Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Bowman Wright on Jun 22, 2016 21:56:57 GMT
Den stadig unge metalbetvinger havde fået en del krus indenbords, men han var også en stor mand og holdt det rimelig godt. Smilet, der brød frem over synet af Nan, som snoede sig under disken, var dog præget af hans tilstand. Han diskuterede ikke, men fulgte hende lidt med blikket, før han nikkede.
Havde han været galant, ville han have tilbudt hende sin arm. I stedet stak han tommelfingrene i bæltet og sjoskede lidt imod udgangen.
Han havde godt nok haft planer om susepulver fra kroen, men undskyldningen for, at følges med hende ganske kort, krævede noget andet... Så kunne han vel altid finde et andet ildsted.
Nannie var kun sekundært bevidst om, at hendes tilbud måske forhindrede ham visse transportmuligheder. Hun var mere fokuseret på et øjeblik alene til at få sat ord på det, der havde rumsteret lidt rundt, men som hun ingen interesse havde i, at krostuens resterende gæster stak næsen i.
Da de nåede ud, tog hun en indånding af luften, der efterhånden var mindre kvælende og en behagelig afveksling fra den tætpakkede krostue. Med et par skridt væk fra døråbningen, vendte hun sig til sidst mod Bowman og så op på ham.
“Jeg mente det, da jeg sagde, at jeg havde savnet dig,” konstaterede hun ærligt, omend i en lille omformulering af sine egne, tidligere ord. Et sted i hendes baghoved rumsterede Rosalies spørgsmål, men hun skubbede det fra sig og vendte fokus mod ham med et lille smil. “Kom og sig hej næste gang, du er i Hogsmeade?"
Post by Bowman Wright on Jun 24, 2016 19:22:48 GMT
Bowman skævede lidt til Nan, som de gik, men sagde ikke selv noget, før de var udenfor. Han blinkede over hendes ligefremme konstatering og hans fingre fandt op i nakken, hvor han kløede sig lettere selvbevidst.
Blikket flakkede over hendes ansigt og havde det ikke været for de generøse krus øl, ville han nok ikke have smilet, så hans tænder var synlige et kort øjeblik, inden han bed det i sig, rømmede sig og nikkede en anelse.
"Du er også velkommen på gården, hvis du... Kommer forbi." Han trak på skuldrene. Sandsynligheden var ikke så stor. Forsvindende lille, faktisk. "Såeh," brummede han, imens hånden faldt igen og han så lettere tøvende på hende.
De hvide tænder kom ligeledes til syne helt af sig selv og spejlede det hun så på det solbrændte ansigt foran sig, stadig tydeligt i sommermørket. "Det vil jeg huske," lovede hun, lidt hurtigere, end det måske var intentionen. Hun klarede halsen dæmpet, men smilede skævt.
I et øjeblik vippede hun blot lidt frem og tilbage på fodsålerne, mens hans ene ord hang i luften. Få sekunder endnu, før det ville blive underligt og hun ville træde tilbage mod krostuen. Med den indsigt, tog hun en impulsiv beslutning og trådte frem på den ene fod, for at strejfe et enkelt, flygtigt kys mod hans kind.
Måske venskabeligt, måske ikke. Det var der dog uanset, som hun trådte et skridt tilbage og fandt et smil frem, der ikke afslørede, at hendes puls var en anelse hurtigere end normalt. "Jeg håber, at vi ses snart. Kom godt hjem?"
Post by Bowman Wright on Jun 24, 2016 21:49:49 GMT
For første gang, i venskabet med Nan, flammede varmen definitivt op i Bowmans nakke og spredte sig til hans ansigt i - Merlin være lovet - mørket. Han blinkede overrasket og havde løftet hånden til sin kind inden han nåede at overveje det. Blikket flakkede mellem vennens blå øjne, som han klarede halsen lidt og brummede noget uforståeligt. Til sidst slap et "tak" frem og han vendte sig for, at gå.
To skridt fremme, drejede han hovedet og så tilbage efter Nan, uden at vide om hun allerede ville været gået ind. Han vidste ikke om han håbede det eller ej.
Det var svært ikke at følge opmærksomt med i reaktionen, selvom det ikke havde været hendes intention at fremprovokere en. Øjnene blev knebet en anelse sammen, da hun ikke forstod hans mumlen, men hun sansede et farvel og nikkede blot, før han vendte sig for at gå.
Der var nok at se til på kroen, men hun blev alligevel stående og så lidt efter ham; kun for at blive overrasket, da han så tilbage. Instinktivt løftede hun hånden i en let vinken og sendte ham et skævt smil på tværs af mørket, som hun ikke engang vidste, om han kunne se.
Post by Bowman Wright on Jun 24, 2016 23:21:56 GMT
Bowman fik et kort stik af panik, da hans blik mødte Nans, før han besvarede smilet lettere kluntet, løftede en hånd i hilsen og vendte sig væk igen. Han vovede ikke at se tilbage igen, men forlod hende der.
I hans hoved genlød den unge Rosies ord om lange blikke og han følte sig underligt til mode, som han drog hjem igennem pejsen hos Vildsvinet, med Nans smil på nethinden.
