Er blod tykkere end vand?

Lionel fugtede læberne og skænkede Maries unge søstre en enkelt overvejelse. Han havde vist lovet hende, at prøve at være en bedre mand, men hans tanker kunne han ikke altid stoppe fra at løbe løbsk.

Da fætteren talte igen, gik der derfor lige et enkelt øjeblik, før han hævede et bryn og betragtede ham spørgende. "Hørt mere om hvad?"

Lionel så undrende på fætteren, selv da han havde hevet sig ud fra sine tanker og var fuldt til stede. Spørgsmålet gav relativt lidt mening uanset.

"Hvilke planer?" Hans bryn skød lidt op. Måske vidste Alfred noget han ikke gjorde.

Lionel lyste op i forståelse, da Alfred endelig nævnte et konkret emne. Han skar dog også lidt ansigt af valget og trak på skuldrene i ligegyldighed. At hans kusine havde været optaget af sporten betød ikke at han selv var. Tydeligvis betød det heller ikke at fætteren var det.

"Mm. En metalbetvinger har opfundet en type bold, der kan det samme som fuglen. Men det ligger ikke hos rådet længere. Det er hos queerditchligaen. De må tage stilling til om de vil bruge den. De har fået rådets tilladelse. De eneste der ville sige nej er dem, der synes sporten var i at fange dyret..." Han trak på skuldrene. "Det er dumt. Dem er ved at uddø alligevel og så skulle der findes et alternativ uanset..."

Lionel hævede et bryn og det trak lidt i hans mundvige. Han skulle til at pointere, at det var pudsigt, at Alfred selv havde bragt et emne op, som han synes var dumt at diskutere, men inden han nåede så langt, bragte fætteren i stedet hans ægteskab op. Tonen gjorde det relativt tydeligt præcis hvad der egentlig blev spurgt om, men Leo var en adelsmand og veg ikke en mine, som han tog en tår af sin vin og kvalte den lille lyst til at sende et piskesmæld af en kommentar tilbage. I stedet smilede han behageligt, da han sænkede bægeret igen.

"Nej. Der er ingen nyheder om mit fantastiske ægteskab. Men nu du nævner ægteskaber. Fader er begyndt at se efter en hustru til Paxton. Har du nogen bud...?"

Lionel fnøs halvmuntert over forslaget og strakte sig lidt, før han kom på benene med et mindre smil hængende på læberne. "Jeg tror Paxtons forslag vil være, at vores gamle fader kan rende og hoppe," konstaterede han, en anelse underholdt ved tanken. "Men ikke desto mindre. Det kunne jo være Agneta havde en veninde af passende støbning?"

Han tog en enkelt, dyb indånding og fortsatte, før fætteren kunne nå at skyde ind. "... Jeg ønsker ikke for ham, at han skal giftes med en eller anden ældre, vortet enke, der har bevist sin evne til at bære børn og har fem af slagsen, forstår du?"

Lionel trak på skuldrene og smilede en anelse underfundigt. "Mm. Hvis ikke du selv er bekendt med de små størrelser, så gør det endelig. Det kan ikke skade."

Han tog en tår mere og tømte dermed bægeret. "Skal vi slutte os til kvindfolkene?"

Lionel stillede sit bæger fra sig, velvidende at en husalf nok skulle se til det. Han smilede antydningsvist og med et enkelt nik til sin fætter, ledte han vejen til kvindfolkene.

Man behøvede ikke at kunne læse tanker, for at vide at Marie måtte være ved at gå til blandt de to søstre. Her fik han muligheden for at være prinsen på den hvide hest.