Det evige spørgsmål

Rohesia havde ikke befundet sig i fællesstuen særling længe, men hun tog hver en mulighed for at lære de andre elever bedre at kende, ved at tage et smut forbi stuen når hun havde tid. Det var meget nemmere end at gå udenfor for at finde deres anbragte huse, telte og hvad man nu kaldte det Uagadou havde med. Hun var netop blevet efterladt af en elev fra Beauxbaton og sad nu alene.

Hun sad med sin besværgelses bog i den ene hånd og sin tryllestav i den anden, i et forsøg på at lære de rigtige sus og sving. Hun havde til en start ikke opdaget af Paxton havde sat sig ved siden af hende. Hun sænkede bogen så et par grønne øjne vandt vej over kanten. Efterfølgende kom munden til syne, som viste et bredt smil.
"Lad mig gætte, skal du have botanik? Forvandlig?" hun rystede lidt på hovedet af ham og lagde et stift stykke papir, udsmykket med farvede symboler mellem to sider inden hun lukkede bogen. Tryllestaven satte hun tilbage i sit bælte. "Jeg skal have spådom, jeg ved heller ikke om jeg skal glæde mig til det" sagde hun og rystede lidt på hovedet.

Rohesia kunne ikke lade være med kort at smile over ham. Hun var dog nødt til at tage botanik seriøst, da det halvt om halvt var forventet af hende fra hjemmefronten. Dog havde hun ikke en lige så stor rolle som sine brødre, men det ville ikke se så godt ud, valgte hun at gå en anden vej end inde for familie fortagene. I det store hele kunne hun dog godt forstå Paxton, når der var et fag man ikke brød sig om, kunne det være en pine at komme igennem.

Hun var ved at uddybe sit svar til ham omkring spådom, men han kom hende i forkøbet med en halv afbrydelse og et emneskift. Så underholdende var det nu heller ikke at snakke om de fag man ikke kunne lide. Hun satte sig derfor bedre til rette i sin stol ved at hvile sine arme hen over stolen lænet, og lægge hagen mod sine hænder.

Blikket var hvilket på Paxton som han talte. "Jaa, det er mere spændende" sagde hun og lo let. Det var dog ikke noget hun som sådan havde skænket en tanke, da hun havde været optaget af så meget andet. Hun vidste dog ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv da han flyttede sig en smule tættere på. Det fik hende til at rette en smule op i ryggen og blinke forvirrende med sine øjne.

"Følges, med dig?" hun sank en klump og kunne ikke helt på ordene ordenligt på gled. Hun vred let sine fingre mod hinanden. "Jo.. Jeg mener. Ja.." hun rystede lidt på hovedet så den lille fletning hun havde liggende ned langs skulderen hoppede. "Men der må da være andre end mig?" Hun mente ikke selv hun var den mest spændende pige hun kunne komme i tanke om, og var sikker på der fandes langt kønnere.

Rohesia havde i lang tid været ligeglad med hvad andre tænkte, men siden hun var begyndt på Hogwarts, og at hun befandt sig blandt en del flere mennesker, havde hun haft mere brug for at blive bekræftet end hun havde før hen. Det var ikke nok med at hun selv var tilfreds med hende udseende eller de opgaver hun lavede. Andre skulle helst også gerne mene det. Det havde derfor taget hende et øjeblik og tyde om Paxton lavede sjov med hende. I hendes øjne var han jo en af de store, og en af flotte. Han var Slytherin og det gjorde det måske lidt farligt? Eller var det bare et af de rygter pigerne i opholdsstuen havde opdigtet?

Hans ord lød sande nok, da han forsikrede hende om at der ikke var andre end hende han ville følges med. Om det betød at han var blevet afvist af alle de andre og hun var den sidste, eller om han faktisk havde tænkt på hende som en af de første var ikke noget hun ville bekymre sit hoved om lige nu. Det vigtigste var vel at de nu havde et partner til Yuleballet, ikke?

Rohesia så ikke sig selv som belastende, eller klingende. Hun havde en del venner spredt rundt på andre kollegier, og var ikke som sådan overladt til sig selv. Så hun nikkede derfor en smule til hans ord. "Så længe du lover mig den første og sidste dans, kan du gøre hvad du vil resten af tiden Paxton. Jeg vil ikke holde på dig" sagde hun så og sendte ham et lille smil. Hun ville gerne tilbringe tid sammen med ham, men det værste ville være hvis han følte sig bundet.

"Selvfølgelig skal du det Pax, det ville ikke være helt fair overfor de andre piger, hvis ikke du kunne løsrive dig fra mig" sagde hun og kunne ikke lade være med at grine. Der blev tysset på hende af en flok af de andre elever der også sad i stuen. Hun dukkede hovedet. Smilet lå stadig bredt hen over hendes læber som hun rykkede hovedet tættere på ham.

"Jeg er også meget beæret over at selveste Paxton Malfoy vil eskorterer mig til Yuleballet." Hun gjorde langt fra grin med ham, men det virkede til at der lå en let drillende undertone i hans ord, og hun så derfor ikke noget problem at følge den.

Hun var glad for der i det mindste var én der ville give hende opmærksomhed, og så endda den fortjente af slagsen. Hun strøg en lok hår om bag øret og satte sig tilbage i stolen. "Går du op i om vi kommer i matchende farver?" spurgte hun så og kiggede fortsat på ham

Rohesia kiggede fra Paxton til gruppen af elever op til flere gange. Tænderne var blottet i et bredt smil, og hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule hævet over hans måde at reagere på. Som om hun virkelig betød noget. Hans lidt hårde facade så ud til at falme en smule ved at han pustede til en af hans mørke krøller. Det var vidst ikke noget han selv lagde mærke til, og det fik Rohesia til at lægge hovedet lidt på skrå, og bare betragte ham lidt.

"Godt. Det skal jo ikke være besværligt" Hun var glad for at de var enige på det punkt. Det kunne dog godt være at hun ikke kunne slippe med at få syet en ny kjole, men så skulle hun heldigvis ikke være bekymret for at Paxton skiftede mening i forhold til farverne. Selv ville hun være tilfreds nok med at finde en kjole frem fra sit skab, men kendte hun sin mor, så blev hun slæbt til skrædderen lige så snart Yuleballet kom på tale.

"Ved du om Effy og Ed har fundet sig en partner?" Hun måtte indrømme at hun var ret nysgerrig for at høre om han vidste noget. Det var trods alt en vigtig begivenhed.

Rohesia forsøgte ikke at blande sig for meget i sine brødres liv, de var ikke videre interesseret i hendes liv, men hun var dog alligevel en anelse nysgerrig omkring hvem de to ældre Slytherinelever ville spørge til ballet. Særlig ville hun gerne vide om nogen af afvist dem. Det gjorde det hele en smule sjovere. Hun nikkede tavst da Paxton kunne fortælle at han intet vidste om hverken Elphias eller Edmund. Dog skød et par lyse bryn i vejret og hun kunne ikke lade være med let at skæve mod den anden. "Mon det er fordi han er blevet afvist? Jeg kunne forestille mig at det er vigtigt for dem at det er den rigtige partner" sagde hun med et stille suk. Man skulle jo helst lyse af både selvsikkerhed og magt, og det skulle den man havde på armen helst stråle mindst lige så meget, som et trofæ.

Hun pillede ved en hårlok og trak så lidt på sine skuldre. "Nej Effy? Pff. Jeg tror det bliver net for ham.. Eddy har det med ord, og måden han for tingene sagt på". Hun kunne ikke lade være med at smågrine lidt. De var virkelige så forskellige som nogen tvillingedrenge kunne være.

"Jeg må hellere lære ham lidt i den næste weekend. Jeg tror ikke han vil bryde sig om at blive latterliggjort af de andre på skolen." sagde hun og lagde hovedet på skrå. "Han skal lære at være lidt mere afslappet" Rohesia lænede sig tilbage i stolen og gled sine hænder gennem håret så hun ikke sad med ryggen presset mod det.

Rohesia var langt fra ligeglad med at hendes brødre for det meste altid virkede til at de ikke kunne lide hende, og ikke skænkede hende nogen for opmærksomhed. Men hun vidste at det ikke hjalp at være bitter over det, og i stedet huskede hun bare på at hun havde kærlighed nok til sin familie at de gerne måtte låne lidt af hendes. Hun trøstede sig med at de nok ville være der for hende, hvis det gjaldt. Hun rystede på hovedet.
"Men Edmund skal passe på at han ikke ender med at sidde fast i sin stive attitude. Så lærer han da aldrig at bevæge sig på dansegulvet" Det kunne godt være at der lå mere bag grunden til hans opførsel, men hun mente nu alligevel at det ikke ville kunne skade ham at vise lidt mere omsorg for sine medmennesker.

"Men jeg er holdt op med at sige noget til ham" sagde hun bare og lo let. Det kom hun ihvertfald ingen vegne med. Hun vendte blikket mod Paxton og trak på sine skuldre. "Man har vel lov at håbe" sagde hun og sendte ham et smil. "Han burde tage timer hos dig." Rohesias blik flakkede og hun pressede let sine læber sammen og vendte opmærksomheden mod sine hænder der lå hvilene i skødet på hende. Hun mente ihvertfald at den yngste Malfoy var langt sjovere og sødere end sine brødre.