Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var en morgen som så mange andre, bortset fra at husets antal af beboere for tiden var mindsket, mens Blair, Benevolence og det yngste barn i husholdningen var bortrejst. Det betød, at det var mere stille end normalt og lige denne morgen, var det som en velsignelse fra oven. Annet kunne knapt huske, hvornår hun sidst havde haft noget der mindede om en snue, men over den seneste tid var det som om at noget lurede under overfladen.
Det var stærkere nu end nogensinde, som hun stod i køkkenet og forberedte den morgengrød, der virkede til at være det mest essentielle måltid for skotterne i huset. Lige den dag, var der dog noget ved lugten fra gryden, der fik de foregående dages utilpashed til at blusse op for alvor og da hun til sidst måtte tage et skridt væk, grøn i hovedet og en smule skinnende af sved, var hun tydeligvis ikke frisk.
Post by Bowman Wright on May 12, 2017 22:23:19 GMT
Bowman sad som sædvanlig ikke blot og hang, men var i stedet i færd med at skitsere på en lille vokstavle, hvor han gjorde sig sine tanker. Da Nan brød den komfortable, hjemlige tavshed, så han dog op og kom hurtigt på benene.
I stedet for at røre i grøden, gik han til hende og lagde den ene arm støttende om hende, som den anden følte på hendes pande. "Er du syg?"
Der var en reel chance for at grøden ville brænde på, men da Bowman i stedet støttede hende, faldt det hende ikke ind at irettesætte ham. Hun var snarere optaget af den kvalmende lugt, der syntes at være komplet umulig at komme væk fra og ubehaget aftegnede sig tydeligt i hendes træk.
"Jeg har det ikke godt," kvækkede hun med en besk smag bagerst i munden og en mave der vendte sig, som hun støttede sig halvt mod bordet, halvt mod Bowman. "Jeg tror jeg skal..."
Post by Bowman Wright on May 12, 2017 22:53:43 GMT
Bowman gav pokker i grøden. Han tænkte til gengæld jævnt hurtigt hvad Nan angik og slap hende halvt for at rage en skål til sig og tilbyde den hende som en bedre mulighed end gulvet.
Hans tanker var på sygdommen, der drev over landet og på muligheden for, at den havde ramt det lille hjem. Det gav ham mavekramper.
Der var ikke tid til fine fornemmelser eller noget som helst andet. Tværtimod nåede hun kun lige at få skålen i hænderne, før det uundgåelige skete og hvad smule hun havde i maven, fandt vejen op. Bølgen af kvalme skyllede ind over hende og hun hev en enkelt gang efter vejret, som hun stod med skålen og dets uappetitlige indhold mellem hænderne og kæmpede mod endnu et anfald.
"Lugten," fik hun til sidst frem, hæst, mens hun tydeligvis gjorde en indsats for ikke at kaste op endnu engang. "Jeg har brug for luft..."
Post by Bowman Wright on May 14, 2017 11:39:41 GMT
Bowman tog imod skålen, hvis lugt fik hans egen mave til at dreje en omgang. Efter fem år, som smed for hæren, var han dog ikke sart. Han havde sluppet Nan, men fulgte efter hende så snart gryden var taget fra ilden.
Ord havde han ikke mange af. Han var bange, men observerede hende tavst, imens han tænkte på hvordan han hurtigst fik en helbreder ud til gården.
Nans indledende tanker gik i samme retning som Bowmans, indtil hun kom udenfor og der var noget underligt bekendt ved den måde den friske luft fik kvalmen til at lette. I det sekund tænkte hun ikke nærmere over det, men trak blot vejret dybt ned i lungerne.
"Jeg har det bedre nu," kom det hæst, men ikke videre ynkeligt. I stedet tog hun endnu en indånding og åbnede øjnene.
Post by Bowman Wright on May 16, 2017 20:10:25 GMT
Bowmans bryn trak sig tæt sammen og han troede helt synligt ikke rigtig på Annet. I stedet for at sige hende imod, kom han dog helt over til hende og lagde en hånd forsigtigt på hendes pande igen, imens hans blik gled over hendes lyse ansigt og fæstnede sig flygtigt i de blå øjne.
"Jeg henter helbrederen," konstaterede han, efter et par øjeblikke i et alvorligt tonefald og uden at lægge op til diskussion. De var næsten alene for tiden, imens Blair og Bea besøgte hendes forældre.
Nan løj ikke, men efter at have mistet både sin mand og et barn til sygdom, så var hun ikke en til at tage unødvendige chancer. Så selvom kvalmen langsomt aftog, nikkede hun og mødte Bowmans blik med samme alvor, som han lagde for dagen.
"Jeg går op og lægger mig," konstaterede hun, stemmen ru og ansigtet en anelse mat.
Post by Bowman Wright on May 18, 2017 18:36:55 GMT
Inden han lod hende gå, stoppede Bowman op og kyssede Nans pande blidt. "Elsker dig," brummede han lavmælt, uden at lade sig selv dvæle ved behovet for at sige ordene inden han gik. Det var bare lidt kvalme.
Det fortalte han sig selv flere gange, indtil han stod ved døren til den helbreder, som familien plejede at få besøg af. Det tog ikke længe før hun var i kaminen, tæt fulgt af Bowman. Da de fandt Nan i sengen, faldt hans skuldre en anelse over, at hun så mindre bleg ud.
Da lyden af fodtrin annoncerede Bowmans og helbrederens ankomst, blundede den mørkhårede heks inde på soveværelset. Til gengæld følte hun sig væsentlig mere tilpas, da hun åbnede øjnene helt og hilste lavmælt på kvinden.
Enkelte, dæmpede spørgsmål fulgte, samt en kort undersøgelse, men det var et lettet suk der undslap Nan, da helbrederen konstaterede at ubehaget uden tvivl ikke skyldtes sygdommen, der nærmede sig fra syd.
Post by Bowman Wright on May 18, 2017 22:02:02 GMT
Kraftige skuldre sank yderligere over, at Nan ikke havde pesten. Bowman var dog stadig en smule betænksom og stod ikke helt stille i baggrunden, men travede frem og tilbage som en bjørn i bur.
Det blev også derfor han først ikke helt hørte hvad helbrederen sagde til Nan, men han fangede tonen og var snart efter henne ved samtalen med begge øjne på stilke.
Lettelsen var kort. Helbrederens næste ord fik i et øjeblik tid og rum til at stå stille og det var først da Bowman talte, at hun indså at hun stirrede på den anden kvinde i rummet.
Hun blinkede, før blå øjne rettede sig mod Bowman og det blev hende til at svare.
Post by Bowman Wright on May 18, 2017 22:51:46 GMT
Bowmans blik hang ved Annet og det var derfor også hende han så på, da hun svarede på spørgsmålet til helbrederen. Dermed fik hun det fulde udsyn til en ansigtsmimik, der sjældent kom i brug for Wright-brødrene.
Brynene fløj op i panden, før et dumt smil truede og kun nødigt gik i sig selv, som han mindedes, at hun ikke ønskede børn for nu; frygtede det, mest af alt. I sidste ende vidste han ikke helt hvad han skulle sige. Han nøjedes med at lægge sin hånd blidt på hendes.
Da det var klart, at der ikke var fare på færde, undskyldte helbrederen sig - tydeligvis for at give de to et øjeblik alene. Nan takkede hende, men da døren gled i, var hendes opmærksomhed fuldt tilbage på Bowman. Udtrykket på hans ansigt var ikke gået hende forbi.
"Du er glad," konstaterede hun lavmælt og smilede mat, men med noget i blikket, der udstrålede alt andet end ro og som fik hende til at klemme fingrene sammen om hans.