|
Spil
Feb 8, 2017 23:39:29 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 8, 2017 23:39:29 GMT
Paxton var ikke en speciel regelmæssig deltager i skakklubben men han dukkede dog op ind i mellem og lige præcis denne aften, havde han en grund til at komme. Skakspillet var han egentlig ligeglad med og hans resultater var også gennemsnitlige, fordi hans tanker var et andet sted. Han var stadig en smule medtaget efter lørdag nat og informationen om hans kommende forlovelse vejede tungt på hans skuldre. Han følte ikke han var parat til det, men foretrak alligevel at tage tyrene ved hornene i et forsøg på at opnå en smule kontrol over sit eget liv. Da aftenen var overstået og folk var på vej ud, undskyldte Paxton sig overfor sin medspiller og gik over til Rosa. "Må jeg tale med dig et øjeblik?" Spurgte han og betragtede hende afventende, med et lettere udtryksløst blik i sine øjne. I disse dage, var han ikke den mest energiske unge mand.
|
|
|
Spil
Feb 10, 2017 2:14:49 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 10, 2017 2:14:49 GMT
Rosamund var ikke begejstret for den unge Malfoy, som betragtede skakklubben som et sted han kunne komme og gå og ikke et sted, hvor de dygtigste blev formet. Hun ville sørge for at få ham smidt ud, hvis ikke det var fordi han var den han var. Netop i dag, havde hun stadig lidt for levende minder om skakspillet med hans far til, at hun på nogen måde havde lyst til at se ham.
Da han henvendte sig direkte til hende, var det derfor kun træning, der fik hende til at vise en udpræget høflig mine, som hun mødte hans blik. Hun kunne have sagt nej, men så ville hun ikke få at vide hvad han havde i tankerne og trods sin modvilje imod ham, så ville det være temmelig dumt.
"Hvis du bliver her lidt, så kan vi tale efterfølgende, Malfoy," svarede hun, tilpas uinvesteret til ikke at give folk rundt om dem nogen idéer.
|
|
|
Spil
Feb 12, 2017 18:21:22 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 12, 2017 18:21:22 GMT
Paxton havde det fint med at vente, det var alligevel ikke noget han havde lyst til at alle skulle vide lige nu. Hans fader ville sikkert gøre det officielt snart men han foretrak at vise Rosa den smule loyalitet at fortælle hende det selv. Han havde ikke lyst til at hans egen familie skulle blive lige så forskruet som den hans fader havde skabt. Derfor blev han stående og ventede overraskende tålmodigt på at de andre elever forlod lokalet mens han kløede sig lidt i nakken.
|
|
|
Spil
Feb 12, 2017 20:26:54 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 12, 2017 20:26:54 GMT
Da først Rosa havde fået jaget alle ud fra det lokale de lånte til at spille hver uge, lukkede hun døren bag sig og standsede et øjeblik, hvilet imod dørkarmen og med blikket ud i luften. Hun tog en dyb indånding, før hun skubbede sig fri og gik over imod Paxton med et udtryk, som om hun hverken anede hvad han ville sige - eller var særlig interesseret.
Sandheden var selvfølgelig en helt anden.
|
|
|
Spil
Feb 12, 2017 20:53:14 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 12, 2017 20:53:14 GMT
Paxton var også selv en smule chokeret. Han havde på en måde troet at det ikke ville komme til dette punkt selvom han havde opsøgt hende. Det blev pludselig så virkeligt da hun begyndte at gå hen mod ham og han fik et kortvarigt billede af hende i brudetøj i sine tanker. Det gav ham en smule hjertebanken.
Da hun var nået hen til ham, gik han lidt rundt på stedet inden han så hende i øjnene med et alvorligt blik. "Min fader Nicholas Malfoy har besluttet sig for at jeg skal forloves med dig.." Sagde han mens hans blik flakkede opmærksomt hen over hendes ansigt.
|
|
|
Spil
Feb 12, 2017 21:38:17 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 12, 2017 21:38:17 GMT
Med et ansigt som skåret i sten og et hjerte, der på trods bankede lidt hårdere end ellers, stoppede Rosamund op foran Paxton. Hun foldede hænderne over hinanden foran sig og så afventende på ham.
På trods af hendes glimrende evner udi udtryksløshed, var der alligevel en trækning ved hendes ene øje, da han fortalte hende netop det, som hun havde regnet med - men ikke ønsket - at høre.
Hun tog en enkelt, fattet indånding, der udvidede hendes næsefløje, før hun nikkede kort. "Det tænkte jeg nok," konstaterede hun, før hun klarede halsen lidt. "Så. Hvad har du tænkt dig at gøre for at forhindre det?"
|
|
|
Spil
Feb 12, 2017 22:07:57 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 12, 2017 22:07:57 GMT
Paxton havde været lidt bange for at hun ville stille netop det spørgsmål. Han havde ikke lyst til at fremstå som om han var under tøflen på sin fader og samtidig vidste han at der ikke var noget han kunne stille op. Han rynkede derfor sine øjenbryn en smule tænksomt og strøg fingrene gennem håret. "Jeg forsøgte at tale ham fra det." Sagde han kortfattet og bed frustreret ned i sin underlæbe. "Men når han først har fået noget i sit hoved er der ingen der kan stoppe ham fra at få det til at ske. Han er skruppelløs." Bemærkede han og skar en grimasse. Han havde ikke tænkt sig at fortælle hende, at han havde forsøgt at slå sig selv ihjel. Det ville højst sandsynligt gøre tingene mere komplicerede end de allerede var.
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 19:26:16 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 13, 2017 19:26:16 GMT
Rosamunds læber strammede sig lidt sammen og for første gang var hun helt tydeligt utilfreds med situationen. Hun tog en dyb indånding. "Næppe," konstaterede hun dog simpelt. "Der må være en løsning. Sæt dig ned."
Hun gestikulerede imod den nærmeste af stolene med en mine, der ikke ligefrem så ud som om det ville ende godt for ham at protestere. De ville finde på en plan og de ville finde på den inden han fik lov til at gå sin vej.
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 19:33:40 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 13, 2017 19:33:40 GMT
Paxton så skeptisk på hende men løftede derefter øjenbrynene i en overbærende mine og satte sig ned på en af stolene og lagde den ene arm over ryglænet. Hun kunne komme op med mange smarte løsninger på deres problem, men han ville højst sandsynligt ikke kunne acceptere nogle af dem. Han kendte sin fader godt. Det eneste der ville få ham til at skifte mening var hvis Burgh familien pludselig viste sig at være mugglerfødte. "Hvad forslår du?" Spurgte han og mødte hendes blik, med en afventende mine.
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 20:30:43 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 13, 2017 20:30:43 GMT
Rosamund sank ned overfor Paxton med et skarpt blik. Hun samlede hænderne i skødet og sad med rank ryg i sin blå kjole og betragtede ham. Hans spørgsmål var ikke voldsomt imponerende, men hun forventede heller ikke af ham, at han var videre opfindsom.
"Der er en mulighed," konstaterede hun, selvom hun i virkeligheden så to. Det var dog kun den ene af dem, der var acceptabel.
"Hvis Henry er overbevist om, at du er lige så vanvittig som din far, så ville han aldrig lade mig forlove til dig."
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 20:41:09 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 13, 2017 20:41:09 GMT
Paxton stirrede på hende et øjeblik med et udtryksløst ansigts. Hun havde ret, det var en mulighed, men ikke ligefrem en han brød sig om. "Fint. Så må du jo fortælle ham om hvor gal jeg er." Sagde han og trak på skuldrene, mens han lagde hovedet let til den ene side. "Eller vil du gerne have jeg overbeviser ham?" Spurgte han og så indgående på hende.
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 21:08:10 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 13, 2017 21:08:10 GMT
Blikket var komplet roligt, som de hvilede på Paxton. Rosamund hævede et enkelt bryn, før hun trak ganske svagt på smilebåndet, uden at det helt nåede op til de stålgrå øjne.
"Han kommer ikke til at tro på det, alene fordi jeg siger det," konstaterede hun simpelt. "Du må overbevise ham." Hun tog en dyb indånding. "Er du voldelig, Malfoy?"
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 21:35:06 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 13, 2017 21:35:06 GMT
Paxton var ikke ligefrem overrasket over at han ikke ville tro på hende, det var trods alt en smule åbenlyst hvorfor hun ville begynde at sige alle mulige ting om ham. "Voldelig? Tja hvis jeg skal smadre et par vaser og vælte et bord for at overbevise ham så kan jeg godt leve mig ind i rollen. Umiddelbart er jeg dog ikke." Sagde han og smilede let til hende. Han fandt det en smule underholdende hvor meget hun ville gøre for at undgå at blive gift med ham.
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 22:06:36 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 13, 2017 22:06:36 GMT
Rosamund smilede ikke. I stedet blev hendes læber lidt smalle og hun betragtede Paxton med et skeptisk blik.
"Finder du situationen morsom, Malfoy?"
Hun tog en hørlig indånding, før hun indskød, inden han kunne nå at svare rigtigt. "Måske er du så forblændet af min charme, at du rent faktisk ønsker det her?"
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 22:16:59 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 13, 2017 22:16:59 GMT
Det var bestemt ikke Rosas ikke-eksisterende charme der havde forårsaget hans smil og det forsvandt derfor også rimelig hurtigt igen over hendes ord. "Nej. Men ser du, du har noget at miste. Det har jeg ikke. Derfor er dette blot endnu en underholdende konsekvens af at være en del af Malfoy familien. Efterhånden, er jeg holdt op med at tage det så alvorligt." Bemærkede han og trak på skuldrene og mødte hendes blik med et afslappet smil på sine læber.
|
|