|
Fred?
Feb 29, 2016 16:58:41 GMT
Post by Brayan Muldoon on Feb 29, 2016 16:58:41 GMT
Brayan himlede med øjnene, før han kunne nå at tænke over det. En ting der skete, når de var på helt venskabelig fod og uden spændinger mellem dem. "Genbrug af skøger, man selv har haft før," opklarede han den betragtelige misforståelse. Brayan havde trods alt ingen forventning om jomfruelige skøger og han gad absolut ikke betale for et nervøst pigebarn, der ikke havde lært at opføre sig tilfredsstillende endnu.
Han fnøs muntert og trak på skuldrene, uden at indse at han for et øjeblik slet og ret havde glemt stridigheden. "De spinder alle sammen endnu som killinger," konstaterede han, temmelig tilfreds. "Det hjælper selvfølgelig også, at de ikke kender meget til hinanden."
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 18:18:22 GMT
Post by Lionel Malfoy on Feb 29, 2016 18:18:22 GMT
Lionel spejlede Brayans muntre fnys ved svaret og rystede lidt på hovedet over det spind vennen havde spundet omkring de kvinder han delte seng med, som han ikke betalte for. "Så længe du selv kan overskue det," svarede han, en smule tørt.
"Jeg talte med den yndige Kenna forleden..." Han hævede et bryn. Måske var det et held, at han decideret kun havde talt med hende. Den dag havde han været bitter over det.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 18:24:50 GMT
Post by Brayan Muldoon on Feb 29, 2016 18:24:50 GMT
Brayan havde ingen skrupler eller nogen snert af dårlig samvittighed. Han trak blot let på skuldrene og tog en tår af vinen, før de næste ord effektivt fangede hans opmærksomhed og fik ham til at løfte et øjenbryn.
"Ja?" spurgte han, ledende og lod tankerne fare kort til den velskabte, rødhårede heks.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 18:51:11 GMT
Post by Lionel Malfoy on Feb 29, 2016 18:51:11 GMT
Lionel fugtede læberne og trak lidt på smilebåndet. "Mm," brummede han tænksomt, før han tog en tår af sit krus og fulgte en af kropigerne med blikket.
"Hvad er det du har med fregner?" Han så over på Brayan med et muntert glimt i de lyse øjne. Tanken havde netop slået ham, da han genkaldte sig Kennas ansigt og den lille samtale om hvor hun ellers var fregnet.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 19:10:38 GMT
Post by Brayan Muldoon on Feb 29, 2016 19:10:38 GMT
Brayans læber delte sig i et tilfreds, næsten rovdyragtigt smil og han kunne levende visualisere sig omtalte fregner. Måske ville det ikke ende med at blive en af perlerne, som han tog med i seng den aften.
"Det er godt tidsfordriv," konstaterede han med et lille skuldertræk og et djævelsk glimt i de lyse øjne. Han kunne ikke længere huske mængden af gange, han havde foregivet at tælle dem alle. Enten med berøringer eller kys. Det fik hende til at vride sig så tilfredsstillende.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 19:43:26 GMT
Post by Lionel Malfoy on Feb 29, 2016 19:43:26 GMT
Lionel himlede med øjnene. "Utvivlsomt," svarede han tørt. "Og hvilken af dine små killinger har så flest pletter?" Han så rødtoppen for sig igen. Af Brayans to elskerinder var hun absolut den eneste, der reelt tiltalte ham. Shacklebolts datter var en rapkæftet og utiltalende størrelse, som han ingen interesse havde i at udveksle noget med - slet ikke kropsvæsker.
Emnet var dog dejlig ufarligt. Kvinder. Så længe ingen af dem nævnte Flint - eller Mr. og Mrs. Flint.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 20:17:27 GMT
Post by Brayan Muldoon on Feb 29, 2016 20:17:27 GMT
Brayan lænede sig afslappet tilbage og fnøs muntert over spørgsmålet. "Jeg har endnu ikke mødt en kvinde, der kan overgå Kenna," konstaterede han. Ikke på det punkt, i hvert fald. Andre... Det skiftede lidt efter hvilket humør han var i.
Han tog en tår af vinen og hævede et enkelt øjenbryn lidt, mens det sitrede i hans mundvig. "Jeg går ud fra, at du selv holder dig i skindet med din lille forlovede endnu?" antog han, men alligevel spørgende. Han huskede de værdsættende ord vennen havde sat på hendes fysik.
|
|
|
Fred?
Feb 29, 2016 21:14:37 GMT
Post by Lionel Malfoy on Feb 29, 2016 21:14:37 GMT
Lionel smilede lidt og så de små prikker mod hvid hud for sit indre blik. Tanken forsvandt dog dovent, som Brayan nævnte Marie. Det var et andet smil, der voksede frem på hans læber.
"Hustruer er små fine pakker, der først skal pakkes rigtigt op, når ægteskabet skal besegles," konstaterede han. "Det behøver ikke, at man ikke kan se dem an inden. Marie er en køn gave til mig selv." Han åndede ind gennem næsen. "Hun har næsten ingen hår... Det er meget... Fransk."
|
|
|
Fred?
Mar 1, 2016 15:53:40 GMT
Post by Brayan Muldoon on Mar 1, 2016 15:53:40 GMT
Brayan kunne kun nikke sin enighed til vennens ord og kunne ikke hindre sine egne tanker i at strejfe kort mod fremtiden og den lille hustru han selv havde udsigter til. Han var ikke i tvivl om, at hun nok skulle blive sin egen udfordring, men han havde alle intentioner om at tæmme hende inden.
Han løsrev sig fra sine egne tanker over vennens sidste ord og hævede et enkelt, næsten skeptisk øjenbryn. "Overlad det til franskmændene at have underlige skikke," konstaterede han og fnøs næsten muntert. Han havde svært ved at forstå, hvorfor det skulle være moderne. Hvorom alting var, så voksede det vel tilbage.
Brayan løftede kruset til sine læber og så på vennen med et spillende blik. "Se an eller selvtortur, snarere?" Selv holdt han sig ikke ofte tilbage.
|
|
|
Fred?
Mar 1, 2016 19:05:43 GMT
Post by Lionel Malfoy on Mar 1, 2016 19:05:43 GMT
Lionel hævede brynene en anelse og nikkede sin enighed. Han havde aldrig set en så ubehåret kvinde før. Det havde en eksotisk tiltrækningskraft, men ikke meget mere. Generelt var Marie tiltrækkende og Brayans spørgsmål fik ham til at le dæmpet og kradse sig lidt på kinden.
"Begge dele, vil jeg vove at påstå," svarede han tørt. "Men det kan vel altid lade sig gøre at finde en lille blond sag at lade frustrationen gå ud over her. Jeg har ikke dit flair for at jonglere."
|
|
|
Fred?
Mar 1, 2016 19:53:03 GMT
Post by Brayan Muldoon on Mar 1, 2016 19:53:03 GMT
Brayan lo dæmpet. "Det handler bare om at have den rigtige kvinde til den rigtige situation," konstaterede han simpelt og trak på skuldrene, som om det var det nemmeste i verden. Frustrationer passede sig glimrende til skøger, men det var kun et plus, når man havde sig en rigtig kvinde, der fandt sig i det.
"Jeg har til gengæld ikke din selvkontrol. En nøgen kvinde? Måske endda villig?" Han rystede på hovedet. Nej, det ville han ikke kunne modstå.
|
|
|
Fred?
Mar 1, 2016 20:26:28 GMT
Post by Lionel Malfoy on Mar 1, 2016 20:26:28 GMT
Lionel lo og hævede et bryn over Brayan. "Jeg kan vente så længe som til foråret," konstaterede han. "Desuden ville hun aldrig lade mig... Uanset hvad du tror om franskmænd."
Hans øjne blev kort klemt sammen, men han forfulgte ikke det emne. "Gaunt slår Ethel," konstaterede han i stedet ligefremt. "Ofte. Burde jeg betragte det som mit problem?"
|
|
|
Fred?
Mar 3, 2016 19:15:56 GMT
Post by Brayan Muldoon on Mar 3, 2016 19:15:56 GMT
Brayan hævede et enkelt øjenbryn, men undlod at sætte ord på sin skepsis og egne fordomme om det franske folk. Han havde trods alt aldrig selv mødt pigebarnet og kunne intet sige om, hvorvidt hun var særligt dydig eller ej.
Til gengæld blev hans ansigtsudtryk relativt alvorligt over det næste. Han åndede ud, før han trak en enkelt gang på skuldrene. Stemmen var en anelse hul. ”Når først søstre er givet bort til mænd, er de ikke længere vores ansvar.”
|
|
|
Fred?
Mar 3, 2016 20:20:10 GMT
Post by Lionel Malfoy on Mar 3, 2016 20:20:10 GMT
Lionel vidste, at søstre var en hvepserede. Han åndede tungt ud, nikkede en anelse og drak igen. Der var brug for det. "Det er sandt," svarede han, lettere tamt. "Men selv hvis de ikke er... Hvis deres mand ikke forstår at holde styr på dem, så reflekterer det stadig dårligt på os."
Hans bryn trak sig sammen. "Jeg beklager," kom det fortrydende. "Jeg skulle have været klarere i min manglende interesse."
|
|
|
Fred?
Mar 4, 2016 18:20:38 GMT
Post by Brayan Muldoon on Mar 4, 2016 18:20:38 GMT
Brayan rystede hastigt på hovedet over vennens beklagelse, selvom det var klart i hans blik, at han bestemt tog imod og satte pris på undskyldningen. "Sket er sket," konstaterede han dog, uden noget behov for at hænge længere i det. Dymphna havde forseglet sin egen skæbne. Det var et plaster på såret med vennens beklagelse.
"Man bør måske ikke blot se til mens nogen nedgør ens eget kød og blod," tilføjede han, i en lille rettelse af sin egen, tidligere udtalelse. "Medmindre de selv har rodet sig ud i situationen og kunne bruge at blive sat på plads. Jeg husker det ikke som om, at Ethelburga nogensinde var meget rebelsk?"
|
|