Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var en kølig oktoberdag på begyndelsen af Devyns femte år på Hogwarts. Han var blevet distraheret i sin pause og hastede nu mod eliksirlokalet med sine ting til faget som de havde sammen med Slytherinerne fra samme årgang.
Da han kom ind i lokalet var det lige på klokkeslættet og alle andre elever sad i forvejen ned. Den eneste plads der var tilbage, viste sig at være ved siden af Kenna. De var aldrig kommet godt ud af det med hinanden, så han tøvede kort inden han skar en grimasse og satte sig hen ved siden af hende. Han sagde ikke noget til hende, men lagde blot sine ting på bordet og anrettede dem så han var klar til undervisningen.
Post by Kenna MacMillan on Mar 27, 2016 0:22:53 GMT
Kenna havde brugt sin pause i dialog med sin professor i besværgelser om et af deres kommende projekter. Det var derfor på et hængende hår at hun nåede næste time, og måtte af den grund affinde sig med at slå sig ned på det eneste bord ledigt, der havde plads helt bagved.
Kenna havde netop fundet sine bøger frem, da pladsen ved siden af hende blev taget. Hun kendte ham ikke rigtig, men vidste at han var af borgerlig slægt, hvilket var nok til at få hende til at rynke på næsen. Hun forærede ham ikke et eneste blik, men havde i stedet blikket rettet mod deres professor, som han gik i gang med at tale. Hendes skuldre faldt dog en smule, da det hurtigt blev klart, at i dags lektion gik ud på at der skulle laves forsøg - med sidemanden.
Post by Devyn Ollivander on Mar 27, 2016 1:35:23 GMT
Da professoren nævnte at forsøget var i par blev han lidt nervøs. Devyn havde aldrig arbejdet sammen med MacMillan-pigen før, men havde ikke brudt sig om hendes attitude. Kort rettede han blikket mod hende, inden hans fulde opmærksomhed igen var rettet mod professoren der uddybede forsøget.
De blev sat i gang og han vendte sig mod Kenna, slog op i bogen og skubbede sin kedel ind på midten af bordet. Det var ikke en specielt fancy en af slagsen, men tjente sit formål godt. Han tog også sin tryllestav og skabte ild under den med incendio besværgelsen som han efterhånden havde brugt nok derhjemme til at den bare lå i hånden. "Har du læst?" spurgte han imidlertid.
Post by Kenna MacMillan on Mar 27, 2016 21:42:38 GMT
Forsøget var i par, men Kenna handlede, som var det ikke tilfældet. Hun ignorerede ham ikke fuldstændig, men gjorde heller ikke anledning til dialog. I stedet slog hun op på den rigtige side, og behøvede kun skimme den igennem en enkelt gang, for at vide hvad de havde brug for. Hun skulle netop til at hente de nødvendige ingredienser, da en stemme forstyrrede hende.
Hun drejede ansigtet, og lod de brune øjne finde hans med et udtryk, som forventede hun at han lavede sjov. “Selvfølgelig har jeg læst”, svarede hun ham og kunne ikke undgå at tilføje en nedværdigende undertone.
Hun så skeptisk ned over hans ansigt engang, før hun skævede til kedlen engang. “Hvor vant er du til at håndtere temperaturen?”, spurgte hun ham prøvende, ikke sikker på hvor fornuftigt det var at overlade den del af opgaven til ham.
Post by Devyn Ollivander on Mar 28, 2016 17:59:01 GMT
Tonen i hendes stemme fik Devyn til at hæve et øjenbryn og konstatere at hun tog ordene alt for personligt. Hans reaktion på det næste hun sagde var uden tvivl farvet af hans oplevelse af det første; han hævede begge sine øjenbryn.
"Jeg har gjort det i over fire år," svarede han, som en anden Captain Obvious, fuldstændig overlagt. Derefter indtog hans ansigt en meget neutral mine. "Hvis du hellere vil styre den er du velkommen. Så skal jeg nok hente ingredienserne så vi kan komme i gang."
Post by Kenna MacMillan on Mar 29, 2016 17:42:41 GMT
Kenna spidsede læberne en smule over hans ord. År afspejlede ikke altid ens erfaring. Han kunne sagtens have brugt fire år på at være rigtig dårlig. Hun slap et let suk ud. “Nej, hvis du mener du er i stand til at styre kedlen, så synes jeg du skal gøre det.”, svarede hun ham afmålt. Forsøget i dagens lektion var ikke den sværeste at gå til; så længe intet sprang i luften var hun glad.
Et øjeblik senere kom hun tilbage med alle ingredienserne. Hun skævede - stadig lidt skeptisk - hen mod Devyn og kedlen en gang, før hun begyndte at rengøre bønnerne.
Post by Devyn Ollivander on Apr 1, 2016 13:24:29 GMT
Devyn trak på skuldrende med en ligegyldig mine ved hendes svar. "Fint," svarede han så, hvad der nok kom ud mere spidst end hvad intentionen var. Han blev siddende ved kedlen og sørgede for at den blev ordenligt varmet op imens Kenna var væk.
Da hun kom tilbage hældte han vand i og sørgede for at der fortsat var varme under den, inden han lagde sin tryllestav fra sig på bordet, klar til at blive samlet op. "Skal jeg ikke hjælpe dig med det der?" spurgte han så og var nærmest allerede klar til at tage imod.
Post by Kenna MacMillan on Apr 2, 2016 19:47:45 GMT
Kenna havde næsten glemt alt om Devyn, da han pludselig talte til hende. Hun drejede hovedet mod ham med et hævet øjenbryn, og holdt en kort pause, før hun skubbede et bræt hen mod ham, hvor hun havde placeret de rengjorte bønner.
“Husk at de skal mases, ikke snittes”, huskede hun ham på, før hun drejede hovedet igen, så hun kunne koncentrere sig om resten af ingredienserne i stedet.
Post by Devyn Ollivander on Apr 2, 2016 21:46:49 GMT
Devyn nikkede kort til Kennas ord. "Det ved jeg," sagde han, ganske neutralt. Han så også gerne at de fik lavet en ordentlig eliksir og kunne selv ligeså godt have fundet på at påpege det.
Han gav sig til at mase dem. Enkelte gange rensede han dem lidt grundigere fordi hans perfektionistiske side mente at der manglede lidt nogle steder. Samtidig holdt han også gang i varmen. Dette var på nuværende tidspunkt bare en time der skule overstås, helst med et okay resultat. Hun virkede nu også kompetent, så det kunne han ikke klage over.
Post by Kenna MacMillan on Apr 5, 2016 18:56:31 GMT
Kenna gik i gang med sit eget, men der gik ikke længe, før hendes perfektionistiske side tvang hende til at blande sig. “Du maser dem for hårdt”, lød det fra hende, før et sigende blik hurtigt blev vendt mod brættet. Kenna bevægede sig hen til hans side, og rakte ud efter kniven, før han kunne nå at komme med indvendinger.
“Der skal ikke mere til end et let tryk. Sådan her”, tilføjede hun, samtidig med at hun demonstrerede. “Hvis du trykker hårdere end det, så ryger der for meget saft ud og eliksiren vil ikke blive lige så effektiv”
Post by Devyn Ollivander on Apr 6, 2016 19:59:59 GMT
Devyn mærkede en let irritation over at blive rettet på. Hvad der dog irriterede ham yderligere, var at han ikke kunne påstå at hun ikke havde ret og nok måtte indse at Kenna, hvis hun havde ret, nok bare var bedre til faget. Så han lod hende demonstrere og grublede lidt imens han fulgte med i det hun foretog sig.
Da hun var færdig rakte han over og tog kniven tilbage. Derefter tog han en bønne og og fulgte hendes instruktioner med at presse den let. "Er det godt nok?" spurgte han og så mod hende med hævede øjenbryn, stadig frustreret over at de var et spørgsmål han overhovedet blev nødt til at stille.
Post by Kenna MacMillan on Apr 7, 2016 17:11:16 GMT
Manglen på skarpe kommentarer overraskede hende lidt. Hun havde lidt forventet det af en Ollivander. Endnu mere forundret blev hun da hun spurgte hende til råds. Hun havde dog ingen problemer med det. At forklare ting havde hun det nemt ved. At socialisere med elever under hende var hvor problemerne opstod.
De brune øjne undersøgte hans bræt i en tænksom mine, før hun gjorde et lille nik med hovedet. “Meget bedre. Evt. kan du rette på din hånd - sådan her”, forklarede hun, samtidig med at hun demonstrerede. “Så kan du holde til at fortsætte i længere tid uden at du mærker det i dit håndled.”
Post by Devyn Ollivander on Apr 7, 2016 18:30:39 GMT
Irritationen blev betydeligt værre da hun ikke bare stoppede efter 'meget bedre'. Ikke nok med at hun sandsynligvis var bedre end ham, så virkede hun nu også til at have besluttet sig for at give ham ligegyldige råd, hvad han ikke brød sig om i kombination med det overstående og den bedrevidende attitude.
Han lagde i stedet kniven hen til hende. "Hvis det er så svært for mig, kan du jo gøre det," foreslog han. Derefter samlede han sin tryllestav op og ordnede temperaturen mens han holdt blikket på kedlen. "Og nu du er ved det, kan du så ikke holde dine ligegyldige råd på et minimum? Jeg kan godt finde ud af at holde på en kniv, jeg har ikke pludselig fået hænder." Han tiede med det samme derefter - han havde egentlig helst ville holde udvekslingen af ord på et minimum, men havde ikke helt kunnet lade være med at give udtryk for sin frustration.
Post by Kenna MacMillan on Apr 7, 2016 19:31:19 GMT
Kenna måtte sukke da først han sluttede sin lange talestrøm. “Jeg forsøgte ikke at belære dig, men at give dig godt råd med på vejen”, svarede hun ham afmålt. “Mine råd er desuden ikke ligegyldige. Tydeligvis havde du brug for det, så meget, at du selv endte med at spørge mig.”, hun modstod trangen til at ryste på hovedet.
“Jeg fortalte dig det gik meget godt, ergo så jeg ikke opgaven som en du kæmpede med; hvis du ønsker mere bekræftelse i at du er god til faget end det, så er du sammen med den forkerte partner”, fortsatte hun og så hans udbrud som et tegn på usikkerhed.
Post by Devyn Ollivander on Apr 7, 2016 19:51:21 GMT
Devyn hævede et bryn over hendes sukken og hvad han opfattede som stadigt nedladende tone. Desuden mente han ikke helt at hun havde fanget hvad han hentydede til. "Jeg spurgte dig ikke. Du rettede på mig og spurgte om du var tilfreds, der er en forskel."
Tryllestaven lagde han fra sig og rettede denne gang blikket mod hende inden han fortsatte i et roligt tonefald. "Desuden er alle dine råd ikke ligegyldige. Jeg udtrykte blot et ønske om at du holder dem der er, for dig selv. Og jeg prøver at få et ordenligt resultat, ikke bekræftelse." Han overvejede kort om det var svært for hende at skelne, men valgte at holde den tanke for sig selv.