|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 0:31:36 GMT
Marie hævede øjenbrynene ganske let over Léonies ord, men mest i den opmærksomme lytters tegn på interesse. "Ah, oui. Papa går ofte på jagt, gerne sammen med flere af de nærboende adelsmænd," konstaterede hun og smilede tilfreds. "Det er derfor, at 'an 'ar så gode forbindelser."
"Hvordan 'older I jeres forbindelser, hvis din far ikke ser andet end sit bibliothèque?"
|
|
|
Post by Léonie d’Montacute on Jan 28, 2016 14:35:14 GMT
Léonie nikkede langsomt, det var klar. Forbindelserne skulle holdes i orden. Hun kiggede lidt på hende. Hun anede det faktisk ikke, hvordan hendes far holdte sine forbindelser. Hun trak lidt på sine skuldre. Hun skulle passe på med at nævne sin mors familie for meget. "Det ved jeg ikke, jeg tror de mødes engang imellem, drikker noget god whisky" sagde hun og rynkede lidt på næsen.
Hun sukkede svagt og kiggede lidt rundt. Hun ville ikke udtale sig for meget om sin far, og hans måde at gøre tingende på, hun vidste trods alt godt at det var en anden måde end hendes onkel.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 20:45:23 GMT
"Hm," nøjedes Marie med at svare og kastede et enkelt blik nedover kusinen. Hun undlod dog at give hende en lektion på stedet og nippede i stedet til det glas med sød frugtvin, der var blevet skænket af en af ejendommens husalfer. Hun så kort ind i den knitrende ild.
"Fortæl mig om din skole, cousine," bad hun og drejede dovent hovedet igen. "'ar du mødt en fremtidig ægtemand endnu?"
|
|
|
Post by Léonie d’Montacute on Jan 28, 2016 21:13:45 GMT
Léonie vidste snart ikke hvad hun skulle sige. Marie var ikke nem at gøre tilfreds, dette var yderst tydeligt. Hun kiggede ned i sit glas, som hun havde mellem sine hænder. Hun spidsede læberne og undersøgte glassets indhold med sine øjne inden hun smagte på det. Det var lidt sødere end hvad de havde fået serveret ved maden. Léonie stivnede af kusinens næste ord.
Hun kiggede direkte på hende, nærmest skræmt. "Nej." sagde hun hurtigt, men fast. Hun rystede på hovedet. "Det har jeg ikke tid til" sagde hun bare.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 21:17:48 GMT
Marie hævede et enkelt øjenbryn over kusinens reaktion, uden at forsøge at skjule det. Hun vidste ikke, om det var det forfærdede udtryk eller svaret, der undrede hende mest.
"Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Det virker som en oplagt tid." Det havde det været for Marie, men hun havde heller aldrig været nogen dygtig magiker. Alt hun havde haft, havde været de sociale kompetencer.
|
|
|
Post by Léonie d’Montacute on Jan 28, 2016 21:25:07 GMT
Léonie holdte sit blik på den anden. Det var ikke fordi hun havde forsøgt at undgå nogensinde at tage stilling til det. Hun var bare så angst ved tanken om at have en mand så tæt på sig. Hun bed sig svagt i underlæben.
"Jeg går ikke op i at skabe relationer til det andet køn" sagde hun fast. Hun sukkede dybt. "Det er meget muligt at andre vil mene at tiden er inde. Men ikke for mig." sagde hun og trak lidt mere af vinen.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 21:36:19 GMT
Marie kunne ikke holde en dæmpet, uforstående lyd tilbage. "Går ikke op i..." gentog hun, næsten med vantro munterhed. "Det er den måde vi kvinder skaber os en plads i verden," konstaterede hun simpelt, ganske uforstående overfor kusinens standpunkt. Hun havde været yngre end Léonie, da hun første gang havde snoet en mand om sin lillefinger.
"'ar du ambitioner om at skulle forsørge dig selv?" spurgte hun øjeblikket efter, tydeligvis skepsis ved tanken. De fineste kvinder arbejdede ikke.
|
|
|
Post by Léonie d’Montacute on Jan 28, 2016 21:40:39 GMT
Léonie sukkede, hvad i al verden havde hun rodet sig ud i. Næste gang nogen spurgte hende om fremtidig ægtemand, ville hun give dem hvad de søgte efter. Hun rynkede let på næsen. "Jeg er endnu ikke færdig på Hogwarts. Jeg er endnu ikke fyldt atten. En ægtemand er det sidste jeg har i tankerne Marie. - Desuden vil jeg ikke gifte mig fordi det forventet af mig" Hun tømte glasset og satte det fra sig. "Jeg vil giftes af kærlighed, når den rigtige kommer. Indtil da, koncentrerer jeg mig om andre ting" Hun færdige gjorde sin sætning og satte sig lidt tilbage, og støttede ryggen på en af de store puder.
"Selvfølgelig, det ville være skønt, hvis jeg havde mulighed for det, men det er ikke noget jeg ligefrem stræber efter. Jeg vil gerne giftes og have børn - Bare ikke lige nu" sagde hun med let sukken. "Jeg vil gerne udgive bøger" sagde hun så. Nu da de alligevel var med emnet, kunne hun lige så godt få det ud. Hellere Maries skuffelse på en gang, end i små doser.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 21:45:39 GMT
Det var en god ting, at Marie rent faktisk kunne lide sin kusine. Det hindrede hende i at komme med sin bramfri mening og i stedet nøjes med at håbe på, at Léonie blev klogere. Marie havde skam heller ikke selv tænkt sig bare at lade sig gifte bort; hun havde været forlovet sådan én gang. Nu var det hendes tur til at vælge.
"Bøger," fnøs hun alligevel dæmpet, før hun sukkede og tog en tår vin. "C'est la vie. Det er dine valg, går jeg ud fra." Hun håbede bare, at hun ikke kom til at fortryde dem.
|
|
|
Post by Léonie d’Montacute on Jan 28, 2016 22:18:49 GMT
Af og til, dog sjældent kunne Léonie godt ønske at hun bare kunne være som de fleste andre piger. Fuldstændig opsat på at blive giftet godt, få nogen sønner og ellers bare behage sin mand. Men hun var angst, og hun var rædselslagen. Især hvis hun slet ikke kunne lide manden og intet havde at sige i valget af ægtemand. Nej så hellere protestere lidt endnu. Hun brugte bøger som en flugtvej, og det hjalp for det meste,
Léonie sendte sin kusine et smil og nikkede. "Man har vel lov at håbe" sagde hun og trak på sine skuldre, hun gjorde tegn til en af tjenerne at han gerne måtte genopfylde sit glas. Hun ville få brug for det, hvis andre end Marie skulle spørger indtil hendes fremtid.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Jan 28, 2016 22:25:22 GMT
Marie så lidt overvejende på sin yngre kusine nogle øjeblikke endnu, mens hun slog fingrene svagt og lydløst mod kanten af glasset. Da husalfen vendte tilbage, løsrev hun dog blikket og tog også imod endnu en genopfyldning. " Peut-être. Måske," svarede hun, inden en anden af kvinderne brød samtalen mellem de to med et nyt emne. Tråd afsluttet
|
|