|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 13, 2016 18:45:36 GMT
Begge bryn skød markant op over den pludselig yderst dramatiske Willow og Zab fik pludselig travlt med, at gå efter en yngre Slytherin-elev med hastige skridt. Da hans hånd lagde sig på hendes skulder var det ikke blidt. Han tvang hende bestemt væk fra døren.
"Køl ned," beordrede han stift. "Hvad i alverden tror du, at du foretager dig? Er du otte år gammel, Shacklebolt?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 13, 2016 18:52:59 GMT
Willow blev pludselig meget selvbevidst og blinkede et par gange med øjnene, mens hun rynkede sine øjenbryn i en forvirret mine. "Undskyld.. jeg ved ikke hvad der gik af mig.. " Hviskede hun og så ham tøvende i øjnene.
"Jeg ved godt det er egoistisk men jeg er bare ked af det over min søster.. ikke kommer til at være så meget hos mig længere.. " Sagde hun og smilede en anelse til Zab.
"Og du går også ud til sommer." Hendes blik blev en anelse trist, alting ændrede sig og hun følte ikke hun kunne følge med.
|
|
|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 14, 2016 13:12:50 GMT
Der var ikke en flig af forståelse eller medlidenhed i Fahims blik, som det hvilede på den lille pige med de store øjne. Han synes hun opførte sig som en vanvittig og rynkede på næsen over det. I familien Zabini lærte man, at undertrykke sine følelser og bevare værdigheden. Tydeligvis var det samme ikke tilfældet hos Shacklebolts.
"Hvis du ikke kan finde ud af, at kontrollere dig, må jeg rapportere til Professor Zabini Shafiq, at du ikke kan passe din vagt," konstaterede han simpelt. "Følelser er noget, der skal holdes i skak, så de ikke kommer i vejen."
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 14, 2016 14:22:13 GMT
Willow lyttede godt efter fætterens ord og nikkede langsomt. "Undskyld jeg skal nok opføre mig ordentligt" Sagde hun og smilede derfor en anelse til ham.
"Jeg er ikke så god til det som du er Zab" Hun blottede sine tænder en anelse og begyndte derefter at gå, ivrig efter at bevise at hun godt kunne finde ud af sine vejleder pligter. Hun skammede sig over at hun havde opført sig så dumt overfor Zab og håbede han ville glemme det snart.
"Ved du hvornår de skal giftes?" Spurgte hun og mødte hans blik.
|
|
|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 15, 2016 19:58:26 GMT
Blikket gled en enkelt gang over hende og han var tydeligt, åbenlyst uimponeret af hende. Ikke desto mindre begyndte han også at gå. Hænderne blev samlet på ryggen igen og han så ligefrem, som de gik af den mørke gang. Stemmen var dæmpet, da han endelig svarede.
"Ingen anelse. Snart, virkede det til. De er vist temmelig glade for hinanden." Han kneb øjnene lidt sammen. "Vidste du virkelig intet om det?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 16, 2016 12:36:15 GMT
Willows blik hvilede på ham mens hun gik og hun smilede en anelse over hans ord, i det mindste giftede søsteren sig fordi hun havde lyst og ikke fordi hun var blevet tvunget. Det betød dog ikke at hun ikke ville være vred på hende næste gang de så hinanden.
Derefter rystede hun på hovedet og vendte blikket ligeud. "Nej, ingenting. Jeg har altid fået den ide at hun ikke ville, men det må have ændret sig." Sagde hun og løftede øjenbrynene lidt, gad vide om det også ville ændre sig for hende selv.
|
|
|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 16, 2016 18:54:35 GMT
Et svagt smil krusede sig på Fahims læber, men han så lige frem for sig, da han svarede. "Alle kvinder vil gerne giftes," svarede han simpelt. "Det er nærmest en naturlov."
Han trak en anelse på skuldrene. Willow var selvfølgelig uenig, men hun var også kun femten. Han havde set et og andet.
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 17, 2016 15:47:56 GMT
Willow så undrende på ham og overvejede om hun i virkeligheden selv gerne ville giftes, men så rynkede hun beslutsomt sine øjenbryn. Det ville hun i hvert fald ikke, men der var dog alligevel noget der gjorde hende en anelse nysgerrig.
"Er det ikke alle mænd der vil giftes?" Spurgte hun og håbede han ville tale ud fra sine egne holdninger, da hun egentlig var mere interesseret i om han ville end den generelle holdning til ægteskabet.
|
|
|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 17, 2016 19:56:27 GMT
Zab rankede sig lidt, før han trak en anelse på skuldrene og skævede kort ned på Willow. "Mænd har muligheden for, at lade være," konstaterede han. "Vi kan stå på egne ben og har primært brug for en kvinde som omsorgsgiver og til, at give os børn, selvfølgelig."
Han trak lidt på smilebåndet. "Mænd med en formue har brug for en arving. Det giver sig selv."
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 18, 2016 17:01:51 GMT
Willow nikkede en anelse over hans forklaring og studerede ham lidt med blikket. Børn. Disse mystiske skabninger der bare lige pludselig dukkede op, hun havde set gravide kvinder selvfølgelig, men der var nogle ting som hun stadig ikke helt forstod. Hun var dog ikke sikker på at Zab var den rigtige at spørge og normalt ville hun have spurgt sin søster, men næste gang de så hinanden, havde Willow et andet emne i tankerne.
"Ja selvfølgelig." Sagde hun og smilede en anelse til den ældre slange, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Zab Shafiq on Apr 18, 2016 20:38:49 GMT
Velvidende, at han selv ville blive en mand af formue en dag og at det, uanset hvad han selv mente om det, betød, at han ville blive nødt til, at gifte sig, gik Zab lidt i tavshed. Han overvejede sine egne ord og havde ikke så meget, at sige til Willow. Ikke mere på samme emne, i det mindste.
Tiden ville give ham svaret på mange af hans egne overvejelser, men ikke nødvendigvis de svar han gerne ville have.
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Apr 19, 2016 12:26:44 GMT
Willow havde egentlig heller ikke så meget mere at sige, hun burde også være lidt mere fokuseret på at holde øjnene åbne for ballademagere men det var lidt svært når Zab var så distraherende.
Alligevel tvang hun sig selv til at fokusere på gangen foran hende, selvom det eneste hun kunne spotte var en lille mus der piblede hen af gulvet.
Lukket
|
|
