|
Post by Blance d'Montacute on Sept 3, 2016 14:42:21 GMT
Blance var ikke en tålmodig lillesøster. Hun tappede lidt med foden og drak af sit bæger med fortyndet vin, imens Jacquet samlede tankerne. Da han - endelig - svarede hende, lyttede hun intenst og nikkede svagt til spørgsmålet. Hun tog en dyb indånding og kunne næsten mærke gyset, da han beskrev det.
"Er de virkelig... Mørkemagikere?" Hun sænkede stemmen som hun sagde det og vidste instinktivt at der var nogen ting, der ikke var pænt at diskutere. Hvis hun fik en som modstander var det dog relevant at vide så meget som muligt.
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Sept 3, 2016 14:54:02 GMT
"Det er der ingen der rigtig ved, men det siges at mange mørke magikere stammer fra det kolde nord" sagde han roligt. Han var ikke helt sikker på ham det helt var sandt, men han turde ikke rigtig at sige det imod.
"Hogwarts er meget neutral, slottet i Skotland er et utroligt syn, og de har levende trapper" sagde han med et lille smil. Han trak på sine skuldre. "Du ved sikkert at de er opdelt i fire kollegier, med hver deres farve og dyr der repræsentere dem, ikke?" spurgte han med roligt stemme og satte det tomme bæger på bordet.
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Sept 3, 2016 20:43:35 GMT
Blance havde tydeligt respekt for ordene om mørk magi og så sig lidt rundt, før hun tog en tøvende lille tår mere af bægeret og nikkede svagt. Da Jac skiftede emne blinkede hun lidt med øjnene, men lyttede interesseret. Hvor han vidste alt det om Hogwarts fra vidste hun ikke. Det gjorde imidlertidig ikke den store forskel lige nu.
"Fire kollegier? Hvor fjollet. De har vel kun en deltager til femkampen... Ikke?" Alt andet ville være dybt uretfærdigt.
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Sept 3, 2016 20:48:48 GMT
Jacquet nikkede stille "Vist. De er klædt i forskellige farver, i forhold til hvilket kollegie de høre til. Det var en fra Hufflepuff kollegiet der sidste gang repræsenteret Hogwarts, og vandt" mindes hans og kløede sig lidt i håret.
Han rettede ryggen og klappede hende på de lyse krøller. "Men mon ikke Beauxbatons vil tage sejren i år? De sender jo både dig, og Rogier afsted" sagde han roligt. Han havde ikke noget imod sin fætter, faktisk satte han stor pris på den unge dreng, og behandlede ham som en af de eneste, som et medlem af familien. Han kendte ikke til de andre elever der var blevet valgt, men han kendte til sin søster og fætter og havde tillid til dem begge.
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Sept 3, 2016 21:37:22 GMT
Blance lo lidt og himlede med øjnene. "Ja, de sender mig," svarede hun ganske roligt. "Og du bliver her for nu?"
Hendes hoved blev tiltet lidt på skrå med et næsten uskyldigt lillepige-udtryk og hun blinkede en enkelt gang, ganske velkoordineret.
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Sept 3, 2016 21:48:50 GMT
"Ja, vores kære far mener at jeg skal til at have lidt mere ansvar" sagde han roligt og bøjede nakken en smule. Det var sikkert vigtigt nok, men han ville savne alle sine mange ture rundt på de britiske øer, og andet sted. Han mente dog ikke det var fast i sten i de næste par år. Selvom hans far vist gerne så at Annea snart var med barn.
Han fyldte sit glas med mere vin og så på sin yngste søster. "Kommer du til at savne os?" spurgte han roligt. Han kunne faktisk slet ikke huske om han var hjemme i løbet af den sidste turnering.
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Sept 4, 2016 9:38:45 GMT
Blance smilede lidt, før hun rystede på hovedet. "Jeg kommer til at have så travlt med udfordringer og nye mennesker og undervisning. I må i stedet savne mig, for I har rigeligt med tid til det." Hun havde åbnet munden for at uddybe videre, da en jævnaldrende veninde kom næsten hastende forbi og greb hendes arm. En hvisket samtale senere tog Blance afsked med sin kære bror ved at sende ham et luftkys, før hun var videre, fnisende og hviskende med den anden heks. Lukket
|
|