|
Post by Cecily Crouch on Mar 6, 2016 17:59:43 GMT
Cecily lyste lidt op, før hun sænkede blikket dydigt under Argus' reprimanderende udtryk. Hun skævede dog op sekundet senere og der var lidt for meget liv i hendes lyse øjne til, at det gjorde opførslen troværdig. Hun var ganske begejstret og det skinnede igennem. Heldigvis hang fætteren sig ikke så meget i den slags. Det gjorde hendes eget smil tydeligere.
"Vi har Hogwartsweekender den sidste weekend i hver måned," svarede hun, før hun så lidt ud over hovederne. "Men der plejer ikke at være sådan nogen fester her..."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 6, 2016 19:18:56 GMT
Argus betragtede hende smilende, smigret over hendes begejstring som han fandt ret kær. "Selvfølgelig ikke. Jeg skriver til dig, det kan godt være jeg kan få tid til at dukke op her i Hogsmeade den sidste weekend." Sagde han roligt og var egentlig ikke i tvivl. Han ville bare ikke love hende noget før han var helt sikker. Kropigen dukkede op med to bægre vin og han rakte det ene til Lily. "Nu skal du ikke drikke det hele på to minutter." Sagde han og grinede afdæmpet, mens han så hende i øjnene.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 6, 2016 19:28:08 GMT
Cecily fandt absolut intet mystisk ved Argus' interesse i at se hende igen så snart. De var familie og de havde altid været gode venner, så længe hun kunne huske.
Da hun blev overrakt bægeret med vin med endnu en formaning vippede hun hovedet en anelse nedefter, uden dog at slippe fætteren med blikket, som stadig spillede muntert og mindede om hans. "Selvfølgelig ikke." Hun løftede bægeret til læberne og tog en tår, som gjorde hendes smil lidt større. "Tak, Argus."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 6, 2016 19:36:43 GMT
Argus kunne ikke helt tage blikket fra hende, men det blev alligevel nødvendigt da deres samtale blev forstyrret af en af hans venner. Han smilede undskyldende til sin kusine og løftede sine øjenbryn. "Jeg bliver nødt til at tage en runde i lokalet. Jeg sender en ugle til dig." Sagde han og så hende i øjnene en sidste gang, inden han vendte sig om mod sine venner og lod sig opsluge af menneskemængden.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 6, 2016 19:57:05 GMT
Cecilys underlæbe skød en smule frem og hun så skuffet på Argus. Hun vidste dog bedre end at protestere og nikkede lidt, før han forlod hende der. Hun var dog ikke alene længe. Snart efter havde en anden budt hende op og det var kun bægeret med vin, der fik hende til grinende at afslå. Hendes tvilling havde hun intet set til et stykke tid. Han måtte være optaget. Lukket
|
|