|
Post by Bowman Wright on Jul 17, 2016 19:36:50 GMT
Det var ikke Bowmans diskussion og han forholdt sig tavs som Blair, imens han spiste. Blikket dvælede flere gange ved de to kvinder og han var absolut ikke uopmærksom.
Der var intet meget usædvanligt i situationen. Det var absolut oftest Benevolence og Josselyn, der holdt samtalen kørende under aftensmaden. Hvis Josselyn ikke var der en dag, ville der nok ikke blive sagt halvt så meget.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Jul 17, 2016 19:44:57 GMT
Josselyn følte helt sikkert at diskussionen var slut, men livet som tjenestepige havde givet hende en smule mere ben i næsen og hun var ikke så konfliktsky som hun tidligere havde været. "Mor, det giver da ingen mening at det er jer der skal betale for mig, hvis jeg kan bo og spise hos Malfoy familien - som har mange flere penge end os." Sagde hun og så ud på dem alle inden hun slugte en skefulde af sin suppe. "Men jeg skal nok blive hjemme så længe jeg synes det passer." Tilføjede hun og smilede let.
|
|
|
Post by Benevolence Wright on Jul 17, 2016 22:10:34 GMT
Benevolence trak vejret roligt, hun forsøgte at ignorere det hårde greb om skeen som hun forsøgte at spise og ignorere det sårbar emne. Men da Josselyn endnu engang bragte Malfoy familien på banen kunne hun ikke længere forholde sig rolig. "Betale. for dig?" hun hævede det ene bryn og rettede de blå øjne direkte mod sin datter. "Josselyn MacClary Wright." begyndte hun en anelse alvorligt. "Det giver fuldstændig mening at du bor her indtil du føler for at gifte dig. Det er dit hjem, og ligemeget hvor gammel du bliver, vil det være dit hjem, og du vil altid kunne bo under det samme tag som din far og jeg." sagde hun og rejste sig fra bordet.
"Jeg vil aldrig igen høre hvordan en anden familie kan betale for dig. Det handler ikke om penge" sagde hun og begyndte hårdt og skære brødet over.
|
|
|
Post by Blair Wright on Jul 17, 2016 22:15:10 GMT
Blairs øjenbryn trak sig sammen ved Josselyns ord og allerede før Benevolence svarede, vidste han, at datteren havde ramt en nerve. Han havde halvt rakt ud for at hvile en hånd mod sin hustrus arm, men før han nåede det, havde hun rejst sig brat og forladt bordet.
Han undertrykte et suk, før han indså, at det var en af de situationer, hvor han ikke blot kunne forblive tavs og overveje sit. "Josie er voksen," brummede han og lagde sin ske midlertidigt fra sig. "Valget er hendes," konstaterede han roligt og så på sin hustru. Efter et øjeblik rettede blikket sig dog mod datteren og var absolut alvorligt. "Men din mor har ret."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Jul 18, 2016 5:06:46 GMT
Josselyn havde bare forsøgt at være fornuftig og hun havde ikke helt forudset moderens reaktion. Den kom så meget bag på hende at hun helt stivnede og tabte skeen i skålen med suppe. "Jeg.." Hviskede hun med en svag stemme og betragtede sin mor med et ansigtsudtryk der var ved at krakelere. Den rygrad hun havde haft et øjeblik tidligere forsvandt brat og blev udskiftet af meget blanke øjne der flakkede rundt mellem hendes onkel og fader. "Jeg prøver jo bare at hjælpe." Sagde hun grådkvalt og rejste sig brat op og løb ind på sit værelse og lukkede døren efter sig.
Forlader tråd
|
|
|
Post by Benevolence Wright on Jul 18, 2016 9:21:24 GMT
Det havde aldrig været Benevolence mening at gøre sin datter ked af det, heller ej var det hendes mening at skabe en scene, og hun havde også så vidt muligt forsøgt at holde sig roligt. Men det var et alt for sårbart emne til at lade passere forbi uden at hun havde ytret sin mening. Hun ønskede at sige noget, række ud efter Josselyn og tage hende ind til sig i et beskyttende favntag. Men hun kunne ikke. Hun var alt for stædig til at gøre noget ved det nu.
Først da den anden havde rejst sig med grådkvalt stemme kom hun til sig selv og så efter sin datter. Endnu et stik strøg igennem hende, og med let suk lagde hun kniven fra sig. Hun stod med ryggen mod arbejdsbordet i et stykke tid før hun tog spanden fra gulvet og gik ud gennem køkkendøren mod brønden.
Forlader tråden
|
|
|
Post by Blair Wright on Jul 18, 2016 11:09:54 GMT
Blair undertrykte et suk, da hele situationen eskalerede og han så en anelse fortrydende med mod sin kun halvspiste skål. Velvidende at hans rumlende mave ville straffe ham senere, kom han alligevel på benene, sendte sit bror et blik og strejfede Beas lænd med sine fingre på vej forbi - ind for at tale med sin datter. Forlader tråd
|
|