|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 20, 2016 20:18:39 GMT
22/02/1360 Besværgelser havde altid kedet Morgan en del, han var bare slet ikke så interesseret i det som han måske burde være. Han savnede de udfordrende teoretiske fag, hvor han skulle være utrolig opmærksom og skarp hele tiden. I besværgelsestimerne mistede han fokus og gav sig til at kigge på de yndige piger i sin klasse i stedet. En af dem var Lily Crouch, en pige som var totalt uopnåelig for en simpel halvblods - næsten fuldblods - dreng som ham. Hun var dog virkelig så utrolig smuk og han kunne ikke helt lade være med at rykke akavet rundt i sin stol hele tiden. Han var nemlig endt lige ved siden af hende og det var slet ikke godt overhovedet. "Hvis ikke snart det er frokosttid tror jeg at jeg spiser min egen tunge." Hviskede han og skar en grimasse, inden han endnu engang forsøgte at forvandle vandet i sit bæger om til vin uden at udtale besværgelsen. |
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 20, 2016 21:34:18 GMT
Cecily var ikke en dum gås, men hun var på den anden side heller ikke særlig dygtig til faget besværgelser og sad og fumlede lidt med tryllestaven, da Morgan Slughorn brød hendes koncentration og hun nær havde tabt den. Hun løftede blikket og smilede, så hendes tænder blev synlige.
"Det ville jeg gerne se," konstaterede hun underholdt. "Selvom det nok ikke er så rart..." Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Du kunne også bare forvandle vandet til brød og spise det i stedet? Du er ret god til det her, ikke?"
Bedre end hende, utvivlsomt.
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 21, 2016 11:47:56 GMT
Morgan rystede på hovedet og overvejede om det overhovedet var det værd at forsøge at fortælle hende om de magiske grundregler. Det var det nok i virkeligheden ikke, men han løftede alligevel sit hoved en anelse overlegent.
"Man kan ikke bruge magi til at lave mad med.. Det er en del af Gamps Elementære lov om forvandling. Jeg tvivler på den vin vi kan lave ud af det her kan måle sig med den rigtige vin. Pointen er dog også nærmere øvelsen i at gøre det uden besværgelsen." Morgan elskede at høre sig selv tale og hun havde givet ham en glimrende mulighed for at gøre det.
"Tror jeg må vente til frokost.. " Bemærkede han og smilede skævt til hende.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 21, 2016 18:52:14 GMT
Cecily blinkede med øjnene og så overrasket på ham, før hun trak lidt på skuldrene. "Du er så klog, Morgan," bemærkede hun med et smil, før hun rynkede brynene i koncentration og så hen på hans vandglas.
"Men ikke særlig god til at lave vin...?"
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 21, 2016 19:05:29 GMT
Morgan smilede selvtilfreds over hendes kommentar og nikkede. Smilet forsvandt dog lidt over hendes følgende ord og han trak ligegyldigt på skuldrene.
"Besværgelser er så lidt udfordrende for mig, jeg har brug for mere teori og mere intellektuelle ting i undervisningen. Jeg kan sagtens finde ud af det her.. det keder mig bare.. " Forklarede han og smilede selvsikkert. Derefter rynkede han fokuseret sine øjenbryn og pegede staven mod bægeret. Langsomt blev vandet forvandlet til vin.
"Der kan du bare se.. " Sagde han og vendte ansigtet mod hende og blottede sine tænder i det han mente var et charmerende smil.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 21, 2016 20:45:55 GMT
Cecily fulgte Morgans bevægelser med blikket og så imponeret ud, da det lykkedes ham, at forvandle vandet. Hun nikkede. "Hvordan gjorde du? Jeg er ikke så god til besværgelser."
Hendes bryn møvede sig lidt sammen. "Min far siger, at det er ligegyldigt, men..." Hun trak på skuldrene. "Jeg er ikke god til særlig meget..."
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 21, 2016 20:57:07 GMT
Morgan var måske en anelse arrogant, men han havde dog alligevel en vis form for empati og havde mindre brug for at føre sig frem efter hun havde indrømmet sit eget manglende talent. Han betragtede hende med et opmuntrende smil og løftede sine øjenbryn lidt.
"Det tror jeg da ikke på.. Du bliver aldrig god til noget hvis det er sådan du opfatter dig selv." Svarede han og fik pludselig lyst til at hjælpe hende.
"Du skal bare, tænke meget fokuseret og ja.. være utrolig beslutsom og stædig. Som om det er det eneste du vil.. at forvandle vandet til vin" Sagde han og smilede bredt til hende.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 21, 2016 22:48:25 GMT
Cecilys bryn trak sig tvivlsomt sammen og hun rystede lidt på hovedet. "Men det er ikke det eneste jeg vil." Hun smilede en anelse. "Jeg er faktisk ret ligeglad med det. Vi har masser af vin derhjemme og jeg kan alligevel ikke lide det særlig meget."
Hun grinede en smule fjoget over sin egen morsomhed.
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 22, 2016 15:56:20 GMT
Morgans øjne blev fyldt med noget der nærmede sig bekymring, han havde det lidt dårligt over at hun havde så lidt tro på sig selv, måske fordi han selv havde troet ret lidt på sig selv da han var lille.
"Det smager også surt. Så hellere en god øl" Svarede han og blottede tænderne i et varmt smil. Derefter blev hans opmærksomhed fanget af læreren, der annoncerede at det var frokosttid.
"Har du øhm lyst til at følges op til storsalen?" Spurgte han og kløede sig lidt i hovedbunden.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 23, 2016 16:30:25 GMT
Cecily havde allerede vendt sig halvt imod en veninde, da Morgans stemme lokkede hendes opmærksomhed tilbage og hun så lettere forbløffet ud i et øjeblik. Primært fordi hun ikke talte med ham normalt.
Hun endte dog med at trække let på skuldrene. ”Vi skal jo samme sted hen,” konstaterede hun afslappet, før hendes tænder blev kort synlige. ”Medmindre der er en anden storsal, som du skal hen til.”
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 24, 2016 19:50:26 GMT
Morgan blev lidt utilfreds med hendes manglende forståelse for hvor meget det betød for ham at følge hende til frokost. Samtidig blev han en smule usikker, han huskede pludselig at det rent faktisk ikke var sikkert hun ville blive set med ham, så han rejste sig bare op og stod og forsøgte at beslutte sig til hvad han ville.
"Neej.. det er det vist ikke.. " Svarede han og trak på skuldrene, mens han begyndte at gå og sparkede lidt til et bordben på vej hen mod døren til klasselokalet.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 24, 2016 22:47:53 GMT
Cecily så undrende efter Morgan. Hun samlede sine ting op og gik efter ham, sammen med resten af elevstrømmen. På gangen satte hun farten lidt op, indtil hun indhentede de lange ben.
"Ville du ikke følges?"
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 25, 2016 10:56:53 GMT
Morgan fortrød lidt sin underlige opførsel sekundet efter det var sket, men havde for svært ved at indrømme det til at vende tilbage til hende. Han var derfor ret tilfreds med at hun selv dukkede op.
"Jo.. jo.. selvfølgelig. Undskyld." Sagde han og blottede tænderne i en mellemting mellem et nervøst og skævt smil.
"Har du ellers en lang dag i dag?" Spurgte han og strøg fingrene gennem sine mørke lokker.
|
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Feb 25, 2016 19:28:17 GMT
Cecily forstod ikke altid drenge, men hun fulgtes nu gerne med en af dem. Det kunne der ikke være noget i vejen med.
Hans spørgsmål fik hende dog til at rynke panden lidt, før hun trak på skuldrene. "Med timer? Jeg har ikke så mange." Hun smilede en anelse sørgmodigt. "Jeg bestod ikke alle mine U.G.L.'er, så det var ikke så mange fag jeg kunne tage."
|
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 26, 2016 11:36:13 GMT
Morgan kløede sig lidt i nakken mens han betragtede hende og forsøgte at lytte til det hun sagde. Han var dog lidt optaget af andre ting, blandt andet hvor pæn hendes læber var når hun bevægede dem. Han kunne slet ikke tænke på andet.
"Nåeh.. en skam.. til gengæld er du utrolig pæn.. det bliver jeg aldrig.. " Han grinede akavet og smilede derefter skævt. "Det må da være rart, når man er pige" Kommenterede han i et håbløst forsøg på at muntre hende op.
|
|
