|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 2, 2016 9:30:36 GMT
Ealasaid stoppede op ved vinduet og betragtede landskabet udenfor, mens hun lyttede til det han sagde. Hendes øjenbryn løftede sig let over hans ord, hun havde ingen ide om at de ejede så meget og det gjorde hende en smule nervøs over at blive frue i huset. Det virkede alt sammen så prægtigt. "Det er flot.. " Bemærkede hun en smule målløst og bed sig forsigtig i underlæben. Hendes hjerte bankede en anelse hurtigere da hun tænkte på at hun også ville blive hans om et år og hun fik pludselig helt røde kinder ved tanken. "Jeg håber jeg kan leve op til din families forventninger.. " Sagde hun med et fjernt blik i sine øjne.
|
|
|
Post by Taran Weasley on Sept 2, 2016 11:06:39 GMT
Weasleyfamiliens jord var ingenting, sammenlignet med de mange tønder land der tilhørte familier som Black, Malfoy eller Gaunt. Modsat dem, kunne den rødhårede troldmand overskue al sin jord fra borgens vinduer, selvom han dog også holdt meget af at ride ture på den, når det sårede knæ ikke skabte sig for meget. "Det er ikke meget, men ligesom borgen har det været i familien i flere generationer." Han lagde blidt sine hænder på hendes skuldre, og gav dem et forsigtigt klem, før han blev klar over hvad han foretog sig. "De er allerede mere end tilfredse, bare rolig. Det at du ikke er en forsagt, kedelig adelslus er mere end rigeligt for dem." Hænderne løsnede tøvende deres greb en smule, før han besluttede sig for at lade dem blive liggende.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 3, 2016 12:25:50 GMT
Ealasaids blik vandrede op i Tarans øjne, mens hun smilede skævt og løftede sine øjenbryn. "Det er jeg glad for. Jeg bliver nok aldrig nogen forsagt adelsfrøken." Sagde hun og grinede afdæmpet. "Skal vi ikke tage ud og ride en dag?" Spurgte hun med et lys i sine øjne og blottede sine tænder i et stort smil. "Så kan du vise mig landskabet, sådan rigtig." Tilføjede hun og rødmede en anelse på grund af sin voldsomme entusiasme.
|
|
|
Post by Taran Weasley on Sept 5, 2016 17:12:51 GMT
Som tiden gik imellem de to, begyndte Taran at syntes bedre og bedre om den unge rødtop. Det var måske ikke en reel forelskelse der herskede hos ham, deres arrangerede omstændigheder var ikke just romantiske, men han var efterhånden nået frem til at et liv sammen med hende ikke ville være så ringe endda. "Hellere end gerne. Jeg håber ikke at dette bliver dit sidste besøg." Hans ord var oprigtige, som han allerede begyndte at se frem til at vise hende jordene på hesteryg. "Det ville være mig en fornøjelse at vise dig resten til hest." Hans egne kinder blussede selv en anelse, og det blev ikke just bedre da han noterede sig farven i hendes.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 6, 2016 11:03:38 GMT
Ealasaid rystede på hovedet og bed sig let i underlæben. "Selvfølgelig ikke, jeg regner med at udnytte sommeren til at komme på besøg ofte." Sagde hun og smilede hurtigt til ham, inden hun blev nødt til at se væk for at undgå at blive helt rød i hovedet. Hun følte sig pludselig helt akavet i hans nærvær og havde mest lyst til at gå tilbage til de andre igen, for at hun ikke skulle føle sig så nervøs. "Skal vi gå tilbage til vores familie??" Spurgte hun mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt og hun smilede skævt.
|
|