|
Post by Morgan Slughorn on Nov 30, 2016 17:39:21 GMT
Morgan havde fået et krus med øl og stod og betragtede udsigten fra sit nye hjem. Han smilede en anelse for sig selv, mens han overvejede om han nogensinde havde troet at dette ville ske. Svaret var nej, men det gjorde ham dog alligevel glad. Han havde en optimistisk følelse for fremtiden, hvilket var rart og en smule uvant. Et øjeblik blev han dog forstyrret i sin tankestrøm, da han fik øje på Averys reflektion i vinduet og derefter vendte sig om og smilede skævt til hende. "Hej mus" Sagde han og grinede lidt mens han tog en tår af sin øl. "Morer du dig?" Spurgte han og kløede sig i håret.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Nov 30, 2016 18:07:04 GMT
Det var ikke så meget selve brylluppet Avery nød. Ærlig talt var hun stadig ikke helt sikker på hvordan hun skulle forholde sig til hele affæren. Det der hele dagen havde fået et oprigtigt bredt smil frem på hendes læber, var at se hele hendes familie samlet på et sted. Det skete kun når nogen skulle giftes, men ærligt talt havde hun aldrig regnet med at det ville blive hendes far. Alligevel havde hun iklædt sig en flot blå kjole der var blevet nøje udvalgt at hendes tante, og var netop blevet færdig med at vise deres yngste fætter Duncan hvordan man fortryllede to af festens skamler til at jagte hinanden, da blikket var faldet på hendes storebror. Han opdagede hende før hun overhovedet nåede at åbne munden, og hun gled derfor blot ind ved siden af ham, så hun ligeså kunne skue ud over den store sø. "Ja. Hvis nogen spørger hvem der lærte Duncan at forhekse stolene.. Så var det ikke mig." Hun smilede uskyldigt til ham, før blikket gled ud over søen igen.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 1, 2016 6:41:00 GMT
Morgan grinede over skamlerne og sendte et advarende blik mod Duncan, men da han vendte ansigtet mod Avery blev det mere mildt. "Det må jeg huske på." Sagde han og nikkede en enkelt gang. "Sååååå.. hvordan går det på Hogwarts?" Spurgte han og smilede skævt mens han kløede sig i nakken. Han var selv tilfreds med at han ikke længere gik i skole, det havde været en svær tid for ham.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 1, 2016 18:45:56 GMT
Det var mærkeligt for Avery at skulle snakke om skoledagen med sin bror. Hun var vant til at de kunne vende dagligdagens begivenheder i opholdsstuen som de skete, i stedet for at hun skulle til at referere tre måneders op og nedture. "Det går bedre nu hvor far og jeg snakker sammen igen. Før det var det hele lidt.. Mærkeligt, nu hvor han er rektor og alt muligt. Tænk på hvordan det var at være Professor Slughors datter, og så gør det dobbelt så slemt nu hvor han er rektor.." På trods af at det havde sine fordele af og til at ens far var underviser, havde Avery aldrig haft lyst til at få særbehandling fordi hendes fader var en del af skolens stab.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 1, 2016 19:13:18 GMT
Morgan løftede sine øjenbryn og skar en overvejende grimasse, da hun kom med sin pointe. Han nikkede langsomt og så kort ud af vinduet, inden han mødte hendes blik og vendte fronten mod hende. "Jah.. Det hele er gået ret hurtigt... Men jeg må indrømme jeg er glad for at han først blev rektor, da jeg var gået ud.." Sagde han og så sig hurtigt omkring inden han lænede sig frem. "Du kan altid skrive til mig hvis du bliver træt af det hele.. jeg skal nok lade være med at sige noget." Et skævt smil hvilede på hans læber, inden han rakte en hånd ud mod hendes hår og rodede hendes frisure lidt.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 1, 2016 20:42:50 GMT
Avery var ikke sikker på at hun ville være i stand til at klare det hele hvis hun var blevet født som enebarn. Selvom hun havde nogle gode venner i hendes fætre og kusiner, var der kun en anden i hele verden der oprigtigt forstod hvordan det var at være barn af Tearlach Slughorn. Da han rodede i hendes hår protesterede hun kun mildt, som de brune lokker i forvejen ikke sad i nogen videre frisure. Hun var ved at gro det ud igen, efter at hun i foråret i en form for protest havde klippet det kort. "Jeg troede ellers at du havde for travlt med at spille queerditch til at svare mig?" Stemmen lød ikke videre bebrejdende, hun var mest af alt misundelig på sin storebror over at han nu spillede spillet hver dag i stedet for at gå i skole. Smilet forblev derfor også på hendes læber, mens hun måtte strække sig på tæerne for at nå hans hår så han kunne få samme behandling.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 2, 2016 9:47:55 GMT
Morgan trak hånden til sig igen med et skævt smil, der dog forsvandt over hendes ord og i stedet skar han en undskyldende grimasse. Han var ikke så stolt af sig selv, de vidste jo begge hvordan det føltes når folk forsvandt - ikke at svare på et brev var lidt det samme i Morgans hoved. "Undskyld Avery, jeg har bare travlt. Og jeg tænkte jeg ville fange dig her ikke?" Sagde han og smilede skævt. "Jeg har en lille gave til dig.. som du først må åbne når du er tilbage på Hogwarts." Bemærkede han og stak hånden ned i sin kappes lomme, inden han rakte en lille pose til hende. Den var fyldt af lækre nødder og tørret frugt.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 2, 2016 11:31:02 GMT
Efter at have stået med hende last og brast i seksten år, fik hendes storebror lidt længere snor en faderen når det kom til at lave forsvindingsnumre. Det havde også taget hende omkring to måneder at få taget sig sammen til at sende et brev. Han slap derfor også uden videre brok, da han hev den lille gave frem. Det kriblede allerede i fingrene efter at åbne den, men hun tog sig i det, og smilede i stedet, før hun gav ham et lille slag på skulderen med den frie hånd. "Tak! Er det noget fra Portree?" Hun var allerede i gang med at mærke på den for at gætte hvad det var.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 2, 2016 12:29:43 GMT
Morgan grinede højlydt da Avery slog ham, glad for at hun havde lidt kampgejst tilbage i sig. "Nej desværre, så eksotisk er det ikke." Bemærkede han og grinede lidt mere afdæmpet. Derefter så han overvejende på hende og blottede tænderne i et bredt smil. "Jeg hører der skal være bal på Hogwarts." Sagde han og løftede sine øjenbryn. "Det er vist lige noget for dig.. flotte kjoler og småkysseri med drengene i krogene.. hva?" Sagde han med et drillende glimt i sine øjne.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 2, 2016 12:45:22 GMT
Avery var ikke videre skuffet, som hun opgav at finde ud af hvad pakken indeholdt, og i stedet kom den i sin bæltepung der var fortryllet så den kunne indeholde langt mere end den så ud til. Hun fik en lille rynke på næsen da Morgan nævnte det kommende bal, og så ikke just begejstret ud ved tanken. Det havde næsten ikke været til at få ørenlyd på hendes sovesal, siden ballet var blevet annonceret. "Ih ja.. Marsali og jeg brugte timer i går på at finde den helt rigtige kjole." Det var tydeligt at hun ikke talte sandt, kjolejagten dagen forinden havde heldigvis været en kort fornøjelse. "Men jeg skal følges med Dia, så vi skal nok finde ud af at more os." På trods af at hun sagde det henslængt, som havde de to skulle ud og spille Queerditch, antog hendes kinder alligevel en lettere rosa farve.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 2, 2016 15:40:38 GMT
Morgan glemte nogle gange at hans søster var en pige, men når hun talte om kjoler og partnere til juleballet og tilmed rødmede, blev han akavet bevidst om det og også en smule overbeskyttende. "Du skal følges med Dia?" Sagde han og løftede sine øjenbryn, uden at skjule sine forbløffelse og lettere foragt for tanken. Ham og Dia havde talt alt for meget om piger, til at han kunne formå at lade som om han bifaldt den ide. "Han er en idiot Avery." Sagde han og rynkede sine øjenbryn med en grimasse. "Hvis han gør dig ked af det så får han med mig at bestille." Mumlede han og tog en tår af sin øl, mens han kiggede irriteret ud af vinduet.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 2, 2016 16:18:16 GMT
Avery havde ikke lagt mærke til farven hendes kinder havde antaget, og hun blev derfor også en smule overrasket over Morgans reaktion. Hun kendte først og fremmest Diarmad fordi han var en af hendes brors bedste venner, og hun var da også sikker på at det var under de præmisser at de tog til julebal sammen, som venner. "Jeg troede at i var bedste venner..? Hvorfor skulle han gøre mig ked af det, det er jo ikke fordi han skal ud og knuse mit hjerte bag en busk, vi skal bare følges.." Indeni lagde Avery måske mere i at kammeraten gerne ville følges, men den hårde skal hun havde opbygget ville ikke indrømme det. Der var ikke særlig mange andre der fik lov til at beskytte hende på den måde, hun gjorde en stor kunst ud af at klare sig selv, og dog fik Morgans beskyttertrang alligevel et bredt smil frem på hendes læber.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 2, 2016 16:31:01 GMT
Morgan skar en tænksom grimasse over hendes ord og kløede sig i hovedbunden mens han betragtede hende. "Fint nok." Mumlede han og så ned i sin øl inden han tog en slurk af den. Han var stadig ikke helt overbevist men han havde ikke lyst til at fortælle om alle de dumheder han og Dia havde lavet sammen. "Så håber jeg bare det bliver sjovt." Bemærkede han og smilede skævt.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 2, 2016 16:51:06 GMT
Avery fornemmede broderens skepsis, og dog kunne hun ikke rigtig finde ud af hvad den hvilede i. Måske var det fordi at Diarmad var hans bedste ven og ikke hendes. Hun ville ikke hænge sig i det, der havde aldrig været meget jalousi imellem dem, og i dag var ikke dagen hvor det skulle begynde. "Det skal nok blive sjovt. Omend andet så for at se alle andre danse." Hun smilede, spillede de det rigtige musik kunne hun ganske vidst godt lokkes ud på dansegulvet, men på trods af deres familiære forbindelser tvivlede hun på at rektor havde hyret Arthur til at spille.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 2, 2016 17:38:51 GMT
Morgan blottede sine tænder i et skævt smil og nikkede. "Ja, det bliver nok underholdende." Bemærkede han og vendte sit blik ud mod de andre gæster. "Jeg tvivler på det er alle der kan finde ud af det.." Bemærkede han med et tænksomt smil og overvejede om han selv ville have været en af disse, hvis det havde været ham der skulle ud på dansegulvet. Han kunne dog alligevel finde ud af at bevæge sig, trods alt.
|
|