|
Rystet
Nov 9, 2016 20:51:28 GMT
Post by Brayan Muldoon on Nov 9, 2016 20:51:28 GMT
Brayan vidste ikke, hvilket svar han forventede. Mod forventning, fik det han fik en lavmælt latter til at glide over hans læber. En næsten uvant fornemmelse. Han kunne knapt huske, hvornår han sidst havde leet.
"En skæbnegudinde, hm?" lød hans stemme lavmælt, mens de lyse øjne gled over hendes ansigt. "Uanset er jeg dig takenmmelig, Josselyn. For alt."
|
|
|
Rystet
Nov 10, 2016 7:39:42 GMT
Post by Josselyn Wright on Nov 10, 2016 7:39:42 GMT
Josselyns læber skildte sig i et stort smil og hun så forbløffet på ham da han lo, hun kunne godt lide lyden af hans latter, den var dejlig beroligende. "Det er jeg også." Hviskede hun og smilede en anelse til ham mens hun så ham i øjnene. "Vi ses vel nok næste gang du har brug for mig..." Sagde hun og så ned og lagde hånden over hans. Hun havde ikke lyst til at sige farvel.
|
|
|
Rystet
Nov 10, 2016 20:28:42 GMT
Post by Brayan Muldoon on Nov 10, 2016 20:28:42 GMT
Josselyn var en mærkværdig kombination af ligefrem og uskyldig, som han ikke helt kunne gennemskue eller sætte fingeren på. Han lukkede dog fingrene ganske blidt om hendes, da hun rakte ud og han endte med at løfte hendes hånd og trykke et enkelt kys mod håndryggen.
"Jeg ser frem til det," sagde han lavmælt, uden at tage blikket fra hende. Det dvælede et øjeblik, før han slap hendes hånd og kom modvilligt på benene. Han så ned på hende og vidste med sig selv, at det ikke kunne blive mere end hvad det var. Det hindrede ham ikke i at håbe på, at der var en hvis sandhed i de næste ord.
"Indtil vi mødes igen, Josselyn."
|
|
|
Rystet
Nov 10, 2016 20:44:44 GMT
Post by Josselyn Wright on Nov 10, 2016 20:44:44 GMT
Josselyns fortryllelse blev brudt, da han rejste sig og pludselig befandt hun sig i den virkelige verden igen, hvor han var en travl mand og hun var en tjenestepige. Hun smilede dog lidt over hans ord og nikkede en enkelt gang. "Vi ses.." Hilste hun og så på ham med et lettere sørgmodigt blik. Næste gang hun ville se ham ville højst sandsynligt være hos Malfoy familien og så snart han havde set hende der, ville alt være slut. Det krævede al hendes selvkontrol at blive siddende på bænken.
|
|
|
Rystet
Nov 10, 2016 23:05:25 GMT
Post by Brayan Muldoon on Nov 10, 2016 23:05:25 GMT
Brayan overså ikke det sørgmodige blik og i et øjeblik var han fristet til at blive. Han vidste dog hvor de var og den rigtige verden var frygteligt tæt på. Han havde allerede gjort meget mere end han kunne tillade sig. Så til sidst endte han med blot at bøje sig frem og strejfe hendes pande med sine læber, før han gjorde om på hælen. Inden længe var han væk. Kroens pejs bragte ham mange mil væk, men alligevel blev hans tanker hængende længe ved den lille baggård og hvad der var foregået der. Tråd afsluttet
|
|