|
|
Post by Ludwik Engel on Oct 27, 2016 19:36:54 GMT
Med Anwens hånd i sin egen knugede Ludwik den tæt. Det var ren forretning, men et sted anså han det som en form for ejerskab over kvinden med willieblodet. Da hun atter blev sluppet fri børstede han sine klæder et par gange og skænkede huset bag sig et blik.
”Perfekt. Du kan begynde at pakke dine ting. Jeg agter at give Madame besked med det samme. Givet hendes tidligere reaktion vil der ej være problemer at opstå sig omkring dit valg. Hun taler sproget af penge og guld. Men måske skal du have længere tid til at trække dig og sige farvel til dit tidligere hjem, Anwen?”
|
|
|
|
Post by Anwen Pryce on Nov 2, 2016 19:16:07 GMT
Anwen kunne ikke forhindre et lille lettelsens suk, da han slap hendes hånd. Hun var ikke helt sikker på om hun netop havde sikret sin fremtid, eller slået en handel af med djævelen og dog lod hun tvivlen komme Ludwik til gode i håbet om at sikre hendes brødres fremtid.
"Jeg har ikke videre behov for at sige farvel til stedet, og mine ting tager ikke lang tid at pakke. Hvis du ordner.. Betalingen med Madame Giselle, kan vi mødes udenfor om lidt?" Anwen havde ikke boet på Perlen længe nok til at kalde det hendes hjem. Efter at den faderlige ånd hun havde fundet i Gi var forsvundet, var stedet blevet en forretning nærmere end et bosted, og selvom hun ikke ville indrømme det overfor Ludwik var hun glad for at hun skulle derfra.
|
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Nov 8, 2016 18:42:46 GMT
Ludwik nikkede blot til Anwen og begav sig ind på Perlen med traskende skridt.
Da hun en stund senere kom ud stod han allerede i skæret fra faklerne i gården og ventede. Lænende op af en væg som havde det taget en evighed. Han havde igen vendt opmærksomheden mod sine ringe som han vendte og drejede. Han sendte kun Anwen et kort blik, da han kunne høre hendes trin mod gruset.
”Har du pakket det du skulle? Vi tager afsted med det samme".
|
|
|
|
Post by Anwen Pryce on Nov 8, 2016 22:38:18 GMT
Anwen ejede ikke særlig mange ting. Det meste havde hun nået at sælge for at sikre at drengene kom godt i skole, og på trods af at de første par måneder på Perlen havde givet hende en seng at sove i, havde de ikke gjort hende rig. I stedet kom hun gående ud med en byld stoppet med tøj, og et par smykker hun ikke havde været i stand til at skille sig af med.
"Ja.. Jeg er klar." Hendes tone var meget voksen, som om hun var indforstået med at hun solgte sig selv fra et sted til et andet. Hun var ikke fri, måske var hun endda på vej til at blive mere fanget end nogensinde.
|
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Nov 20, 2016 21:55:10 GMT
”Hmff, er det virkelig alt? Jeg troede kvinder havde et behov for en bundløs taske til sine sager. Meget vel” brummede vampyren med armene krydset i hvilestilling.
Han kunne være en gentleman og hjælpe Anwen med at holde hendes ting. Men han gad ikke. Der skulle arbejdes for føden, hvis hun ville have noget på bordet, og det var hun vandt til, så en lille sølle bylt havde hun næppe brug for hans hjælp til. Tilbuddet var nok i hans optik.
”Skynd dig lidt, Anwen”
Med tunge, målrettede skridt begyndte Ludwik at træde ud af gårdens port og ned af gaden, hvor en kølig tåge begyndte at tage til. Ligesom den opslugte gader og stræder i slør, lige så vandrede Anwen afsted til en uvist fremtid som kun Ludwik så ud til at kende vejen til.
//Out //End
|
|
