|
|
Post by Frida Vinter on Sept 14, 2016 21:10:26 GMT
Det var sent om aftenen og selvom de egentlig burde gå i seng, sad Frida og øvede forvandlingsbesværgelse på en pokal i sin seng. Bare fordi hun ikke var udvalgt som deltager i femkampsturneringen var der ingen grund til at begynde at blive doven. Hun fokuserede intents på den lille pokal, som hun et øjeblik efter forvandlede om til en bog. Det eneste problem var, at bogen ikke blev som hun ønskede og derfor gentog hun besværgelsen en gang til. "Årh.. Den bliver ved med at blive grøn, når den skal være blågrøn!" Udbrød hun frustreret uden at være sikker på om der var nogen der lyttede. |
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 14, 2016 22:10:47 GMT
Silvester stod i døren ved udbruddet der kom fra nordmanden og kunne ikke lade være med at smile lidt. Han var egentlig kommet for at få fat i Svala, men klagede nu ikke over at det var Frida han så på værelset i stedet.
"Har du prøvet at blødgøre den sidste bevægelse?" foreslog han, inden han trådte henover gulvet og lod døren skubbe i bag sig. Da han var henne ved hende satte han sig på hendes seng, som følte han sig berettiget til det, og så på hende.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 14, 2016 22:27:11 GMT
Frida lagde ikke mærke til at der var nogen der betragtede hende og først da han talte, så hun op og blev næsten forskrækket over at se ham her. På hendes værelse. Og så satte han sig tilmed på hendes seng. Ikke at der var så mange andre steder at sidde. Hun sendte ham dog et skarpt blik inden hun vendte blikket mod bogen.
"Blødere? Ja jeg prøver jo.." Sagde hun og forsøgte alligevel at gøre som han sagde, dog uden held hvilket medførte at hun skubbede bogen væk og sukkede irriteret.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 14, 2016 22:59:01 GMT
Silvester bemærkede godt blikket men tog sig ikke rigtig af det idet han egentlig ikke mente at han havde gjort noget synderligt for at fortjene det.
Han kiggede lidt på bogen som hun skubbede væk efter at den stadig havde den samme farve. Brynene havde han rynket svagt sammen, tænksomt. "Hvordan er det du gør? Langsomt.."
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 15, 2016 11:21:58 GMT
Frida rettede sig lidt op og løftede sin tryllestav, mens hun fokuseret rynkede sine øjenbryn og begyndte at udføre bevægelserne til besværgelsen. Hun blev ved med at gentage den for at han kunne se hvordan hun gjorde.
"Altså.. Bølgende bevægelser og så opad og et lille svirp.. " Sagde hun mens hun bevægede sin hånd og løftede spørgende sine øjenbryn mens hun mødte hans blik.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 15, 2016 21:18:28 GMT
Det var med blikket fastholdt på hendes hænder at Silvester fulgte med i bevægelserne, selvom det dog også fristede at se op mod hendes ansigt. Det gjorde han dog først efter forklaringen og den tilhørende håndbevægelse.
Tænksom, i sin stræben efter at få hjulpet Frida, fortsatte han med at se i stilhed på hende i et par sekunder inden han sagde noget. "Måske bør bølgelængden være kortere," foreslog han på ny.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 15, 2016 21:40:25 GMT
Frida nikkede langsomt og forsøgte at gøre som han sagde, mens hun endnu engang forvandlede bogen om til et bæger og tilbage til en bog, der endelig viste sig at blive blågrøn.
Et stort smil dukkede op på Fridas læber, men det forsvandt hurtigt og hun rettede sig selvsikkert op.
"Øvelse gør mester." Bemærkede hun og lagde tryllestaven fra sig i sengen, mens hun mødte Silles blik.
"Tak." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun strøg sit hår bag ørene.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 15, 2016 22:06:17 GMT
Silvester begyndte ligeledes at smile da bogen endelig blev formet i den ønskede farve. Delvist fordi han så sit forslag som en succes for sig selv, og også lidt fordi det bragte netop dét smil frem hos Frida. Hans smil forsvandt dog ikke nær så hurtigt, men dæmpedes i stedet bare.
Han nikkede til påstanden, som han kun kunne skrive under på, med de oceaner af tid han brugte på den slags. "Intet problem." I en kort stilhed fulgte han hendes bevægelse med blikket, for derefter at rette det mod hendes øjne igen. "Så hvad får jeg til gengæld?" spurgte han i spøg, selvom det nu også gemte på et dybere ønske.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 15, 2016 22:12:01 GMT
Frida havde et øjeblik glemt alt om deres lille akavede fortid, ellers ville hun nok ikke have bedt ham om hjælp til at forvandle bogen. Hun kneb øjnene lidt sammen over hans spørgsmål og sukkede dybt.
"Og jeg troede du gjorde det af dit hjertets godhed. Har du ingen manerer Sille? Jeg har intet noget at give dig.. " Sagde hun og rystede på hovedet. Hun håbede snart at hans søster ville dukke op, så ville han måske holde op med at være så flabet.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 15, 2016 22:30:07 GMT
Silvester hævede øjenbrynene kort ved sukket og de bebrejdende ord. "Hvis jeg kun gjorde det for at få noget igen, havde jeg da ikke hjulpet dig. Jeg er ikke idiot," svarede han i sit forsvar, med en lidt drillende undertone og hentydning til at han ikke havde forventet andet af hende, endnu ikke slået ud af hendes ord, selvom de stak lidt. Han forsøgte sig dog også med at sende et opmuntrende smil i retning af Frida, i et håb om at hun ikke ville fortsætte med samme attitude.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 10:02:16 GMT
Frida kneb øjnene sammen inden hun sukkede dybt og rystede lidt på hovedet. Sille var irriterende at høre på nogle gange, specielt når han vendte hendes ord på en måde så de ikke gav nogen mening.
"Fint nok.. Men du er lidt en idiot nogle gange." Mumlede hun og gengældte hans drillende smil et øjeblik, inden det forsvandt igen da hun bed sig overvejende i underlæben og skævede mod døren hvor Svala endnu ikke var dukket op. Han måtte jo ikke være herinde når de var alene.
|
|
|
|
Post by Svala Nordström on Sept 16, 2016 12:08:35 GMT
Nok havde Svala været en smule skuffet over ikke at blive valgt til femkampen, men når hun dykkede langt ned i sine inderste følelser måtte hun nok erkende at hun var en smule lettet og havde også efter den afgørende aften sovet lidt bedre. Den med at vågne op med mareridt og badet i sved var ikke noget hun havde i sinde at gøre til en vane. Hun havde brug for at sove roligt, skulle hun klare sig igennem dagene.
Det var sent om aftenen og Svala burde egentligt ligge i sin seng, men havde i sidste øjeblik fanget en af sine undervisere for en samtale. Det havde trækket ud, så der var gået et stykke tid. Hun stoppede op foran hende og Fridas værelses dør og skævede mod den da lyden af to velkendte stemmer nået hende. Hun rynkede på sin næse og satte den bare fod mod døren og skubbede den langsomt op. De blå øjne kneb sig sammen.
"Hvor sødt det er af dig at komme at sige godnat." sagde hun og roligt. |
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 16:49:33 GMT
"Kun nogle gange?" spurgte Silvester, fortsat i den drillende tone.
At han spøgte med det var mest drevet af distanceringen det skabte, så han ikke behøvede at konfrontere sandheden der lå bagved og derved få revner i selvopfattelsen. Han vidste godt at han ikke var nogen engel, men ville helst ikke at Frida skulle have alt for meget imod ham.
I det samme trådte Svala ind ad døren og han rettede blikket imod hende. Han kunne ikke helt gennemskue om der lå noget andet bag hendes rolige ord. "Ja, det synes jeg også," medgav han bare, inden han kort rettede blikket mod Frida - med en intention om at opnå øjenkontakt og med hævet øjenbryn for at understrege ordet der var blevet brugt.
"Så det er godt at du endelig er kommet. Hvor har du været henne?" spurgte han, for en gangs skyld på denne aften på en normal, afslappet måde, mens han så på Svala.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 17:19:45 GMT
Frida undgik at svare på Silles spørgsmål, da de blev afbrudt af Svala, der endelig viste sig i døren. Hun smilede svagt til sin veninde, uden at være helt sikker på om hun rent faktisk var glad for at se sin bror. Hun bemærkede Silles flygtige blik, men ignorerede det og rettede sig blot let op, mens hun vendte en kølig facade mod den jævnaldrende dreng.
"Ja, har ventet på dig.. " Sagde hun smilende, mest fordi hun gerne ville gøre det klart, at hun altså ikke foretrak Silles selskab over sin venindes.
|
|
|
|
Post by Svala Nordström on Sept 16, 2016 18:37:04 GMT
Svala svang den løse fletning væk fra sin skulder, så den i stedet hang ned af ryggen på hende. Hun først lidt på sin bror, hvorefter blikket gled videre mod sin gode veninde. Hun anede ikke hvad der var forgået, men hendes timing var vist mere end perfekt. Hendes blå øjne var stadig en smule små.
"Jeg havde blot et par ord at vende med Lärerinde Skallagrím" sagde hun ærligt og trak let på sine skuldre. Hun gik forbi Silvester og satte sig i sin seng.
"Men jeg er her nu, fejre vi noget?" spurgte hun med et bredt grin. |
|
