|
Post by Helena Dodderidge on Aug 28, 2017 10:25:08 GMT
Helena mødte mange mennesker på kroen og Queerditchspillere var absolut en del af klientellet - nok til at hun udmærket var klar over, at de kunne tjene en pæn sum penge. Og så i øvrigt også var absolut lige så trætte, som så mange andre efter en hel arbejdsdag. Hvis ikke mere.
Alligevel trak hendes øjenbryn sig lidt sammen og hun rankede sig lidt. "Jo," svarede hun til sidst, men med en smule tøven. Tankerne kørte et par sekunder, før hun så op på ham med et svagt smil. "Har du altid vidst, at det var din drøm?"
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Aug 28, 2017 15:47:43 GMT
Mordred lyste op i et bredt smil da hun gav ham ret. På trods af hans selvsikkerhed, betød det noget at den blonde kropige var enig med ham. Han trak på skuldrene og sendte hende et skævt smil. "Da jeg var yngre havde jeg ikke de store planer. Morty, min storebror skulle jo arve forretningen. Jeg tror først at det rigtig gik op for mig da jeg vandt den kamp på fjerde år. Du ved, da jeg fangede guldfuglen just som slangerne var ved at banke os i jorden." Han huskede tilbage med et lille smil, og i et øjeblik kunne han kun høre jublen fra tilskuerpladserne som han fløj triumferende rundt med den lille fugl knuget i hånden. "Det Røde Lyn" Tilnavnet var groet på ham gennem skoleårene, og som med så mange andre fans forventede ham en form for reaktion som han kiggede tilbage på Helena.
|
|
|
Post by Helena Dodderidge on Aug 31, 2017 15:27:04 GMT
Helena kunne ikke lade være med selv at lyse op i et smil ved mindet. Hun var kun et år yngre end Mordred, men mindet var lige så levende i hendes hukommelse. "Jeg kan godt huske det," konstaterede hun i et lidt drømmende tonefald og med tænder, der stadig var synlige i et dvælende smil.
"Jeg tror sjældent, der har været så stor en fest i opholdsstuen, som der var efter den kamp..." tilføjede hun. "Allerede dengang var du lidt af en stjerne."
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Aug 31, 2017 23:30:06 GMT
Sejrsrusen var måske i virkeligheden det der gang på gang kastede Mordred ud i den næste kamp. Det var ubeskriveligt. Den værdsættelse han ikke havde fået derhjemme, havde han i stedet fundet blandt de mange tilskuere der fulgte sporten, og som ordet 'stjerne' ramte hans ører, mærkede han endnu engang den velkendte og eftersøgte varme sprede sig i hans bryst. "Jeg har altid bare gjort mit bedste." Det var et beskedent svar, og alligevel blev det overlegent af den henkastede måde han sagde det på, som han sendte kropigen et skævt smil.
|
|
|
Post by Helena Dodderidge on Sept 9, 2017 20:40:23 GMT
Helena betragtede den rødhårede mand og slap en lavmælt lyd over den falske beskedenhed, som på en eller anden måde stadig var flatterende. Fingrene trommede en enkelt gang mod den ene hofte og samtalen døde ud i et par sekunder, før hun tog en beslutning.
"Hør..." begyndte hun og rettede sig lidt op med et afvæbnende og samtidig indbydende smil på læberne. "Har du ikke lyst til at komme forbi kroen til en øl senere?"
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Sept 9, 2017 21:02:17 GMT
Mordred havde ikke sat aftnen af til noget særligt, og svaret på den blonde kropiges spørgsmål faldt derfor også let fra hans læber. Han havde måske tænkt sig at trække nogle af hans venner med ned på kroen, men som de grønne øjne gled over Helenas indbydende smil kom han hurtigt på bedre tanker. Han rødmede let, før han fattede sig og sendte hende det velkendte kække smil. "Kun hvis du drikker en sammen med mig." Han blinkede til hende, en grimasse han havde set udført af nogle af de andre spillere til kvindelige fans, men som han stadig ikke havde lært at efterligne til perfektion.
|
|
|
Post by Helena Dodderidge on Sept 9, 2017 21:14:04 GMT
På en eller anden måde var der noget karikeret over den måde Mordred gjorde ting på. Det, der på afstand fik ham til at virke enormt selvsikker, men som tæt på fik ham til at fremstå lidt mere menneskelig. Blinket var en af de ting og hun formåede ikke at hindre et smil i at blomstre helt frem. Nåja, det var uden tvivl ikke en god idé at indlade sig med en Queerditchspiller, men sådan var der jo så meget...
"Det lyder som en aftale," svarede hun derfor med tilfredshed, stik imod sin egen sunde fornuft. "Så vil jeg lade dig vende tilbage til dit... Fløjtespil."
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Sept 19, 2017 13:52:13 GMT
Mordred knugede fløjten en smule, som han sendte hende et smil tilbage. Et var at smile til en af de mange unge kvinder han mødte gennem hans karriere, men noget andet var når de tog initiativet og inviterede ham på noget der i høj grad mindede om et stævnemøde. Han kløede sig i den røde manke. "Jeg må jo hellere tjene nok til at købe dig et solidt krus." Han blinkede, vel vidende at hans indtjente mønter sandsynligvis ikke ville betyde noget. "Vi ses senere." Fløjten kom igen op til hans læber, og med et sidste lille nik kastede han sig igen ud i dens trillende toner.
Lukket?
|
|