|
Post by Ewen Nott on Jan 7, 2017 22:09:35 GMT
Åben tråd Det havde været en lang dag for Ewen og den pose penge han havde tjent på de små opgaver han havde haft idag, kunne godt bruges på et par øl på De Tre Koste. Derfor stod han nu oppe ved disken og bestilte en af de mørke øl. Han kiggede på den med et undersøgende blik da den blev sat foran ham og han lagde nogle mønter til bartenderen, inden han tog en slurk. Han konkluderede at den smagte fint på trods af den uvante farve. Derefter vendte han sig om og scannede rummet for kendte ansigter. Det kunne jo være at nogen havde lyst til selskab, ellers måtte han drikke alene.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 7, 2017 22:44:30 GMT
Ediths sidste besøg på De Tre Koste havde ikke været ubehageligt og med tingene bare en anelse mere rolige i det nye hjem, kunne hun godt bruge en aften i god stemning. Hollis var hos sin mormor og der var ingen samvittighed at kæmpe med, som hun havde fundet en plads ved et bord i hjørnet og havde fået serveret aftensmad af en smilende, ung kvinde. Den sad hun nu og nød, da et velkendt ansigt dukkede op.
"Ewen," sagde hun, uden at overveje det nærmere og rankede sig lidt. En hånd løftede sig i hilsen og et svagt smil rørte hendes læber. Hun havde ikke regnet med at se ham.
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 7, 2017 23:19:24 GMT
Da han hørte nogen råbe sit navn, vendte han sig mod lyden og mødte Ediths blik med et antydningsvist smil på sine læber. Han tænkte sig om et split sekund, inden han skubbede sig væk fra baren og snoede sig gennem bordene og hen til hendes hjørne.
"Velbekomme." Svarede han og satte øllen på bordet, mens han satte sig ned overfor hende og lagde den ene arm over stolens ryg. "Smager det godt?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn, mens han blottede sine tænder en anelse.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 7, 2017 23:43:08 GMT
Edith fulgte kollegiekammeraten med blikket og rettede sig en anelse mere, da først han satte sig. Blikket faldt kort til den halvtomme skål, før hun slap en bekræftende lyd. "Absolut. Langt bedre end noget jeg selv kan fremstille," erkendte hun med et lille, men tilfreds smil. Det var en af grundene til at hun var kommet tilbage, selvom hun ikke havde meget appetit sidst.
Blikket gled diskret over Ewen og noterede randerne under hans øjne. "Det er længe siden sidst. Hvordan står det til?"
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 8, 2017 0:05:16 GMT
Ewen smilede skævt over hendes bemærkning og nikkede langsomt. Han spiste stadig hos sin mor og kunne derfor ikke rigtig tale om sin egen madlavningserfaring, for den eksisterede ikke. "Fint. Min far presser mig med arbejdet i butikken. Man kan ikke forvente andet, sådan som pengepungen ser ud." Sagde han og vendte blikket mod hende. "Hvad med dig?" Spurgte han og lænede sig lidt frem, mens han tog en tår af sin øl.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 8, 2017 0:30:45 GMT
Edith smilede forstående, selvom hans udseende var en anelse bekymrende. Måske kom det sig af, at det ikke var første gang hun bekymrede sig for Ewen. Engang havde det været oftere. Nu så hun ham ikke så tit.
"Godt. Hollis og jeg er netop flyttet til Hogsmeade," fortalte hun og smilede lidt mere fremtrædende, men uden at afsløre tænderne helt. "Jeg tror, at det bliver godt for os. Måske betyder det også, at jeg kommer til at rende ind i dig oftere?"
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 8, 2017 9:03:47 GMT
Selvom Ewen ikke havde set hende så ofte, havde han dog hørt lidt om hvad der var foregået i hendes liv. Det var trods alt hans arbejde at holde sig orienteret. Hendes spørgsmål fik et bredt smil frem på hans læber og han nikkede en enkelt gang. "Garanteret. For det meste er jeg her i Hogsmeade. Vi har jo butikken.. Og De Tre Koste er et glimrende sted at få sig en øl ind i mellem." Sagde han og så hende i øjnene med et venligt blik. "Hogsmeade er et fint sted at bo. Jeg håber i falder til." Tilføjede han og drak en slurk af sin øl.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 8, 2017 21:58:50 GMT
Edith tog gerne mod gode ord om landsbyen, glad for at høre, at det meste der blev sagt var positivt. "Tak. Det er i hvert fald mere livligt her end i Godricdalen," konstaterede hun. Desuden var der heller ikke helt så mange minder. Det var på tide at stoppe med at dvæle i fortiden.
Hun blinkede en enkelt gang og tog en tår saft fra sit krus, før hun sneg sig til et mere delikat spørgsmål. "Jeg håber, at det går godt med forretningen?" Hans ord og udseende antydede mest noget andet.
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 9, 2017 18:00:35 GMT
Ewen drak lidt af sin øl inden han svarede på hendes spørgsmål. En lille trækning dukkede op i hans mundvig. "Det har vist aldrig gået godt med den.. Men vi klarer os. Mine brødre og jeg tager lidt arbejde ved siden af. Det hjælper." Sagde han og nikkede en anelse mens han smilede. "Hvad med dig? Klarer du dig på trods af omstændighederne?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn mens han så hende i øjnene.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 10, 2017 22:30:55 GMT
Edith smilede over hans ord og nikkede forstående. Hun havde al respekt for mennesker, der forstod at klare sig og Nottfamilien var tydeligvis en af dem. "Du har aldrig ligget på den lade side," bemærkede hun og mente det tydeligvis med al respekt.
Det næste fik hende til at slå blikket ned i et kort øjeblik, før det fandt tilbage til Ewens. Læberne trak en smule op. "Hollis og jeg mangler ikke noget. Det kommer til at tage lidt tid at vænne sig til det nye her, men ellers skal det hele nok snart blive normalt..."
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 11, 2017 20:35:28 GMT
Normalt. Ewen ville gerne have at hans eget liv ville ende under den kategori engang, men det kunne han af gode grunde ikke sige til hende. I stedet nikkede han bare en enkelt gang og drejede kruset med øl rundt på bordet mellem sine fingre. "Har du egentlig set noget til vores skolekammerater på det sidste?" Spurgte han af oprigtig nysgerrighed men også fordi han egentlig ikke helt vidste hvad han skulle tale med Edith om, nu hvor de ikke havde set hinanden så længe.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 11, 2017 22:39:32 GMT
Edith tog en tår fra sit eget, nærtomme krus og slap en lille, bekræftende lyd, før hun sank og satte det fra sig igen. "Der var nogle stykker til Alistairs bryllup," konstaterede hun og smilede kort. Det blev dog ikke helt hængende som hun tilføjede det næste.
"Det var dog ikke dem alle, der var værd at bruge tid på..."
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 12, 2017 6:35:45 GMT
Ewen blottede sine tænder i et bredt smil og grinede afdæmpet over hendes ord. "Nej.. det kan jeg forestille mig." Sagde han og drak lidt af sin øl. "Det var det heller ikke da vi gik i skole. Kan du huske Finway? Han lavede ikke andet end at sladre og gøre ved.." Bemærkede Ewen med en mindre grimasse. Han havde fået mange efterligninger på bekostning af den dreng.
|
|
|
Post by Edith Rabnott on Jan 12, 2017 21:26:57 GMT
Et lille, muntert fnys undslap hende over Ewens ord og en grimasse klargjorde, at hun klart huskede omtalte skolekammerat. "Nogle mennesker ændrer sig aldrig," konstaterede hun og trak lidt på skuldrene, før hun sænkede stemmen en smule.
"Det samme kan siges for Lionel Malfoy. Lige så utålelig som altid."
|
|
|
Post by Ewen Nott on Jan 14, 2017 9:48:53 GMT
Ewen smilede antydningsvist over hendes ord, det var altid bekræftende når folk havde den samme misbilligelse for en person som en selv. Derefter drak han lidt af sin øl og brugte det som undskyldning for, at han ikke svarede på hendes bemærkning om Malfoy så hurtigt. "Malfoy familien vil vist altid være skrækkelig." Sagde han med et noget sælsomt ansigtsudtryk. "Jeg brugte mange aftener i selskab med Professor Hoopnoff på grund af ham." Bemærkede han med et svagt træk i mundvigen.
|
|