|
Brødre
Nov 24, 2016 20:23:05 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 20:23:05 GMT
I stedet for at blive vred over Paxtons svar, studsede Lionel et øjeblik, før han grinede af sin bror. Han hævede begge bryn lidt og rystede på hovedet.
"En dragetæmmer-MacFusty?" Blikket på ham var skeptisk-overbærende. "Selvfølgelig kan du ikke gifte dig med sådan en. Paxton... Den slags kan være underholdende ved siden af, men de bliver aldrig adeliges hustruer."
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 20:27:23 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 24, 2016 20:27:23 GMT
Latter var umiddelbart en god ting i manges øjne, men Lionels gjorde kun Paxton mere nervøs og i stedet for at føle sig bedre tilpas, blev han bange for hvad det næste der ville ske var. I et fejlagtig forsøg på at følge med sin brors humørskift smilede han anstrengt og grinede afdæmpet. "Jaeh fint nok." Mumlede han og satte sig lidt bedre til rette i stolen, stadig mest interesseret i hvornår han kunne tillade sig at gå.
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 20:36:52 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 20:36:52 GMT
Lionel kneb øjnene lidt sammen, som han betragtede Paxton. "Er du forelsket i hende?"
Han sank ned at sidde igen selv og lagde sin tryllestav væk, imens han så spekulativt på sin fjollede lillebror. Hvis han ikke formåede at forplante sig og få en dreng, så var det denne krøllede, ranglede knægt, der skulle arve efter ham. Han skulle absolut ikke giftes med nogen MacFusty.
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 20:49:23 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 24, 2016 20:49:23 GMT
Paxton var ikke forelsket i hende, men han syntes meget godt om hende og han vidste ikke hvordan han skulle skjule det for sin bror. Han var god til at lade som om overfor alle andre end ham. "Nej.. nej selvfølgelig ikke.. Hun er bare.. Sjov at tale med.. " Sagde han og trak på skuldrene mens han gnavede i sin underlæbe med et flakkende blik.
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 21:01:11 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 21:01:11 GMT
Paxton løj tydeligvis, men Lionel var for klog til at afsløre, at han kunne set det. Han lænede sig lidt tilbage og betragtede sin lillebror overvejende.
"Er I venner?"
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 21:06:49 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 24, 2016 21:06:49 GMT
"En smule." Sagde han kortfattet, men fandt det bedst at uddybe, efter den voldsomme reaktion på hans stilhed tidligere. "Vi har fælles interesser.. som talmagi fx." Bemærkede han og skævede mod sin bror.
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 21:31:11 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 21:31:11 GMT
Lionel nikkede lidt og så ind i ildstedet, der varmede rummet op, imens han tænkte lidt over Paxtons situation.
"Mm. Så du er venner med en halvblods. Udmærket. I det mindste er hun ikke mudderblod..." Han skar lidt ansigt, før han blev mere sober. "Kan hun lide dig?"
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 21:34:44 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 24, 2016 21:34:44 GMT
Paxton rynkede også selv lidt på næsen, han brød sig ærlig talt ikke meget om mugglerfødte og det var ikke noget han lige kunne smide af sig bare fordi han havde talt med en der kunne lide alle. "Det tvivler jeg på. " Sagde han og løftede sine øjenbryn. "Hun synes jeg er et arrogant svin, hvilket hun måske har ret i."
|
|
|
Brødre
Nov 24, 2016 22:04:20 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 22:04:20 GMT
Lionel kom til at grine, men denne gang var det reelt muntert over Paxtons tonefald og selvindsigt.
"Der er ikke noget i vejen med at være arrogant, hvis man har noget at have det i, Paxton," konkluerede han. "Der er meget, der adskiller os fra de andre. Og det er vigtigt at holde fast i. Forstår du...?"
|
|
|
Brødre
Nov 25, 2016 7:53:29 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 25, 2016 7:53:29 GMT
Paxton nikkede langsomt mens hans blik gled ligefrem og han overvejede, hvad Iseabail mon ville sige til brorens ord. Han havde dog ikke tænkt sig at sige det. I stedet valgte han en lidt nemmere vej. "Det forstår jeg godt." Sagde han og mødte flygtigt Lionels blik med et svagt smil på sine læber.
|
|
|
Brødre
Nov 27, 2016 12:51:36 GMT
Post by Lionel Malfoy on Nov 27, 2016 12:51:36 GMT
Lionel var en opfarende mand, men Paxton var derimod kedeligt selskab, når han deltog så lidt i samtalen. Det var næsten en værre synd og hans storebror viftede lidt med hånden af ham. "Hm. Fint," svarede han uinvesteret, før han rejste sig op og selv forlod rummet uden yderligere kommentarer. Lukket?
|
|