|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jun 23, 2017 19:30:36 GMT
Angharad gjorde et enkelt, afmålt nik til spørgsmålet som måske lød ganske harmløst, men som hun var sikker på at intentionerne bag ikke lå i en interesse for hendes familie. På alle måder mistænkte hun den lidt yngre troldmand for kun at have ondsindede intentioner.
Det næste spørgsmål var ingen undtagelse og det fik hende til at rette blikket skarpt mod ham. "Hvorfor i al verden spørger du mig om det? Nej, det tror jeg ikke."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jun 28, 2017 10:31:02 GMT
Lionel trak på skuldrene. "Mugglere dør så let," konstaterede han. "Lever så kort og er så lette at udrydde... Har du ikke tænkt over det?"
Han ridsede bare fakta op, efter egen mening. "Det ville ikke være så underligt hvis de var døde."
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jun 28, 2017 13:42:31 GMT
Ved svarets begyndelse havde Angharad lagt ud med et relativt uimponeret men afventende ansigtsudtryk, men som det fortsatte begyndte hun at krumme tæerne og rynke brynene svagt.
"Tak for din indsigt. Det lyder til at det har mere betydning for dig end det har for mig."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jul 3, 2017 14:57:12 GMT
Lionel trak på skuldrene. "Jeg udviser blot bekymring for en gammel skolekammerat," konstaterede han simpelt og med et lille smil på de smalle læber, der løj om hans intentioner.
"Mærkeligt, at det ikke går dig på at leve i uvidenhed. Har din familie kastet dig ud?"
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jul 5, 2017 17:10:51 GMT
Ønsket om at forlade samtalen var blevet så stort at Angharad tog sin krop i at spjætte for at komme op og væk. Den gik hende på, men det var ikke det rette tidspunkt at gå på. Ikke så længe udfordringen stadig var i gang, og ikke så længe det ville føles som et nederlag.
Hun trak op i smilebåndende, men havde svært ved at skjule det der lå bag, hvorfor en lighed mellem hende og et arrigt dyr var til at spotte i folderne af det. "Nej, det har de ikke. Men jeg takker for bekymringen, for hvis det var tilfældet er der ikke nogen jeg hellere ville vende det med og trøstes af end dig."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jul 13, 2017 22:01:35 GMT
Lionel trak mærkbart på smilebåndet over sarkasmen, der vitterligt dryppede af den tidligere kollegianers ord. Hans lyse øjne blev knebet lidt sammen i munterhed, før han kløede sig en smule i skægget.
"Det kan jeg levende forestille mig, Cadwallader," drævede han. "Men vi ved jo begge to hvis arme du græder ud i, hm?"
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jul 16, 2017 19:22:22 GMT
Angharad blottede igen tænderne i et smil der var langt fra hjerteligt som for at gengælde hans, men endte med i stedet at sidde med sammenrynkede øjenbryn da manden fortsatte sin tale. Hun var ikke helt sikker på hvad han hentydede til, hvorfor øjenbrynene kun syntes at rykke nærmere hinanden. "Hvad taler du om?" nærmest beordrede hun at høre.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jul 23, 2017 20:55:42 GMT
Lionel anede ikke hvad han talte om, men det virkede til gengæld til, at Angharad anede præcis hvad og det morede ham en hel del.
"Du ved hvad jeg mener," drævede han underholdt. "Men bare rolig, Cadwallader, din hemmelighed er sikker hos mig."
De lyse øjne spillede og det var tydeligvis en løgn.
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jul 25, 2017 16:51:39 GMT
"Jeg ville ikke spørge hvis jeg vidste hvad du mente," bed Angharad da han fortsatte, afdæmpet for ikke at få andres opmærksomhed.
Selvom hun mistænkte ham for at være relativt uvidende, så ville hun helst dække sig ind og sikre sig at han ikke rent faktisk havde noget på hende.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jul 27, 2017 23:13:03 GMT
Lionel smilede som en kat med en skål fløde og lavede da også en hel dæmpet miav-lyd i en klar imitation af hende. Hans lyse øjne spillede.
"Ved din familie godt hvor ukristeligt du opfører dig?"
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jul 28, 2017 11:36:45 GMT
Angharad havde mest af alt lyst til at rive hovedet af den flabede knægt, som hun mente at han stadig var til trods for at han nu var en fuldvoksen mand, med de bare næver. Og det afspejlede sig i hendes øjne.
"Nej, de ved ikke at jeg udfører magi," svarede hun, bevidst ved siden af det hun regnede med at han hentydede til.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jul 28, 2017 19:51:00 GMT
Et fnys forlod Lionel, men munterheden havde ikke forladt ham endnu. Det havde hans nedrige humor heller ikke. Han tog en dyb indånding, uden at slippe Angharad med blikket.
"Du ved jo godt hvad jeg taler om, muggler," drævede han lavmælt, men uden at hviske. "Ved de hvem du spreder dine ben for?"
|
|
|
Post by Angharad verch Cadwgan on Jul 28, 2017 23:34:52 GMT
Angharad trak sig en smule tilbage i sin stol, ubehageligt tilpas, og begyndte at folde sine hænder i et forsøg på at beskæftige dem med noget andet end det de længtes efter.
"Så upassende, Malfoy. Hvis du tænker dig rigtig godt om, så tror jeg godt at du selv kan regne svaret ud. Dummere regner jeg dig trods alt heller ikke for at være."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Aug 3, 2017 12:29:31 GMT
Lionels smil blev en tand mere modbydeligt, som han til sidst rakte frem og placerede en hånd på waliserens knæ, hvor den strammede sig lidt sammen. "Jeg er ikke dum, nej. Men du er godt dum, hvis du tror det bliver ved med at være en hemmelighed." Han slap hende, før han rejste sig op fra pladsen ved hendes side. Han måtte lade vandet. Det så ud til at blive en længere omgang nede på plænen, hvor de halvdumme børn rendte forvirrede rundt. Lukket, måske?
|
|