|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 8, 2017 0:56:11 GMT
Arthur fnøs underholdt over Mortimers opgivende spørgsmål til Atticus og undlod selv at kommentere på dét velkendte emne. Ingen var i tvivl om, at den mest charmerende af de tre mænd havde været under skørterne på flere hekse end han kunne tælle på sine fingre - og måske tæer. Han havde dog ikke selv noget ønske om at komme i søgelyset i den samtale.
Han havde i flere år været den kedelige, lykkeligt gifte. Nu så tingene anderledes ud, men intet havde rigtig ændret sig siden alligevel. Ikke rigtig.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jan 8, 2017 21:38:49 GMT
Atticus kunne mest af alt betragtet som lettere smørret. Han tillod sig at fryde sig i den lette opmærksomhed han fik, netop omkring det modsatte køn. Han skævede til sine to venner. "Ja." sagde han som om at det var åbenlyst. Han kløede sig lidt på halsen inden han sukkede dybt. Det kunne godt være at han havde været vidt omkring, men når han havde det så skulle det da ikke gå til spilde til én enkel.
Smilet strakte sig som tankerne fløj om ørerene på ham. "Der findes så mange smukke kvinder i verdenen." sagde han roligt. Han var lige ved at tilføje mænd også, men det var ikke lige et emne han helt følte sig tryg ved at bringe ind i samtale emnet også. I stedet tog han bare rundt om kruset og tog en ordenlig tår.
"Desuden er det ikke mit kærlighedsliv vi skal snakke om, hvis man kan kalde det det" sagde han og skævede mod Arthur. "Det er dit manglende"
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 8, 2017 22:53:12 GMT
Arthur var velbevandret i emnet Atticus' kærlighedsliv. Faktisk havde han ikke brug for at høre mere om det. Da opmærksomheden brat skiftede til ham selv, flammede han dog lidt op i ansigtet og hævede begge bryn.
"Øh," forlod det ham dumt. Ikke fordi han ikke selv tænkte på det, men fordi det ikke lige var et emne han plejede at diskutere. "Hvorfor det?" Hans blik flakkede til Mortimer, velvidende at vennen absolut intet kærlighedsliv havde; medmindre hans mistanker om ham passede. De var en af grundene til, at han holdt tand for tunge og ikke pointerede, at det ikke kun var ham, der ikke væltede sig i kvinder.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 10, 2017 22:28:10 GMT
Mortimer følte med Arthur, men han gjorde intet forsøg på at redde vennen ud af situationen. Ikke velvidende, at opmærksomheden så nemt kunne blive rettet mod ham selv i stedet. Måske følte han sig en smule skyldig over det, men det var også en lettelse ikke at være i fokus.
Af samme grund sænkede han blot sit eget blik til kruset, bevidst om ikke at få øjenkontakt med nogle af dem - eller i øvrigt at komme med nogle smarte kommentarer, der ville vende lige tilbage til ham.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jan 12, 2017 20:14:56 GMT
"Fordi du har brug for lidt sjov i dit liv Arthur." bemærkede Atticus med et stort smil. Han havde ikke glemt sin anden ven, Mortimer stod også for tur, selvom han egentlig burde bruge tiden på at lede efter en lille kone. Han lænede sig tilbage i stolen og løftede sine arme op over hovedet for at strække sig.
"Ja. Jeg har planer om at vi skal tage til Godric Dalen. Så behøver du ikke se dig over skulderen i frygt for at blive alt for genkendt" sagde han og kørte hånden igennem de lyse hår.
"Der er jo ingen der siger du skal gifte dig" bemærkede han dog en anelse alvorligt. Det var vigtigt for ham at pointere, selvom det var få år siden at Sybil ikke længere var i blandt dem, kunne man godt forsøge at mingle sig med kvinderne uden at love resten af sit liv til dem.
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 12, 2017 21:02:16 GMT
Arthur havde til tider en følelse af, at alle havde voldsomt travlt med hans kærlighedsliv. Han sad og stirrede bebrejdende på Mortimer, som var en værre kujon, men han sagde intet til det, som han i stedet blot brummede lidt af Atticus.
"Sikke en plan. Og hvor i Godricdalen vil du så sælge min krop til højest bydende kvindfolk?"
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 12, 2017 21:42:56 GMT
Mortimer besvarede kun kort Arthurs blik med et enkelt træk på skuldrene og tydeligvis stadig ingen ambitioner om at blande sig det mindste. Så tog han en tår af sin øl og fulgte med i udvekslingen mellem de to.
Personligt ville han ikke have noget imod blot at blive siddende i krostuen og nyde den gode øl, men han vidste at det ikke kom til at ske.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jan 12, 2017 22:07:37 GMT
"På den eneste pub som er i Godric dalen, med mindre du vil forsøge dig med deres højt elskede kirke?" sagde Atticus og forsøgte inderligt at kvæle det grin der havde samlet sig hos ham. Han måtte dog snart opgive og spruttede let. Han samlede sit glas op fra bordet og tømte det.
"Ingen af jer kommer særlig meget ud. I har godt af det" sagde han og vendte for en kort bemærkning opmærksomhed mod Mortimer.
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 12, 2017 23:12:14 GMT
Da Atticus spruttede af grin og kort efter tømte sit krus, forventede Arthur et øjeblik, at han ville spytte det ud over hele krostuen. Da det heldigvis ikke skete, endte han dog alligevel med at skære en lille grimasse over ham, som hans blik flakkede til Mortimer. For at samtalen ikke skulle komme til at handle om den lidt ældre vens præferencer, rømmede han sig en anelse.
"Fint nok," skyndte han sig lidt at sige. "Men jeg vil vædde med, at der ikke går en halv aften før du selv er forsvundet med en eller anden sød pige."
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 12, 2017 23:19:51 GMT
Mortimer trak en lille smule på smilebåndet over Atticus og da Arthur endte med at overgive sig, faldt hans skuldre lidt. Smilet vandt til gengæld lidt mere kraft og der var en spøgende gnist i de blå øjne, da han endelig talte.
"Hvis fortiden er nogen indikator..."
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jan 15, 2017 21:50:24 GMT
"Så lad os håbe det tager omkring samme tid at få dig afsat" sagde Atticus og smilte smørret. Han vidste ikke helt hvor stor en udfordring det ville blive, men han havde da et lille håb om at det ikke ville tage hele aftenen.
"Nu skal ikke komme for godt i gang Mort. Jeg regner da med at jeg kan finde en til jer begge" sagde han med et hævet bryn. Man kunne altid forsøge.
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 15, 2017 23:46:55 GMT
Arthur rynkede lidt på næsen, før han trak på skuldrene og så opmærksomheden forlade ham selv og gå over til Mortimer. Han klarede halsen inden Atticus kunne få for godt fat.
"Skal vi så se at komme afsted eller hvad?" Han havde mere øl i kruset, men det ville nok gå, hvis det hele ikke blev drukket.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 16, 2017 0:52:18 GMT
Mortimer slap et lille suk, men kom ikke med nogle reelle protester. Det var ikke første gang Atticus udtrykte den slags ambitioner og der var ikke så stor sandsynlighed for, at udfaldet ville være anderledes denne gang. Som det var, var han dog glad nok for afbrydelsen.
Han nøjedes med at slippe en en enig, småresigneret lyd, før han selv tog en solid, sidste tår fra sit krus.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jan 16, 2017 19:40:47 GMT
"Jeg ventede bare på at de damer var færdig med at drikke ud" bemærkede Atticus og rejste sig for at stille det tomme krus på kanten af baren. Han var som sådan ikke ivrig i at komme afsted. Han hyggede sig i venners selskab, og ville uden tvivl nyde det mindst lige så meget om de var blevet siddende på De tre koste, eller på kroen i Godric Dalen.
Da de to andre kom på benene gik han hen til kaminen. Tog pulveret fra krukken inden han trådte ind i den kolde kamin. "Godric Dalen, Svanen" sagde han tydeligt inden han forsvandt i de grønne flammer
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Jan 16, 2017 23:00:14 GMT
"Det er ikke klogt, at fornærme ham, der skænker ens øl op normalt, Atticus," konstaterede Athur, før han selv tog en sidste tår af sit eget krus og kom på benene. Han sendte Mortimer et enkelt, opgivende blik hen over skulderen - møntet på deres fælles ven - inden han fulgte ham ind i kaminen og gentog ordene.
"Svanen, Godricdalen."
|
|