Venskabeligt besøg [S]

Agnes hævede øjenbrynene svagt, mens antydningen af et underholdt smil spillede på hendes læber og hun fortsat lod fingerspidserne glide roligt over den varme hud. En dæmpet, værdsættende lyd slap hende over det direkte kærtegn, før hun fnøs muntert og langsomt blottede tænderne i et skælmsk smil.

"Ja, det kan være en udfordring at finde en mand, der kan følge med," konstaterede hun nonchalant og i en næsten opgivende tone, men med et blik der spillede af tydelig, indestængt morskab. Hun manglede ikke ligefrem noget fra Gi. Det var en af grundene til, at hun stadig kom hos ham.

Agnes sitrede ganske svagt under fingrenes vandring og nød den dovne kuldegysning, det sendte ned over hendes rygrad. Hun var absolut veltilpas og nød nærkontakten med et andet menneske en ganske god del. En dæmpet latter undslap hende over tilbuddet og øjenbrynene hævede sig lidt.

"Jeg beder altid pænt," konstaterede hun roligt og løftede hånden, for at hvile spidsen af tommel- og pegefinger mod hans hage. Smilet spillede på hendes læber og hun lænede sig kun kort frem, for at trykke et enkelt, dvælende kys mod hans. Da hun trak sig væk, var det kun ganske lidt. "Men jeg er også en tålmodig kvinde. Hvis vi har hele natten..."

Agnes' læber sitrede i et underholdt smil og hun undlod at gøre det klart, at hun uanset ikke havde nogle planer om at tilbringe natten der. På et tidspunkt skulle hun tilbage til slottet, men hun havde til gengæld heller ikke travlt med at stikke af. Det var fordelen ved Gi. Med ham var hun ikke i tvivl om, at han ikke ville komme til at forvente mere end det var.

"Er det en udfordring?" spurgte hun, halvt retorisk og med et enkelt hævet øjenbryn. Hun gjorde dog som foreslået, alt sammen med et muntert glimt i de mørke øjne. Ja, der var absolut gode ting ved mere eller mindre faste elskere.

Agnes var temmelig åndeløs og endnu med følelsen af sød, pinefuld frustration meget tæt på, da Gi talte igen. En dæmpet, stakåndet latter underslap hende og hun smilede bredt, selvom det mørke blik var godt og grundigt sløret af begær. Hun sank hørligt, lukkede øjnene kort og fugtede læberne en enkelt gang.

"Jeg har ikke kastet mig over dig endnu," konstaterede hun og mente tydeligvis, at det var en ganske stor bedrift. Godt nok kunne hendes krop vride sig en hel del i stigende rastløshed, men hun holdt sig i skindet. Nogenlunde. Ikke uden at gøre opmærksom på sig selv.

Tålmodighed blev i stigende grad til frustration og hun måtte krumme fingrene hårdt ned mod madrassen, mens hendes krop skreg efter den forløsning, der var så tæt på, men alligevel så langt væk. Alle nerveender sitrede under de snart ulidelige kærtegn og hun bed ned i sin underlæbe i et desperat forsøg på at kontrollere sig selv.

Det ville være nemt at give efter, men det var også en udfordring og hun holdt stand, selvom det langsomt drev hende til vanvid. I hvert fald lige indtil en åndeløs, lettere forpint latter røg ud mellem hendes læber. "Stop. Jeg kan ikke mere," lo hun og så på ham med overgivelsen malet i de mørke øjne.

Agnes lo åndeløst og stirrede i et kort øjeblik op i loftet, mens hele hendes krop dirrede en anelse af anstrengelse. "Alting har sin grænse," konstaterede hun og åndede tungt ud, tog en indånding mere og tog så imod den tilbudte hånd.

I en smidig, glidende bevægelse sad hun over ham. Det var ikke noget problem for hende, at give ham, hvad han ville. Typisk faldt det også ud til hendes fordel. Hun rettede sig op og trak krøllerne væk fra ansigtet, mens hun så ned på ham med et blik der halvt spillede af morskab, halvt glødede af indestængt begær. "Og du er en vedholdende mand."

Agnes var veltilpas, men efterhånden også træt og hun tillod sig selv at blive liggende i den komfortable seng lidt endnu og trak tæppet en anelse op mod kuldet i rummet. Vejrtrækningen var efterhånden ved at blive normal igen og hun lå med øjnene lukkede, indtil Gi brød den behagelige stilhed.

Hun drejede hovedet mod ham og tøvede kun et ganske kort øjeblik, før hun nikkede. "Selvfølgelig. Har du lagt mærke til noget særligt ved hende?" spurgte hun og rynkede lidt på øjenbrynene. Generelt blandede hun sig udenom Gis arbejde, men hun vidste at pigerne hos ham havde det bedre end så mange andre steder og hun kunne aldrig drømme om at afslå at hjælpe. I virkeligheden ville hun også have gjort det uden betaling.