Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 3, 2016 13:49:53 GMT
Ealasaid nikkede til hans ord, hun havde det på samme måde, men det var ikke så vigtigt for hendes mor at hun var klog. Hun havde dog ikke lyst til at tale for dårligt om hende heller, så hun valgte sine ord omhyggeligt. "Jo, men hun siger jeg er pæn nok til at finde en mand der kan tage sig af mig." Sagde hun og smilede forsigtig til Tjalf. "Men jeg ville nu gerne have at han ikke kun valgte mig fordi han kan lide mit udseende." Sagde hun og hvilede hagen i sin hånd med et lille suk. Eala var en romantisk type og havde læst næsten alle de kærlighedshistorier hun kunne finde. Hun var meget opslugt af kærlighed, selvom hun ikke havde oplevet den selv.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 3, 2016 17:32:08 GMT
Tjalf kunne sagtens forstå Ealas dilemma. Det gik imod alt hun havde lært, at have hendes egen mening. Hvis bare hun vidste, hvor meget resten af hendes liv ikke var ligesom det var, i hendes skoletid. Her kunne hun selv vælge og vrage i sine venner - og have sine egne venner i det hele taget. Hun skulle ikke være andre end hendes forældre underdanig eller stå i nogens skygge. I øjeblikket gav hendes baggrund hende respekt og affødte goder - men nogle år senere, så ville hun ingen selvbestemmelse have længere, og intet have at skulle have sagt, indtil hun fik børn og så lod cyklussen køre videre. Det lå i hvert fald kraftigt i kortene.
"Det kan jeg da godt forstå" stemte Tjalf i og så mere indgående på Eala. "Det er vel det, som det drejer sig om, er det ikke?" spurgte han retorisk og fulgte hurtigt op, uden nævneværdig pause: "Hvad du gerne vil og hvad du har lyst til" og så lænede han sig rigtigt tilbage i sin stol igen, i håbet om, at hun ville skulle tænke lidt over hvad han havde sagt.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 3, 2016 19:48:45 GMT
Ealasaid så undersøgende på den ældre mand og rynkede tænksomt sine øjenbryn. Det var der aldrig nogen der havde spurgt hende om før, der havde altid været en vis form for forventning om hvad hun skulle gøre med sit liv. "Jaeh.. " Svarede hun og så lidt himmelfalden ud, mens hun forsøgte at finde ud af hvad hun skulle sige. "Men jeg vil gerne det som jeg skal, jeg kan alligevel ikke finde ud af eliksirer eller helbredende magi så jeg tror ikke det går." Sagde hun, måske mest for at overtale sig selv. Det var for voldsomt for hende at begynde at overveje at hendes fremtid rent faktisk kunne være anderledes.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 3, 2016 21:11:27 GMT
Tjalf ville ikke presse for meget på, for så tippede den metaforiske vogn let helt over i den anden grøft i et modtræk. "Jeg føler med dig, det er også nogle store overvejelser at gøre sig" begyndte han derfor og sendte hende et forstående nik, "Din mor vil jo garanteret også bare hvad der er bedst for dig" konstaterede han så, selvom inkluderingen af "garanteret" jo alligevel afspejlede en smule tvivl, hvilket naturligvis var meningen. Tjalf håbede, at når de nu skiftede emne, så ville Eala i hvert fald huske deres korte dialog og måske havde han sået et frø af tvivl oppe i hendes baghoved, der så kunne spire. Man kunne altid håbe.
"Hvorfor går det skidt med helbredende magi?" spurgte han og skiftede dermed emnet, imens han spørgende hævede sine øjenbryn. "Er det ikke noget som Gryffindor elever ellers er gode til, sådan rent historisk?" fulgte han en anelse usikkert op, da han ikke var helt overbevist og måske klogede sig lidt i noget han ikke anede noget om.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 3, 2016 21:51:31 GMT
Ealasaid rykkede kruset med saft rundt på bordet mens hun tænkte. Til sidst trak hun på skuldrene og smilede forsigtig til ham. "Det er bare.. jeg er ikke særlig god til det.. " Sagde hun og rettede unødvendigt på sit hår. Hun havde egentlig ikke så meget lyst til at tale om det, hele familiens ønsker lå som en sky over hende. "Men hvad med dig? Hvad laver du?" Spurgte hun og blottede tænderne i et smil. Hun havde talt så meget om sig selv nu at det virkede uhøfligt ikke at skifte emne. "Du ligner en kriger.. eller noget i den stil.. " Sagde hun og smilede skævt, mens hendes øjne skinnede med beundring.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 4, 2016 12:47:59 GMT
Tjalf kunne forstå, at Eala tydeligvis ikke havde voldsom interesse i at uddybe, så han lod bare emnet med hendes undervisning ligge - der var jo garanteret også mere spændende ting, som de kunne drøfte. Inden han fandt på noget, så havde Eala allerede fyldt tomrummet. Tjalf fnøs imens han brød ud i et stort smil. "Kriger har jeg vist også leget lidt" indrømmede han og så ned af sig selv. "Imponerende, at du lige kunne lure det - jeg synes ellers ikke, at det kan ses, med min lurvede påklædning" han lo kort, velvidende at han jo var en stor fyr og det nok var det der havde givet Eala idéen. "Men jeg er buemager nu" svarede han efterfølgende og pressede sine læber sammen, inden han fortsatte "Og jeg laver helvedes gode buer, kan du tro" hævdede han med overbevisning i stemmen.
Tjalf sænkede øjenbrynene en smule, imens en mere alvorlig mine skyllede over ham, "Men nej, kriger har jeg ikke været i nogle år efterhånden. I Frankrig." uddybede han kortfattet og mindedes sin tid i Frankrig, som lejesoldat for England. Det havde været den bedste og værste tid af hans liv på samme tid.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 4, 2016 18:53:45 GMT
Ealasaid var meget interesseret i at høre om hans krigereventyr og hendes øjne veg ikke fra ham. Hun grinede lidt i løbet af hans forklaring og pillede lidt ved sin fletning, mens han talte. "Buemager?" Udbrød hun og rynkede sine øjenbryn tænksomt. Det havde hun aldrig mødt nogen der var, men nu han nævnte det så måtte der vel være nogen der levede af at lave dem. "Var du ikke glad for at være kriger?" Spurgte hun og så undersøgende på ham. Det virkede som om han var blevet mere alvorlig, men det måtte vel også have været en blandet oplevelse, at blive betalt for at slå folk ihjel.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 4, 2016 20:02:49 GMT
Tjalf trak lidt på smilebåndet ved Ealas umiddelbare udbrud og nikkede så først. "Ja, det er også et ganske fint job, når buerne er gode" hævdede han og lagde hovedet lidt på skrå. "Siden jeg ikke forsørger andre end mig selv, så giver det ganske god mønt" tilføjede han og fik dermed også sagt, at han ikke havde hverken kone eller børn - hvis det nu skulle have nogen interesse for Eala.
Tjalf blev igen mere alvorlig, da Eala spurgte nærmere ind til hans holdning til, at have været kriger. "Det er svært at sige" begyndte han, og overvejede, om han skulle klappe helt i omkring det. Han besluttede sig for, at han godt kunne åbne en smule op. Han skulle heller ikke være så kedelig. "Det var interessant, kan man vel sige" han rettede sig op så han sad helt rank "Jeg lærte meget om mig selv i den periode" rundede han af, imens han overvejede hvad han skulle sige, hvis Eala bad ham om at uddybe den afsluttende bemærkning yderligere.
Det var meget lettere at tale om Eala end om Tjalf selv, syntes han. Det ene var en fornøjelse, imens hvad der ville komme ud af det andet var ganske tvivlsomt.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 4, 2016 20:15:15 GMT
Ealasaid var alt for ung til at vide hvad man sagde til folk der havde været i krig og samtalen gjorde hende en anelse usikker. Hun ville helst bare blive i sit glansbillede agtige syn på verdenen, så derfor smilede hun bare forsigtig og forsøgte ikke at få ham til at uddybe yderligere. "Det kan jeg forestille mig." Sagde hun og så ham flygtigt i øjnene, inden hendes blik begyndte at søge efter gruppen af veninder der var blevet væk fra hende. Det kunne være hun skulle gå ud og lede efter dem igen, nu hun havde fået varmen.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 4, 2016 20:23:23 GMT
Tjalf forstod, at samtalen var lidt ved at gå i stå her, og hans gode humør var blevet ganske drænet af, at han tænkte tilbage på sin periode som lejesoldat. Han så hvordan Eala kiggede rundt, som om samtalen vidst også havde løbet linen ud for hende. Under alle omstændigheder, så var det fandme også utroligt, at Ralf aldrig var dukket op.
"Du ser ud til at kede dig" bemærkede Tjalf ganske uforbeholdent og smilede til Eala imens han rystede på hovedet. "Du behøver selvfølgelig heller ikke sidde og lytte til en vred, gammel mand som mig" erklærede han og slog en latter op inden han hurtigt med en håndbevægelse tilføjede. "Det er helt iorden. Du må nok også tilbage til dine venner, ikke?"
Tjalf derimod havde stadig noget han skulle ordne på kroen. Der måtte være gået noget galt for Ralf. Bare han ikke havde gået ham i ryggen. Tjalf fik gåsehud.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 4, 2016 20:37:03 GMT
Ealasaid var godt opdraget og havde det lidt dårligt over at efterlade manden alene, men mon ikke han havde andet at se til end at tale med en skoleelev? Det overbeviste hun i hvert fald sig selv om. "Det var hyggeligt at tale med dig." Sagde hun og blottede sine tænder i et bredt smil, inden hun strøg fletningen tilbage over skulderen. "Tak fordi du lod mig sidde ved dit bord." Tilføjede hun og lagde en hånd på hans skulder, inden hun smuttede mod udgangen af De Tre Koste og genoptog jagten efter veninderne.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 4, 2016 20:40:02 GMT
Tjalf så den unge pige forlade kroen, inden hans voksende rastløshed tvang ham til at rejse sig og så tage en runde på udkig efter sin kontaktperson. Han var ingen steder at finde, så en tydeligt frustreret Tjalf forlod snart etablissementet ligeså.