|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Oct 27, 2016 0:10:32 GMT
Penelope mente ikke rigtig, at Griselda havde svaret på hendes spørgsmål og gav det absolut ikke op, selvom der tydeligvis var rigeligt andet at tage fat i. Hendes bryn trak sig alvorligt sammen.
"Hvis han er i lære, hvordan kan han så forsørge jer? Lærlinge får jo ingenting? Slet ikke nok til en familie. I har brug for et hus, for mad og tøj... Ved din familie at du er med rogn?"
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Oct 27, 2016 0:29:55 GMT
"Han skal arbejde for sin far når han er færdig, jeg.." Griselda tav og så ned i bordet. Det var aldrig noget hun som sådan havde tænkt over, og hun vidste heller ikke helt hvad der skulle ske. De kunne vel bo på et værelse indtil noget andet dukkede op?
"Min familie ved det godt" sagde hun så og skævede mod veninden. Det blev pludselig endnu sværere end hun ellers havde troet. "Åh Penny, det hele er noget rod" endte hun opgivende med at sige |
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Oct 27, 2016 12:13:45 GMT
Når man kom af ingenting og stadig ikke havde meget, var det naturligt at tænke på hvad der skulle ske som det næste. Griselda havde ganske givet været mere priviligeret. Hun havde haft en familie med flere penge, overskuddet til at graduere fra Hogwarts og nu havde hun selv et arbejde, så længe det varede med en baby på vej.
Penelope betragtede den lidt håbløse veninde med medlidenhed, godt blandet sammen med skepsis. Hun klarede halsen lidt til sidst og rankede sig. "... I har ikke overvejet... Andre løsninger?"
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Oct 27, 2016 18:15:13 GMT
Griselda havde talt med en helbreder om det, og selvom det lød lige til så havde hun været en smule skeptisk omkring det. Det handlede om et lille liv, og det var en stor beslutning af tage. Det eneste hun havde haft i tankerne efterfølgende var at hun skulle giftes med Devyn, en smule egoistisk, det vidste hun godt. Men med alt den snak der gik både hos Ollivander familien og hos sin egen havde hun langt fra følt sig tryg i situationen om andre udveje, for et eller andet sted så ville hun det godt.
"Du mener?" Selvfølgelig vidste Griselda godt hvad veninden mente, dog rystede hun hurtigt på hovedet. "Jeg kunne ikke, ikke efter at Devyn sagde han ville gifte sig med mig" sagde hun med et let suk. Hun havde trods alt kun vidste de i ganske kort tid inden hun havde fortalt ham det, og udover det var der gået lang tid efter undfangelsen. Det var alt for forvirrende for hende hvordan og hvorledes det ville gå, havde hun søgt andre muligheder. Hun var på bar bund hvad det angik. "Det ene øjeblik glæder jeg mig, og kan virkelig se mig i rollen som mor, og hustru.. Men det næste er det det værste der nogensinde kan ske" sagde hun og måtte trække en dyb indånding. |
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Oct 27, 2016 21:46:39 GMT
Penelope havde ingen anelse om alle de overvejelser der gik gennem venindens hoved, selvom hun måske kunne tænke sig til det. Hun kunne kun rigtig forholde sig til det, der blev sagt, som ikke ligefrem efterlod hende overbevist. Så meget udstrålede hendes ansigt tydeligt, som blikket gled over Griseldas.
"Så du kan ikke, men primært fordi det ville skuffe ham?" Hun tog en dyb indånding. "Elsker du ham? Ikke at det behøver være et krav, men hvis man har muligheden for at vælge..."
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Oct 27, 2016 22:46:01 GMT
"Fordi jeg ville miste ham." sagde Griselda stille, og fordi hun var ret sikker på at ingen i familien ville acceptere valget. Hun tog endnu en tår fra kruset og måtte gnide sine hænder mod sin pande. "Det tror jeg.." hun stoppede sig selv. Det var meget dybe ord at bruge til at beskrive sine følelser for at andet menneske.
Hun endte dog med at nikke med hovedet. "Ja, ja jeg elsker ham" det var underligt at sige det højt. I lang tid havde det blot været en summende følelse der ikke rigtig havde fået lov til at se dagens lys. Hun tvivlede dog stadig på at det ville ændre sig nu. "Men.." hun vred sine fingre. "jeg tror ikke det er gengældt" sagde hun så stille |
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Oct 31, 2016 18:24:22 GMT
Den unge kromutter så tænksomt på veninden og tog en tår af kruset, imens hun selv overvejede sit svar. Kærlighed var sådan en flygtig ting - hun havde aldrig rigtig oplevet den.
"Betyder det noget om han elsker dig? For dig? For så kan du jo spørge ham. Du skal bare være klar til at få svaret."
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Oct 31, 2016 23:20:47 GMT
"Ja? Ja det gør det da. I aller højeste grad" sagde Griselda og kunne helt lade være med at rynke lidt på næsen. Det mente hun ihvertfald selv. Hun vidste bare ikke om turde at spørge Devyn. Det havde været en lidt forhastet situation, og det kunne meget hurtigt gå galt.
Snakken fortsatte mellem de to veninder, og det var først efter et par timer at Griselda måtte rejse sig fra bordet. Det var i forvejen alt for sent. Hun knugede veninden tæt ind til sig. "Jeg glæder mig til du en dag kan komme til Hebriderne" sagde hun med en svag længsel. Hun kunne godt mærke at savnet til den jævnaldrende havde været stor.
Tråd afsluttet
|
|
