Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Ermintrude Eads on Mar 3, 2016 19:17:58 GMT
Emmie fortrak ikke ved synet af magien. Det havde hun gjort engang og der var stadig dele af den, der kunne skræmme hende fra vid og sans, men den del var ikke ny og hun så blot til, som pigebarnet afklædte sig og trådte ned i det svagt dampende vand.
”Du behøver ikke undskylde,” sagde hun mildt og løftede skålen fra skamlen, så hun kunne sætte sig – en anelse stiv i knæene. ”Mig fornærmer du ikke så let, min kære. Tingene er, hvad de er. Nogle her har dog andre meninger og mere stolthed,” advarede hun blidt og trak ærmerne op, før hun greb børsten. ”Læn dig frem.”
Anwen slappede automatisk mere af, da hun sad i det varme vand. Det gjorde også det hele en smule lettere, at der var noget beroligende over Ems udstråling. Villigt, lænede hun sig forover, sikkert så hun kunne begynde at skurre de kager af skidt der sad på hendes væk, mens hun et øjeblik lukkede øjnene. "Har du været hos Mr. Choi længe?" Em var ikke en ung fortabt pige ligesom hende selv, hun kunne være på alder med hendes moder, måske en smule yngre. Hun anede dog ikke hvor længe Mr. Chois sted havde eksisteret, selvom hun var ret sikker på at det ikke havde været der dengang hun stadig boede hjemme hos sin mor. Dog kunne hun tage fejl, stedet var trods alt godt skjult.
Post by Ermintrude Eads on Mar 4, 2016 18:41:14 GMT
Emmie tøvede ikke længe, før hun lænede sig frem og gav sig til at skubbe den unge piges ryg. Ikke ublidt, men alligevel bestemt og med den motivation at fjerne det tykke lag af skidt, der dækkede hele hendes formentlig lyserøde hud. Det var ikke et arbejde hun havde noget imod. Hun klagede sjældent over en pause fra tiden på ryggen og vidste, at flere af de andre piger også hellere var fri for det beskidte og ubetalte arbejde med at gøre en ny pige klar.
"Jeg tror, at det må være fem år," svarede hun, uden helt at være sikker på, hvor meget tid der var gået. Hun kunne bedst vurdere det ud fra, hvor gamle Jamie og Gill havde været, da de først kom til bordellet. "Jeg var en af de første her," fortalte hun, mildt, men ikke med meget stolthed i stemmen. Tiden hos Gi gjorde hende til et betroet aktiv, men hun vidste også, at alderen og arbejdets slid indhentede hende.
Anwen blev nødt til at lukke øjnene da børsten begyndte at skrubbe hendes ryg. Ikke fordi at det gjorde ondt, på trods af at Em sikkert ville behøve noget knofedt for at få hende ren, men nærmere fordi der var noget befriende over fornemmelsen af skidtet der forlod hendes krop. De sidste tre år havde ikke været nogen sjov tid, men som Em skrubbede føltes det som om at alle bekymringerne der havde tynget hende det sidste lange stykke tid, hvordan hun skulle komme videre til morgendagen, forlod hende. Hun var et godt sted nu, hvor hun ville komme til at tjene penge nok til at forsørge både sig selv og sine brødre.
Hendes tankerække brød, da Em besvarede hendes spørgsmål, og hun rynkede brynene en smule. Det var sent at begynde som glædespige, men det kunne jo være at hun havde været et andet sted før. "Har du arbejdet længe, eller har du kun arbejdet for Mr. Choi?" Hun blev nødt til at spørge, ikke fordi hun ville føle sig bedre end Em, fordi hun havde været i miljøet længere, men nærmere fordi hun var nysgerrig.
Post by Ermintrude Eads on Mar 9, 2016 16:37:47 GMT
Det var hårdt arbejde at skrubbe pigebarnet rent og med dampen fra karret, sprang enkelte dråber af sved snart frem på hendes bryst. Hun stoppede dog kort over spørgsmålet og trak vejret ind en enkelt gang. Ikke fordi spørgsmålet fornærmede hende, men fordi svaret uundgåeligt ville bringe minder tilbage.
"Man stopper med at tælle årene på et tidspunkt, min kære," svarede hun dæmpet og fortsatte med at skrubbe. Hun havde ikke lyst til at tale om fortiden.
"Undskyld hvis jeg snager.." Anwen kiggede ned i det efterhånden brune vand, før blikket igen gled rundt i rummet. "Hvordan er han.. Mr. Choi?" Hendes mors egen bordelmutter havde været temmelig streng. Hende og hendes mor havde stået hinanden nær, men hun havde altid haft en form for modvilje overfor Anwen. Måske var modviljen mest af alt myntet på at den blonde heks ikke gik i sin moders fodspor, og dog havde hun alligevel følt sig forrådt, da hun havde givet hende afslag på at arbejde hos hende. Hun håbede at Mr. Choi ville være bedre. Hun havde haft meget svært ved at læse ham tidligere, men hun formodede at Em måtte have et nærmere kendskab til ham.
Post by Ermintrude Eads on Mar 9, 2016 18:01:15 GMT
Det krævede arbejde, men resultaterne udeblev ikke og Emmie kunne snart begynde at se plamager af lyserød hud. Det gav hende mulighed for at slappe en anelse mere af i armen, selvom hun ikke stoppede helt. End ikke for at tale.
"Han er hård, men retfærdig. Han er ikke en dårlig mand," svarede hun, såmænd med oprigtig hengivenhed. Det var ikke sikkert, at hun stadig ville gå på jorden uden ham. "Men lad ikke det narre dig til at tro, at han er svag, min pige."
Anwen værdsatte Ems utrættelige skurren. På trods af at det var mr. Choi der havde sat hende til det, beundrede hun hendes omhyggelighed. Det var ikke fordi at det var sjovt arbejde at vaske en beskidt gadetøs. Hun lyttede opmærksomt til Ems beskrivelse af hendes nye arbejdsgiver. Hun måtte rynke brynene ved hendes sidste ord, svag var ikke ligefrem det der var faldet hende ind da hun havde mødt den eksotiske mand. "Hvorfor skulle jeg blive forledt til at tro det. Han virker så.. Magtfuld." Anwen ville ikke indrømme at hun var blevet intimideret af Mr. Choi, men svag var noget af det sidste hun tænkte på når hun genkaldte deres korte møde.
Post by Ermintrude Eads on Mar 10, 2016 16:28:28 GMT
Emmie greb blidt, men bestemt fat om pigens albue og løftede hendes arm, så hun kunne komme til at skrubbe huden der. Skidtet sad dybt i porerne og det krævede knofedt. "Der er nogen, der forledes til at tro, at venlighed hænger sammen med svaghed," svarede hun, en anelse stakåndet.
"Læn dig lidt længere frem," bad hun og fortsatte om på bagsiden af armen, mens hun kastede et enkelt, tvivlsomt blik på det rodede tæppe af hår. Hun var ikke sikker på, om det ville lade sig udrede eller måtte for en saks.
Anwen lod villigt Em løfte sine lemmer så skurebørsten kunne komme til, selvom fornemmelsen af børsterne mod huden ikke altid var lige behagelig når Em blev nødt til at skrubbe til. "Det var ikke det jeg tænkte da jeg mødte ham. Jeg var temmelig sikker på at han ville smide mig tilbage på gaden." Mr. Chois skeptiske blik, før hun havde fået tid til at forklare sig selv, havde sat stemningen for resten af deres korte møde, og hvor hun hele tiden havde været nervøs for at han ville skifte mening, og sende hende tilbage til hendes tvivlsomme tilværelse.
Post by Ermintrude Eads on Mar 10, 2016 17:36:58 GMT
Ermintrude smilede ganske svagt over den yngre piges ord. "Når først han har besluttet dig for at tage dig ind, så skal du ikke bekymre dig for, at han smider dig ud uden en grund," forsikrede hun dæmpet og uden nogen betænkeligheder ved at gøre det. Gi var retfærdig.
"Er du træt?" spurgte hun efter et øjeblik, mens bevægelserne med børsten blev lidt mildere, da først hun var kommet gennem det øverste lag skidt.
Anwen smilede. Hun var fast besluttet på ikke at give ham en grund. Hun vidste godt at hendes opførsel ikke var eksemplarisk, og dog var hun klar over at muligheder som denne ikke hang på træerne. "Jeg skal nok lade være med at give ham en grund." Hun lød temmelig stålsat, og måtte derfor også med det samme ryste på hovedet til Ems næste spørgsmål. "Slet ikke." Hun ville ikke starte sin tid her med at virke doven, og på trods af at vandet havde gjort sit, havde tanken om en varm seng stadig ikke sneget sig ind hos hende, der var stadig så mange nye til at se.
Post by Ermintrude Eads on Mar 12, 2016 8:21:57 GMT
"God pige," svarede hun dæmpet, uden på noget tidspunkt at stoppe med at arbejde. Svaret på det sidste fik hende til at hæve et enkelt øjenbryn en anelse, men hun accepterede Anwens ord. Hun ville have tilbudt hende, at hun kunne lukke øjnene lidt og hvile kroppen og stemmebåndet, mens hun skrubbede den beskidte overkrop.
Selv sagde hun ikke mere lige nu. Det krævede opmærksomhed nok at få kagerne af skidt af.
Anwen smilede. Det var vigtigt for hende at falde godt til på stedet, og det var derfor også af stor betydning for hende at den ældre glædespige kom til at syntes godt om hende. Det var dog ikke nødvendigt for Em at foreslå at den unge heks kunne udnytte badet til at slappe lidt af. Da børstens skrubben efterhånden blev en smule monoton, og samtalen stilnede lidt af, kunne Anwens øjne ikke undgå at falde en smule i. Ikke fordi hun gav sig hen til søvnen, og dog fik kroppen alligevel et velfortjent frikvarter ovenpå den begivenhedsrige eftermiddag.