Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Agnes Slughorn on Feb 22, 2016 8:38:24 GMT
Det var naturligvis en delikat situation. Agnes havde sin egne, meget klare holdninger om sagen, men hun kunne heller ikke direkte opfordre pigebarnet til at gå imod det, der potentielt var hendes families ønsker. Så efter et øjeblik, nikkede hun ganske langsomt. "Sådan har nogle det."
Hun rynkede svagt på brynene, men smilede stadig mildt. Det kunne godt være at det ikke var relevant nu, men det var bedre at Rosalie vidste det nu end når hun pludselig stod og havde brug for det. "Og hvis det er, hvad du med tiden ønsker, så følger du naturligvis det. Skulle det dog ske, at andet kommer på tale, så findes der eliksirer, der hindrer undfangelsen af børn."
Post by Rosalie Dodderidge on Feb 23, 2016 13:38:44 GMT
Rosalie var ikke seksuelt aktivt, faktisk var hun slet ikke seriøs nok til det. Dog kunne hun godt lide at kysse, hun havde i hvert fald nydt det de gange med Dia, og havde fundet det utrolig overraskende dejligt da Freddie havde lagt læber til hendes første. Nogen skulle jo lære hende det. Men alt andet lå så langt fra hende og hun anede faktisk ikke hvad hun skulle stille op, hvis og når dagen kom at hun skulle ligge med en. Havde hun overhovedet lyst til det? Meget af det handlede nok om at hun ikke anede hvad der lå hende i vente. "Jeg har ikke lyst til at ligge med en dreng.." sagde hun så stille. Var det meget forkert af hende?
Hun nikkede langsomt af Agnes ord som hun fortalte. Rosalie havde slet ikke overvejet scenariet og tanken om en dag at skulle have børn. Når hun ikke havde lyst til det nu, hvordan ville det så kunne ændre sig? Det hørte vel med til at blive voksen. "Hindrer? - Kan man det?" spurgte hun stille.
Post by Agnes Slughorn on Feb 23, 2016 19:34:50 GMT
Det milde smil nåede helt op i Agnes' øjne og hun lænede sig frem, for at hvile en enkelt hånd blidt mod Rosalies skulder. "Det skal du selvfølgelig heller ikke. Ikke før du selv, på et tidspunkt, har lyst. Jeg fortæller dig det kun, så du ved det. Er det i orden?" spurgte hun tålmodigt og afventede en accept.
Først efter det svarede hun på det næste spørgsmål, indledende med et lille nik. "Og ja, det er muligt. Eliksiren skal tages relativt ofte, men det kan lade sig gøre."
Post by Rosalie Dodderidge on Feb 24, 2016 13:16:15 GMT
Rosalie nikkede stille, var det normalt slet ikke at finde tanken interessant? Det forvirrede hende en smule og hun sad lidt med foldede hænder og kunne ikke rigtig møde Agnes blik. Hun så sig ikke selv som moden, eller snart voksen. Hun forblev lille og barnlig. Hun var useriøs og fjollet. "Hvad nu hvis jeg aldrig bliver klar?" spurgte hun helt stille, hun kiggede svagt op, men blikket sank hurtigt til jorden igen.
"Hvorfor vil nogen gøre det?" spurgte hun stille. Det var slet ikke gået op for hende at der var nogen kvinder som ikke var gift, kvinder som havde en profession hvor det at få børn måske var i vejen. Hun legede lidt med en tot hår og kiggede lidt op.
Post by Agnes Slughorn on Feb 24, 2016 15:09:02 GMT
Agnes smilede forstående og rystede svagt på hovedet. "Det skal nok komme en dag. Man ved det ikke, før man er der - og selvom det først er om mange år, så er det også helt i orden," konstaterede hun. Hun havde selv været tidligt ude, men vidste udmærket, at det ikke gjorde sig generelt gældende. Derudover var det ikke helt hendes plads at opfordre Rosalie til noget. Det havde hun i øvrigt heller ikke lyst til.
Det næste spørgsmål fik hende til at tøve en anelse, men mest af alt fordi hun vægtede sine ord. "Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om de har lyst til at vente til ægteskab," begyndte hun, uden at understrege, at hun selv absolut ikke hørte under den kategori. "Der er mange grunde til at have lyst til at være intim med en mand og det er ikke altid, at børn passer ind. Det kommer helt af sig selv."
Post by Rosalie Dodderidge on Feb 24, 2016 16:54:24 GMT
Rosalie følte sig i hvert fald ikke særlig klar, men Agnes måtte vel vide det. Hun var klog og en del ældre end hende. Hun skævede lidt til hende. "Har du.. Jeg mener... Er de stadig..?" hun tabte tråden og kunne ikke få sig selv til at fuldføre den egentlige sætning, og stille det spørgsmål som mere eller mindre havde sat sig fast i halsen på hende.
Rosalie nikkede stille som hun fik svar på sit spørgsmål. "Er der mange der venter?" spurgte hun lidt mere nysgerrigt omkring emnet. Hun ville gerne vide om det var et krav for hende at få børn, og hvor længe det var muligt for hende at vente. "Men det er ikke et krav? Hvad nu hvis.. Man ikke kan få børn?" spurgte hun svagt og vred sine hænder. Ville hun så være en dårlig kone?
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 16:01:10 GMT
Agnes rynkede svagt forvirret på brynene over Rosalies famlen efter ordene og selvom hun havde en anelse idé om, hvad spørgsmålet gik på, så havde hun ikke tænkt sig at svare på det, før hun var sikker. Der kom da også allerede et spørgsmål mere, før hun kunne nå at tænke nærmere over det.
"Det er der uden tvivl," konstaterede hun, uden tegn på tøven. Hun vidste, at det var sandt. Hun vidste dog også, at der var en del, der ikke gjorde. Det næste fik hende til at se ganske alvorligt ned på den yngre kvinde. "Jeg ved ikke, hvordan det er i din familie, Rosalie, og det må du sørge for at tage højde for, men det har altid været min egen holdning, at en kvinde selv har ret til at vælge, hvad hun vil. Det andet ville jeg ikke bekymre mig om endnu, hvis jeg var dig. Hvis den dag skulle komme, så er der mange andre ting i livet, der kan skabe glæde."
Post by Rosalie Dodderidge on Feb 25, 2016 16:20:58 GMT
"Har du ligget med en!" røg det så bare ud af Rosalie der nu havde været godt træt af sig selv over at hun ikke kunne finde ud af at spørger. Så vidt hun vidste så var Agnes ugift, men det kunne selvfølgelig godt være at hun havde en eller anden, et eller andet sted i landet. Hun vidste ikke om det var for meget at spørger om. "Jeg vil ikke snage" sagde hun så og bøjede undskyldende hovedet en smule. "Du behøver ikke at svare" mumlede hun så mere eller mindre tavst.
Rosalie måtte smile lidt over svaret. Hun var glad for at der fandtes kvinder der ventede med at få børn, det var måske slet ikke så udbredt at gifte sig og blive sin mands skygge? Hun ville ikke ende med at miste sig selv i børn og huslige pligter. Hun var nok for ung til helt at forstå vigtigheden i en arving, vigtigheden i at kunne bære børn, men der måtte da være nogen der ikke kunne få børn, eller bare var dårlige til at blive gravide og holde på det lille foster. "Åh men jeg er ikke god til særlig meget" sagde hun så stille og sukkede svagt. Hun følte altid selv at hun var middelmådig.
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 16:50:00 GMT
Agnes så næppe så forfærdet ud, som andre kvinder ville have gjort over spørgsmålet. Faktisk hævede hendes øjenbryn sig kun ganske svagt og hun smilede en anelse, før hun nikkede. "Det har jeg," svarede hun sandfærdigt og uden tøven ved at dele den ene, lille del af sine private forhold. Smilet vandt lidt kraft. "Du behøver ikke, at være bange for at spørge."
Hun rystede blot lidt på hovedet til Rosalies næste konstatering som det eneste. Alle havde evner, uanset om de var klar over det endnu eller ej.
Post by Rosalie Dodderidge on Feb 26, 2016 14:01:08 GMT
Rosalie var lettet over at Agnes ikke tog det så tungt, hun kendte dog kvinder og unge damer der blev forfjamsket hvis emnet kom op. Dog holdte hun selv fast i sit valg om at hun stadig var jomfru, og at hun ikke skammede sig. Hun nikkede langsomt til Agnes svar. Hun ville ikke snage mere en højst nødvendigt. "Nogen siger det gør ondt. Mine storesøster Helena går meget op i det" sagde hun og vred sine spinkle fingre mod den hvide kjole. "Jeg tror hun overdriver" kom det så fra hende. I en forhåbning om at den smerte som søsteren havde beskrevet blot var for at skræmme hende. "For Evangeline siger at det hos hende ikke gjorde så ondt"
Hun fortsatte ikke emnet om hvilke evner man havde eller hvad man var god til. Det begyndte at lyde som om hun var et naivt pigebarn, der skulle bekræftes. Hun vidste hun var god til mange ting, men hun havde på fornemmelsen at det var de forkerte ting.
Post by Agnes Slughorn on Feb 29, 2016 16:27:37 GMT
Agnes kunne aldrig drømme om at tage den unge kvinde andet end seriøst og det vidnede både det alvorlige blik og det milde smil om. Hun vægtede den andens ord i et øjeblik, mens hun rettede sig lidt op og foldede det ene ben ind over det andet under skørtet.
"Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt. Det kan ske første gang, men det er en hurtigt overstået smerte. Det bedste man kan gøre er at tage sig god tid. Det skal ikke være en forhastet sag. Efter første gang skal det ikke længere gøre ondt," forklarede hun tålmodigt og lagde især vægt på det sidste. Det var vigtigt.
Post by Rosalie Dodderidge on Mar 1, 2016 13:41:05 GMT
Rosalie vidste snart ikke, men okay. Hun var stadig ung og meget kunne ske. Hun havde jo trods alt ikke planlagt at skulle gifte sig lige med det samme når hun var færdig. Nu da begge hendes søskende var godt igang med at formære sig, så syntes Rosie måske at det var på sin plads at der også var nogen i kroen, sådan hele tiden, og hun havde jo ikke særlig travlt, og var ikke en der ville på den måde søge efter kærligheden.
Hun nikkede langsomt, da hun forstod hvad Agnes fortalte hende. Det var jo rigtigt nok, mange kvinder havde jo hver deres mening omkring hele emnet, at være sammen med en anden. Hvor også forståelse og opfattelse kunne skille sig ud. Hun forsøgte selv ikke at se det som en skidt ting, at hun ikke så den store lyst i at være så tæt med en anden mand. "Det kommer vel bare af sig selv, lysten?" spurgte hun stille. Nogen gange ønskede hun at det var noget man kunne slå til og fra. Hun syntes godt nok der var mange af de ældre elever der godt kunne bruge en knap til at slå deres lyster fra.
Post by Agnes Slughorn on Mar 1, 2016 16:22:56 GMT
Agnes smilede varmt og nikkede. "Det gør det absolut," lovede hun mildt og strøg en enkelt krølle væk fra ansigtet med en pegefinger. Blikket dvælede kort ved den lyshårede pige, før hun kneb øjnene en anelse sammen.
"Har du andet du gerne vil spørge om? Ellers kan jeg forestille mig, at du gerne vil nå at hvile dig lidt inden din næste time. Du kan også altid komme tilbage, hvis du kommer i tanke om mere."
Post by Rosalie Dodderidge on Mar 1, 2016 17:50:49 GMT
Rosalie nikkede langsomt, det var hun glad for. Hun ville helst ikke tro at der var noget i vejen med hende. Hun havde fået det en del bedre, og hun var sikker på at det meste af smerten også var blevet større grundet hendes forskrækkelse. Hun kom langsomt på benene. "Det tror jeg.." sagde hun og kiggede lidt på Agnes. Hun endte dog med blidt at falde hende om halsen. "Tak skal du have" sagde hun så inden hun sendte hende et lille smil. Hun fandt selv ud, og begav sig hen mod tårnet. Hun var blevet helt tung i sine øjne. Så søvn ville gøre hende godt.