Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Bowman Wright on Nov 27, 2016 13:37:18 GMT
Bowman havde set nøgne kvinder før, men det havde ikke været hans kvinde og det havde ikke været netop før den akt, som endnu var ny og spændende for ham. Han satte pris på nærheden og slap en lavmælt lyd over negle, der sank en anelse ned i huden ved hans hofter. Det fik ham til at læne sig en anelse længere frem og ikke bryde kysset så meget som han intensiverede det. Halvvejs bøjet ind over Nan, faldt bukserne ned om hans ankler og en munter lyd forlod ham, før han trak sig lidt væk med en dyb indånding og slap hende.
"Vend dig om," bad han dæmpet, som han trådte ud af bukserne med et enkelt, flygtigt blik på døren over skulderen og dumpede dem på tøjbunken.
Bowmans iver fik både hendes hud til at krible og et smil til at bryde frem på hendes læber, da det kulminerede med hans lille kamp med bukserne. Tænderne fangede underlæben og bed sammen om et smil, mens hun sneg sig til et enkelt blik ned over ham. Blå øjne endte til sidst tilbage ved hans og uden behov for yderligere ord, gjorde hun som han bad.
En enkelt kuldegysning gik gennem hende over skiftet. Selv uden at røre væggen helt, var det en kontrast til den varme overkrop hun havde stået op mod kort forinden, men hendes fokus var ikke på det længe.
Post by Bowman Wright on Nov 28, 2016 19:01:07 GMT
Bowman var en smule selvbevidst, men Annet havde endnu ikke klaget over hans fysik den tid de havde delt en seng og han formodede ikke, at hun ville gøre det nu. Alligevel var han en brøkdel mere komfortabel, da først hun vendte sig om. En brøkdel. Resten af ham var opslugt af den kurve hendes krop lavede og hendes nøgne forms tiltrækningskraft.
Han lagde sin ene hånd på hendes hofte, som han trådte helt om bag hende og kyssede hendes skulderblad blidt. "Du er så smuk en kvinde," mumlede han betaget af synet, imens hans frie hånd gled ind på hendes mave og op til hendes ene bryst. Han kyssede hende på skulderen og i krogen den lavede med hendes hals. "Til sommer kan vi tage ned til vandløbet og bade og tage hinanden på græsset ved siden af."
Der var en forskel på Annet og Bowman. Hvor hun var fokuseret og måske målrettet med sin erfaring, glemte hun til tider, at han ikke var det samme. I hvert fald var det ikke det blide kærtegn og de lavmælte ord, hun forventede, da han trådte tættere på.
Det var overraskende, men fik sommerfugle til at flakse på vingerne i hendes mave og selvom han ikke kunne se det, smilede hun. "Det lyder himmelsk," konstaterede hun lavmælt og helt reelt. En indånding hævede hendes bryst. "Jeg elsker dig."
Post by Bowman Wright on Nov 29, 2016 23:57:06 GMT
Med ganske kort tid som gift og få erfaringer med at stå tæt på nøgne kvinder, var der ting der gik op for ham sådan, som han ikke havde tænkt over før. Han satte ord på en af dem og smilede dumt over svaret, inden han kyssede hende på halsen og hans hånd på hendes bryst slap, for at række ned om sig selv.
"Jeg elsker dig," brummede han som han hjalp begivenhedernes gang på vej og snart efter trykkede sig tæt ind til hende bagfra med en hånd på hendes hofte og en tung udånding tæt på hendes øre. Tankerne om sommeren spirede stadig, men det meste af hans opmærksomhed røg til nutiden, hvor hans frie hånd fandt tilbage om et fristende bryst og han langsomt tog sin hustru.
En halvkvalt lyd fandt vejen over metalbetvingerfruens læber, da de blev forenet. Med hænderne støttet mod væggen, lod hun ham tage kontrollen og sig selv med. Det var anderledes end at tumle rundt under tæpperne i det lille, mørke og kolde værelse, som de delte og selvom hun heller ikke kunne se ham nu, var det anstrengelserne værd.
Enkelte, dæmpede lyde undslap hende og på et tidspunkt lod hun en hånd glide ned mellem sine egne ben, mens frakoblede tanker om sommervarme og våd hud cirklede rundt.
Post by Bowman Wright on Nov 30, 2016 18:58:07 GMT
Det var... Anderledes. Næsten alt ved det var anderledes end deres tumlen rundt mellem tæpperne og Bowman var temmelig fascineret og en lille smule akavet. Heldigvis kunne hun ikke se hans ansigtsudtryk, som han kyssede hende på halsen igen og strøg sin tommel over hendes bryst, der havde en behagelig tyngde i hans hånd.
Da hendes hånd gled ned imellem hendes ben, fulgte han nysgerrigt med og fandt sig selv fascineret af hvad end der foregik dernede. Han gav hendes hofte et let klem, før han strammede grebet der en anelse.
"Er det godt sådan her?" Med munden tæt på hendes ene øre, var hans stemme lavmælt, men ikke en hvisken. Han var selv opslugt, men også dybt optaget af Nan og af at gøre det godt som hendes mand. Hun havde sammenligningsgrundlag.
Nan var mere end opslugt af både hans og sine egne bevægelser. Det ville ikke tage mange øjeblikke at fortabe sig helt, men da en dyb stemme lød ud for hendes øre, slog hun øjnene op og smilede et smil, som han ikke kunne se alligevel. Hånden stoppede midlertidigt sit foretagende, mens en dyb indånding hævede hendes bryst.
"Det er godt," forsikrede hun, en smule hæst og velvidende at det hele stadig var nyt for ham tilføjede hun et sandfærdigt: "Du er god."
Det var tydeligt hvordan Annets dybe indånding pressede det bløde bryst ind i hans håndflade og Bowman tog en dyb indånding, før han kyssede hendes hals med et svagt smil og lod den anden hånd glide op og kuple det andet bryst.
"Du føles brandvarm," bemærkede han lavmælt, som han begyndte at bevæge sig lidt igen og kærtegnede hende en smule mere insisterende. "Som om du har feber. Men anderledes..."
En åndeløs latter, der halvt blev afbrudt af en lille, utilsigtet lyd, røg over hendes læber ved hans ord. "Og bedre," afsluttede hun hans sætning, distraheret og alligevel helt til stede. De intensiverede kærtegn fik hende til at synke en klump. I sidste ende var hendes fokus primært ét sted.
"Tag mig hårdere," bad hun lavmælt, nærmest blidt i kontrast til hvad hun bad om. "Du behøver ikke at holde dig tilbage..."
Metalbetvingeren var normalt ikke en mand af mange ord, men et eller andet ved situationen løsnede hans tunge betragteligt og han mumlede løs af søde, småforvirrede ord. Da hun brød hans talerække med en temmelig direkte bøn, blinkede han overrasket og næsten helt skandaliseret. Han åbnede munden for at sige noget, men var helt tom for ord og endte med blot at klare halsen og ingenting sige.
I stedet kyssede han hende i nakken, før begge hans hænder gled ned over hendes mave og fandt hendes hofter. Med en dyb indånding trykkede han sig tættere og hårdere ind imod hendes bagdel. Han kunne godt lide ømheden og kyssene, men han fortabte sig også let i dette, anderledes, som efterlod han stakåndet en tid efter, bøjet ind over hendes krop med gallopperende hjerte og et mildt smil på læberne, som han kærtegnede hendes side lidt.
Nan kunne være ganske opmærksom, men hun var heller ikke blind for hvad hun selv ville have og i det øjeblik kom det helt klart til udtryk. Al tale forstummede, da han opfyldte hendes ønske og blev erstattet af andre, sigende lyde. Da det var ovre en tid senere, stod hun selv stakåndet lænet ind mod sine arme og fik pusten. Det blide kærtegn mod hendes side, fik hende til at give sig lidt og et håbløst smil bredte sig på hendes læber.
Det var der endnu, da hun endelig rørte på sig og fik snoet sig rundt i hans arme. Vejrtrækningen var stadig tung og huden glinsede let af sved, men hun var mere end tilfreds, som hun strakte sig lidt og trykkede et ømt kys mod hans læber. "Tak," konstaterede hun lavmælt, ind mod dem og med et mærkbart smil.
Bowman var lidt konfus og meget tilfreds, som hans hustru vendte sig og kyssede på ham. Hans arm gled omkring hende og han besvarede hendes taknemmelig med endnu et kys, før han trak sig væk og strøg lidt forpjusket hår om bag hendes øre.
"For hvad?" Han så ærligt ned i hendes øjne. Måske mente hun hvad der lige var sket, men det var en mærkelig ting at takke for. Han burde være den taknemmelige.
Nans arme var endt om hans nakke og selvom hun måtte stå en smule på tæer for det, trak hun sig ikke langt væk. Tværtimod kun lige nok til at hun kunne se ham i øjnene med et spillende, varmt blik. Hendes egne skuldre hævede sig så meget, som det nu var muligt og faldt igen med det samme.
"Fordi du tager dig af mig," svarede hun lavmælt med et lille, temmelig tilfreds smil. Der var ikke så megen tvivl om, at det ikke var hans rolle som forsørger hun mente.
Bowman fulgte Nans minespil og smilede varmt over hendes svar. Han bøjede sig lidt og kyssede hende insisterende, før han trak sig væk og tog en dyb indånding.
"Tak," mumlede han selv dæmpet. "For det samme."
Han strøg hende blidt over håret, inden han klarede halsen. "Skal vi måske tage noget tøj på igen...? Ikke at jeg ikke kan lide... Synet."
