det øjeblik. Til gengæld var han ærlig.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 12, 2017 21:03:45 GMT
Harald nikkede langsomt over Terrys ord og smilede en anelse. Han var ikke helt uerfaren med faste forhold og vidste godt at det ikke var ens betydende med at livet ville blive nemmere. "Så længe i holder af hinanden.." Mumlede han og lænede sig tilbage mens et afdæmpet suk slap hen over hans læber. "Så sørger jeg for Avery oplever lidt virkelighed." Brummede han med et skævt smil.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 12, 2017 21:45:32 GMT
Téarlach trak lidt på smilebåndet og hans øjne spillede en anelse, trods alt. Han var stadig en nygift mand og i den grad forelsket i sin hustru, omend den første, mest romantiske tid var ovre. Det var ikke hans første ægteskab og han genkendte gamle tendenser udmærket, selvom det var mange år siden.
"Aftale," brummede han, efter et øjebliks betænkningstid. "Tak for udskænkningen, Harald. Det må være min tur næste gang."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 12, 2017 22:14:38 GMT
Harald brummede afdæmpet over Terrys ord og rejste sig op for at følge sin ven til døren. Whiskeyen var efterhånden steget ham til hovedet, så han nøjedes med at nikke let som svar. Det ville måske vise sig at være underholdende at tage på tur med Avery. Men han skulle vist også have en snak med Sirrah først om hvad der skete og ikke skete med dem.
Afsluttet
|
|