|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 17:52:25 GMT
D. 11 november Josselyn lukkede hurtigt, men forsigtig døren efter sig og trådte ud på gangen iført sin underkjole og sjal. Hendes blik skævede nervøst gennem mørket, hun forsøgte at vende sit blik til det og blinkede et par gange. Derefter begyndte hun at gå, så stille som muligt, mens hendes fingre gled gennem det lyse hår som lå hen over hendes ene skulder. Et lille smil hvilede på hendes læber, mens hun tænkte på Brayan og hun glemte et øjeblik at være opmærksom på om der var nogen i nærheden.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 19:09:32 GMT
Det var en af de nætter, hvor Lionel havde fået lidt for meget at drikke - eller lidt for lidt - til at han kunne sove. Han var i hvert fald svagt beruset endnu, som han vandrede en tur på godsets gange i sine egne tanker. Der var bælgmørkt de fleste steder og brug for lys fra en tryllestav, men netop da en anden skikkelse forstyrrede ham, havde han stået og nydt udsigten til stjerner ud af et af godsets få og dyre glasvinduer. Da Maries lille tjenestepige kom gående fra gæsternes fløj, spærrede han mystificeret hendes vej og lod et lumos tændte spidsen på hans tryllestav, så den oplyste hendes blege ansigt.
"Josselyn," hilste han muntert, som to og to blev lagt sammen. "Underholder du vores gæster?" Et skævt smil trak i hans mundvige. "Hvor pænt af dig."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 19:19:27 GMT
Josselyn var uopmærksom og hun stødte næsten ind i Lionel, da han dukkede så pludseligt op fra skyggerne. Instinktivt hoppede hun lidt af skræk, mens hun forsøgte at se noget i det stærke lys fra tryllestaven. Hun kneb øjnene lidt sammen og løftede hænderne foran sit ansigt, så de skærmede lidt for det kraftige lys.
Hun sænkede dem dog en anelse da han talte og hendes øjenbryn rynkede sig sammen over hans ord. "Hvad mener De Sir? Underholder?" Spurgte hun og så ham i øjnene med et nervøst blik og smilede en anelse, i et forsøg på at virke uskyldig, selvom det aldrig havde været Josselyns talent at lade som om. Hun var heller ikke så bevidst om, hvor åbenlyst det reelt var - sådan som hun så ud.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 19:47:32 GMT
Et muntert fnys forlod ham over hendes forsøg på at spille uskyldig og hans blik gled klæbrigt ned over hendes skikkelse, som lysstrålen fulgte med og afslørede hendes rynkede kjole, det løse hår og hendes hævede små læber.
Han smilede og nikkede mod gangen hun kom fra. "Hvem af vores gæster har gjort dig til sin hore i nat?" Hovedet røg en anelse på skrå og han smilede endnu. "Muldoon?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 19:54:35 GMT
Josselyn løftede sine øjenbryn og så forbløffet på ham. Han havde vist misforstået noget, hun var ingen hore. "Nej Sir. Det er ikke sådan. Han elsker mig." Sagde hun og blottede tænderne i et stort smil, inden det blev en smule mindre og hun så ned med en rødmen og et blik i sine øjne, der tydeligt viste at hun var meget glad for Brayan.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 20:05:24 GMT
Et splitsekund stirrede Lionel på tjenestepigen. Så begyndte han at grine. Hans latter var komplet ægte, men også dybt hånlig på samme tid, som han betragtede pigebarnet og lo af hendes komplette idioti - og lettilgængelige krop, tydeligvis.
"Jaså," fik han endelig frem. "Jamen jeg elsker dig også, Josselyn. Kom med mig her, så skal jeg vise dig hvor meget..." Han rakte sin frie hånd frem med et stort smil, der ikke havde meget varme over sig.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 20:11:22 GMT
Josselyns udtryk var ærligt da hun så overrasket på ham og hendes øjne blev en smule blanke, mens hun løftede sine øjenbryn en smule spørgende. Hun forstod ikke hvorfor han lo og det fik hende til at føle sig dum.
Da han talte så hun ned på hans hånd og op i hans blik, tøvende lagde hun sin i hans og så undrende på ham. "Jamen hvad med.. din hustru?" Spurgte hun og bed sig i underlæben. "Elsker De ikke hende?" Hendes store øjne betragtede ham. Hun var meget forvirret over Lionel.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 20:39:08 GMT
Lionel havde på ingen måde forventet, at Josselyn ville lystre. Hvis han havde vidst at det var så nemt, ville han forlængst have taget hende. Nu kom han med sikkerhed ikke først, men det var ham ikke så vigtigt. Hvis Brayan havde varmet hende op, så meget desto bedre.
"Selvfølgelig," svarede han, imens han trak afsted med tjenestepigen. "Men det er to forskellige ting."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 20:44:14 GMT
Josselyn betragtede ham opmærksomt, hans svar var ikke nok, det gjorde hende nervøs. Hun vidste ikke helt hvorfor men hun stoppede op og kiggede på ham. "Det er forkert dog. De er gift. Hun bliver ked af det. Det kan jeg ikke gøre mod hende." Sagde hun og rynkede sine øjenbryn mens hun så beslutsomt på ham.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 20:48:55 GMT
Lionel lo af Josselyns bekymring og stoppede også op, men kun med et udfordrende blik på den opsætsige tjenestepige. "Muldoon er forlovet," mindede han hende venligt om. "Og hverken lille frk. Black eller Lady Malfoy behøver vide noget som helst om hvem du spreder dine ben for, vel Josselyn?"
Han fugtede sine læber. "Så kom, inden jeg smider dig over skulderen og du ikke får noget valg."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 20:57:59 GMT
Josselyn så fortvivlet på ham da han sagde Brayan var forlovet. Hun vidste selvfølgelig godt at det aldrig kunne blive til mere, men den måde Leo sagde det på gjorde hende ked af det. Hendes øjne blev blanke. Hun havde ikke lyst til at følge med ham, derfor blev hun stående og så på ham med et lettere bedende og uforstående blik. "Har jeg et valg?" Hviskede hun og slækkede grebet om hans hånd, mens et lille tøvende smil fandt frem til hendes læber.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 21:09:15 GMT
Blikket blev hårdt og grebet om hendes hånd stærkere, som tjenestepigen lagde an til at sige ham imod.
"Nej," svarede han simpelt, før han begyndte at gå og trak hende med, frivilligt eller ej. "Hvis du kan sprede ben for vores gæster, så kan du absolut også for mig."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 30, 2016 21:19:40 GMT
Josselyn udbrød en lille forskrækket lyd da han trak hende med og hun kunne ikke gøre meget andet, end at følge med. Hun formåede dog ikke at se op mens hun gjorde, hendes blik blev i gulvet mens de gik, hun skammede sig for meget til at anerkende at det rent faktisk skete. Forhåbentligt, ville han være lige så sød mod hende som Brayan var. Da døren til sidst var lukket bag dem og de var alene, var hun dog ikke så sikker på at det ville være tilfældet.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 30, 2016 21:38:34 GMT
Lionel var ikke rigtig vred, men han havde haft planer om at tage den lille tjenestepige noget tid. Maries situation havde distraheret ham, men nu hvor Brayan havde rodet rundt med hende, havde hun intet til at beskytte sig. Hun hørte til huset og som herre i huset tilhørte hun ham. Det skulle hun tydeligvis mindes om.
Han lukkede og låste døren bag dem på det isnende kolde gæsteværelse, der ikke var i brug. "Hen til sengen," beordrede han efter at have sluppet hende. "Kravl op på den."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Dec 1, 2016 6:33:00 GMT
Josselyn trak sjalet tættere omkring sig, mens hun langsomt gik hen til sengen og satte sig på den. Hendes blik gled hen over værelset inden det landede på Lionel. Han var ikke den grimmeste mand hun havde mødt og alligevel var der noget ved ham, der gav hende en smule kvalme.
|
|