|
Post by Griselda MacFusty on Jan 3, 2017 20:36:05 GMT
Griselda havde aldrig været særlig god til det med at pakke sine ting ind, og da slet ikke når det stod hende så nært som sine følelser for Devyn. Det havde været en langvarig rejse, men nu følte hun at hun mere eller mindre kunne nå jorden med sine tåspidser.
Hun havde som sådan ikke regnet med at han selv ville tage det sidste skridt, og kysse hende. Hun flyttede sin hånd om i hans nakke, hvor den kort befandt sig, imens deres læber stadig var mod hinanden.
Hun blinkede let med sine øjne da hun igen kunne se på ham. Anstændighed havde de vel stadig, og selvom at hun havde lyst til at give sig fuldt hen, var de stadig på et offentligt sted. Hun kunne dog slet ikke få det brede smil ned. "Jeg tager det som et ja" sagde hun og løftede sit glas.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 6, 2017 0:07:45 GMT
Det var med en hvis dvælen at Devyn gav slip på kysset da det kom til sin ende og trak sit hoved tilbage til sig. Han løftede sine øjenbryn ved den smarte bemærkning Griselda kom med og mens hendes smil smittede af på hans læber, i et omend lidt svagere et af slagsen. "Ja?" lød det fra ham, nærmest som om det var lidt af en opdagelse hun havde gjort sig og nu delte.
"Og har du i sinde at gøre yderligere brug af tilladelsen?" Spørgsmålet lød mens han kastede et enkelt helt kort blik på glasset i hendes hånd, mest for at se hvad hun foretog sig, før han igen så mod hendes øjne. Han håbede naturligvis at svaret på det spørgsmål også var et ja, han havde ikke lyst til at give slip nu.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 6, 2017 1:18:22 GMT
Griselda havde ikke lyst til at slippe ham helt, og det var også mere eller mindre modvilligt at hun satte sig tilbage i stolen. Hun trak det da også en smule ud, da hun langsomt flyttede hånden der havde hvilet mod hans nakke. Hun holdte vejret kort. Hun var på det stadie, hvor hun følte at en eller anden form for bekræftelse af at det var virkeligt blev nødt til at ske, om det så skulle være en spand med koldt vand. Hun kunne ikke lade være med at grine, som hun langsomt nikkede med hovedet. "Ja." kontanterede hun.
Som han talte havde hun allerede løftet glasset, der nu var halv tomt. Væsken forsvandt langsomt. Et suk forlod hende som hun tørrede sig om munden og lod de blå øjne hvile mod hans. "Det kommer vel an på så meget" sagde hun. Øjnene blev knebet en smulle sammen, som et lettere drillende smil spillede over hendes læber.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 6, 2017 21:57:19 GMT
Devyns mund formede sig i et overrasket grin ved hendes svar, mens hans øjenbryn fulgte trop og trak sig lidt længere op i panden. Udtrykket gled dog over i et der var noget mere betænksomt, hvorved han lænede sig en smule tilbage i stolen. Hvis det var drille hun ville, så gav han gerne gengæld.
"Som hvad?" spurgte han, med en hvis interesse der alligevel blev foregivet som værende afmålt og et næsten udfordrende blik; udfordrende på hvad hun kunne finde på at kræve af interessante ting.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 6, 2017 22:33:32 GMT
Griselda var ikke genert, eller det var i hvert fald en følelse hun ikke kendte særlig meget til. Alligevel var det noget hun i sommerens løb havde lært at kende. Men efter kysset med Devyn var det som om at hun ikke længere kunne finde spor af den. Hendes opmærksomhed gled kort rundt i krostuen som de sad i, der var ikke mange mennesker. Hun tog derfor sit snit til at rykke stolen til den ene side, tættere på Devyn.
Hendes smil var mere eller mindre en anelse uskyldigt. Hun havde fronten mod ham og skævede da han lænede sig tilbage i stolen. Hun lagde albuen på bordet og hvilede let hovedet mod sin håndflade som hun betragtede ham.
".. Hvor starter vi fra?"
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 6, 2017 22:59:01 GMT
Devyn rykkede sig kort i sin stol da hun gav sig til at kigge på ham på den måde hun gjorde, men blev ellers mere eller mindre siddende i samme position. Hendes spørgsmål fik ham imidlertid til at smile en smule.
"Det er det jeg venter på at du finder ud af," svarede han, selvom svaret måske var indlysende - udfordringen og ikke mindst interessen i hvad svaret rent faktisk var stod stadig.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 6, 2017 23:45:12 GMT
"Mig? Skal jeg finde ud af det?" For første gang stivnede hun ikke af angst over at han overlod det til hende. Hun rystede lidt på hovedet af ham og rettede let i ryggen så hun i stedet kunne læne sig mod ham for at give ham et kys. Hun holdte det så længe hun kunne. Da hun trak sig væk mødte hun hans blik med sit eget.
Hånden lå mod hans brystkasse. "Jeg vil gøre godt brug af dine kys" startede hun ud og kvalte et grin.
"Jeg syntes vi skal starte hvor vi slap fra i sommers" Hun vidste dog at hun skulle tage forbi den lokale helbreder efter noget der kunne forhindre hende i at få børn, hvis de nu skulle få lyst til at gå skridtet videre end blot at kysse.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 8, 2017 18:32:04 GMT
Øjenlåg gled i som han mødte hendes kys med en nænsomhed, som også spredte sig til hånden der havde fundet vej til hendes kind. Det nænsomme udtryk blev dog brudt ved hendes kommentar som han kom til at sprutte over, idet han ikke kunne holde grinet tilbage; der var noget næsten absurd i ordene.
"Nå, så det synes du? Det tror jeg ikke at jeg kan modsætte mig." Stemmen var afdæmpet, der var alligevel ingen grund til at involvere hele kroen i deres personlige anliggender. Tomlen fandt vej henover hendes kind, lige under kindbenet, mens han så på hende, overvejende; han forsøgte at afkode præcis hvad det var der foregik inden i ham når han så ind i hendes øjne.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 8, 2017 21:46:29 GMT
Følelsen af hans hånd mod sin kind slog gnister gennem hele hendes krop, og hun havde svært ved ikke at give sig hen til de følelser der spredte sig rundt. Hun trak dog hovedet til sig da han begyndte at hoste af grin. hendes bryn trak sig sammen og hun kiggede først lidt uforstående på ham. "Griner du af mig?"
Hun lagde hovedet mod hans hånd som han kærtegnede den fregnede hud. Hun trak vejret dybt ind og måtte bide lidt ned i sin underlæben. Et eller andet sted var hun glad for de befandt sig på en kro, der der trods alt ikke skulle særlig meget til før de kunne lukke sig inde på et værelse hvor det bare var dem. Nok var de på Det glade vildsvin, men hun regnede alligevel ikke med at Penny ville bryde sig om at hendes gæster gik i gang med at genfinde hinanden under tøjet, til skue for andre.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 8, 2017 22:18:33 GMT
Til spørgsmålet trak han på sine skuldre med et bredt smil der afslørede, at det gjorde han vel nok, selvom han dog i øjeblikket havde været mere overbevist om at han havde grinet med frem for af hende. Det havde lydt sjovt og på trods af hendes ansigtsudtryk var han da glad for at han ikke havde skræmt hende væk af den grund.
Smilet falmede men vedblev i en salig udgave som atter trak en smule op i hans mundvige ved hendes reaktion på kærtegnene. Hun var sød og han kunne ikke helt forstå hvad han havde gjort for at gøre sig fortjent til hendes fortsatte interesse. Frem for umiddelbart at skænke det flere tanker, agerede han på sin lyst til igen at opsøge hendes læber, hvad han anså for at være relativt uskyldigt på trods af at det ikke ligefrem var tantekys.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 8, 2017 22:31:35 GMT
Griselda kunne ikke holde masken særlig længe. Hun var ikke en der som sådan bar nag overfor andre mennesker, og det at blive leet af kunne man ikke beskylde for at være noget så alvorligt at man kunne blive sur over det. Desuden havde det vel været harmløst og hun kendte Devyn godt til at vide at han aldrig ville gøre nar af hende. Hun endte med selv at småsmile lidt over det.
Hun holdte kysset, men havde ingen intentioner om at udvide det. I stedet sneg hun en hånd om livet på ham, da hun mente at den passende kunne hvile der når de alligevel var endt med at sidde så tæt. "Jeg tænker ikke det er noget vi behøver at råbe for meget op om" lød det så fra hende som hun åbnede øjnene for at kigge på ham. Selv ville hun have det bedst med hvis de bare fortsatte deres liv som det normalt havde været. Hun ville ikke tving hverken Devyn og sig selv ud i en situation hvor de ikke havde begge ben med, og hun havde en fornemmelse af at deres familier ville anse deres spirende forhold som noget fast og permanent.
Selvom det var et ønske for Griselda selv, var hun nok mere usikker hos Devyn der først var ved at finde sig til rette med de følelser han havde. Hvis det så bare altid skulle forblive kys, så ville hun holde fast i det.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 8, 2017 23:02:56 GMT
Griselda var på mange måder en kvinde efter Devyns hoved og det var hans indtryk at de, selvom de da havde haft deres knas tidligere, havde en del af de samme ønsker og synspunkter. Han havde eller intet ønske om at få andres ideer om hvad de burde og ikke burde få trukket ned over hovedet ved at de var for tydelige i hvad der foregik mellem dem; og så satte han i det hele taget pris på sit privatliv, både det der involverede hende og det der ikke gjorde. Han nikkede derfor til hendes ord mens han så på hende. "Det ser jeg heller ikke nogen grund til," medgav han mens han en sidste gang fulgte hendes kindben med fingeren for i stedet at lade den skubbe en tot hår om bag hendes øre i stedet. "Tværtimod."
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 9, 2017 0:18:49 GMT
"Men vi ser ikke andre ved siden af vel?" blev hun alligevel nødt til at spørge. Hun ville sætte et mærke på ham og boltre sig i at nu skulle de ende sammen og bruge resten af deres liv sammen. Det var slet ikke hende, og hun var meget mere komfortable med at de tog det stille og roligt, alligevel ville hun et eller andet sted gerne have ham for sig selv.
Hun havde aldrig kendt nogen mand som hun kendte Devyn, og hun ville derfor ikke rigtig vide hvordan hun skulle interagere sig med andre, hvis han nu følte for at de også så andre. "Jeg vil gerne være din, alene" hun vidste ikke hvor de skulle starte. Hun havde jo været forelsket i ham, men han var et helt andet sted.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 17, 2017 19:23:12 GMT
Devyn betragtede opmærksomt Griselda mens hun fremførte sine to spørgsmål samtidig med at han selv sænkede sin hånd og trak sig et lille stykke bagud. Han kunne ikke stoppe et smil fra at trække lidt op i hans mundvige, selvom han ikke helt selv vidste præcis hvad det var der fik ham til at smile; om det var indholdet eller måden hun stillede dem på eller en blanding. Desuden var det heller ikke noget han havde tænkt rigtigt over, at være monogam med hende, og måske var det også medvirkende til hans smil grundet overvejelsen det bragte med sig.
"Vi ser ikke andre ved siden af," gentog han bekræftende ordene i hendes spørgsmål efter en kort øjebliks stilhed - den ene halvdel af ham ved at fortælle ham at det var et meget særligt løfte at give et andet menneske, mens den anden syntes mere eller mindre tryg ved at det var hende han gav det til. "Griselda..."
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 17, 2017 21:01:00 GMT
Det lettede for Griselda at høre at han i det mindste ikke havde tænkt sig at lege med skæbnen af prøve lykken andet steds. Selv havde hun ikke travlt med at finde ud af hvor de var, da de med sikkerhed begge to havde bedst ved at det skete i deres eget tempo end alle andres. Hun nikkede derfor langsomt da de bekræftende ord faldt. Hun kunne ikke lade være med at trække skævt på smilebåndet. Selvom de havde været igennem en svær tid, så priste hun sig lykkelig for at det havde bragt dem sammen; måske endda stærkere end sidst.
Hun kiggede en smule undrende på ham da han sagde hendes navn. Hun kiggede derfor op og søgte hans blik. "Devyn?" lød det spørgende fra hende.
|
|