|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Sept 20, 2017 0:55:27 GMT
Penelope var ikke en mild kvinde, omend hun forstod at sno sig som en fisk, hvor det blev nødvendigt. Lige nu var hun tirret som en hveps, fanget under et glas. Hun stirrede på ham, som han smed hendes klæder fra sig og hævede begge bryn uimponeret over hans tone.
"Stop selv," kommanderede hun. "Lås den dør op. Jeg er ikke din slave, som du kan gøre med hvad du vil."
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Sept 20, 2017 1:14:30 GMT
Tristans hænder knyttede sig ved hendes ord. Det føltes som om hun talte et andet sprog, som hun tog hans udstrakte hånd og kastede den fra sig på gulvet. Frustrationen over at hun ikke forstod at han blot prøvede at komme tættere på hende kostede endnu en tår af flasken, i stedet for at hans knyttede næve blev banket i bordet.
"Forstår du ikke at jeg blot forsøger at være en god husbond for dig, at føle at jeg rent faktisk er din husbond. Jeg ville aldrig behandle dig som en slave, men jeg kan ikke forgude dig, uden at vide hvem du er."
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Sept 20, 2017 1:23:22 GMT
Et latterfnys - men ikke et muntert et - forlod Penelope. "Pis mig i øret, Tristan. Det her handler ikke om mig. Hvis det handlede om mig, ville du ikke være døddrukken en eftermiddag eller nægte mig at passe mit arbejde."
Hun stirrede på ham. "Det her handler kun om dig. Og jeg har ikke tid. Så kom over det og lad mig gå."
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Sept 20, 2017 12:19:20 GMT
Tristan så uforstående på hende, mens grebet om flasken blev så stramt at der var fare for at den flækkede.
"Pen.. Lad venligst være med at tirre mig. Jeg prøver blot at være en god husbond for dig." Ordene blev udtalt langsomt, som om de krævede stor selvkontrol, mens hans brune øjne hvilede på hans hustru.
|
|
|
|
Alvorsord
Sept 20, 2017 13:24:00 GMT
via mobile
Post by Penelope Ingleby Flint on Sept 20, 2017 13:24:00 GMT
Der var ikke meget tvivl om, at det var en trussel. Han havde låst hende inde og det var tydeligt, at han betragtede det som en ganske acceptabel ting at gøre. Penelope stirrede på ham med lynende, grå øjne og tog en dyb indånding.
"Tristan Flint," sagde hun langsomt. "Hvis du mener, at du ikke betragter mig som en slave, så vil du lade mig gå nu og ikke låse mig inde i dit hjem, som gemen ejendom." Hun rankede sig, men udgjorde ingen imponerende størrelse. "Jeg er din hustru og jeg kommer også hjem i aften til dig. Så kan vi tale alt det du ønsker."
|
|
