|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 30, 2017 15:12:08 GMT
Ealasaid havde forsøgt at komme til at tale med Callum, men hver gang hun havde været i nærheden af ham siden han havde opdaget hende og Edmund, havde der været andre til stede. Hun havde ikke lyst til at folk spurgte ind til, hvad det var hun ville snakke med ham om. Da hun endelig fandt ham en aften i opholdsstuen, hvor der ikke var så mange mennesker, gik hun over og satte sig ved siden af ham i sofaen. "Hvad laver du?" Spurgte hun mest fordi hun var nervøs og hun ikke kunne finde på et bedre emne. Hun smilede lidt for meget til ham og rettede på sit hår, selvom det egentlig sad fint. Tænk hvis han allerede havde sladret til Taran.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 30, 2017 15:23:13 GMT
Callum sad henkastet i sofaen og bevægede en sok rundt i luften med wingardium leviosa da Ealasaid kom og satte sig ved siden af ham. Han havde også haft et ønske om at tale med hende, men havde også fundet det svært at finde et øjeblik. Særligt når han ovenikøbet også blev distraheret ret hurtigt.
Han vendte blikket mod hende og opgav samtidig besværgelsen, hvad der fik sokken til at dumpe ned i skødet på ham. "Keder mig," svarede han, en smule tamt. Ligesom han ikke helt vidste hvordan han skulle gribe det an at adressere det han egentlig havde lyst til at høre noget om fra hende, vidste han heller ikke præcis hvordan han skulle, eller rettere havde lyst, til at opføre sig. Derfor gav han sig bare til at se afventende på hende.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 30, 2017 15:29:23 GMT
Ealasaid bed ned i sin underlæbe over hans svar og betragtede ham afventende, mens hun overvejede hvad hun skulle sige. Til sidst valgte hun dog bare at gå direkte til emnet. "Øhm.. Jeg bliver nødt til at bede dig om ikke at sige noget til Taran.. " Sagde hun og slog blikket ned mens hun pillede lidt ved sit skørt. "Altså.. om hvad du så.. forleden dag.. " Sagde hun og skævede op mod hans blik, mens hun trak skuldrene op mod ørene. "Det var bare et kys.. ikke andet.." Tilføjede hun og bed overvejende ned i sin læbe, mens hun rødmede let og så væk igen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 31, 2017 13:30:21 GMT
Callum kiggede bare lidt på Ealasaid mens han ikke helt kunne finde ud om han skulle tro på det eller ej. "Jeg er egentlig lidt ligeglad med hvad det var," endte han med svare, også lidt som en påmindelse til sig om at han vel kunne være ligeglad med om der lå mere i det end som så fra hendes side. "Men jeg kan ikke lide hvis du går bag om ryggen på min onkel. Har du selv tænkt dig at tale med ham om det?" Han rynkede øjenbrynene lidt sammen og samlede sokken op for at have noget at lave med sine hænder nu hvor han for en gangs skyld gerne ville tage samtalen seriøst.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 31, 2017 13:47:06 GMT
Ealasaid løftede sine øjenbryn overrasket over det første han sagde, men da han forsatte, dukkede der et skær af frygt op i hendes øjne. Hun blev en smule bleg over hans ord. "Tale med Taran om det? Er du sindssyg? Det vil ødelægge det hele. Min forlovelse. Han vil aldrig kunne tilgive mig. Jeg bliver gjort til skamme offentlig og hvem vil så giftes med mig?" Sagde hun og på trods af den klare fortvivlelse i hendes stemme, talte hun afdæmpet så kun han kunne høre det. "Callum. Jeg skal være sammen med Taran hele mit liv. Kan du ikke tilgive at jeg lever en smule indenda?" Sagde hun og så på ham med et lettere patetisk blik.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Feb 1, 2017 21:19:35 GMT
Callum kløede sig en smule i håret ved hendes svar. Sådan havde han egentlig ikke rigtig tænkt over det. Han rykkede sig lidt i sædet mens han brød sit hoved med Ealasaids spørgsmål.
"Jeg mener... Er du sikker på det?" Han så spørgende på hende, men talte alligevel videre da blikket tilsyneladende mest var til for enten at få hende til at tænke over det eller bare at udtrykke sin egen tvivl. "Jeg ville bare ikke kunne lide at det fortsatte ind i jeres ægteskab," tilføjede han med en grimasse. Han talte også dæmpet, han havde trods alt heller intet ønske om at dele det der indtil videre var, så vidt han vidste, bare deres - og Edmunds - hemmelighed. Han kunne jo rent faktisk godt lide Ea og var ikke i tvivl om at hun ville blive en god kone, hvorfor han ingen ønsker havde om at forpurre forlovelsen uden en god grund.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 1, 2017 21:42:35 GMT
Ealasaid så forfærdet på Callum, både fordi han insinuerede at hun ville være sin mand utro og at han tillod sig at kommentere på hendes kommende ægteskab med Taran. Det var trods alt deres sag, ikke noget han egentlig havde ret til at blande sig i. "Selvfølgelig gør det ikke det Callum." Sagde hun og så insisterende ind i hans øjne. "Jeg skal nok være ham tro, det giver jeg ham mit løfte på og jeg kan også give det til dig hvis det hjælper. " Sagde hun og smilede en anelse til ham. "Jeg ved godt jeg ikke kan være bekendt at bede dig om det."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Feb 2, 2017 21:02:34 GMT
Callum rynkede en smule på sin næse da hun lovede at være tro, selvom hun gjorde det på en måde der fik ham til at indse at han måske havde lydt lidt fjollet. Han nikkede som for at tilkendegive sin enighed i at hun ikke kunne være det bekendt mens han gled lidt ned i sædet og sukkede en anelse. "Godt. Bare du er god ved ham," mumlede han med en lille tanke på at han syntes at morbroderen havde lidt nok smerte i forvejen. "Og der, forleden, det var altså ikke for at gøre dig ked af det at jeg sagde det jeg gjorde," tilføjede han så måske i et lille forsøg på at komme videre, selvom han ikke helt var sikker på om han egentlig havde svaret Ea på hendes forespørgsel.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 3, 2017 10:38:16 GMT
Ealasaid så stadig en smule forbløffet ud da han svarede, men åndede derefter lidt mere lettet op. Hun smilede lidt over hans undskyldning og rystede på hovedet, mens hun trak lidt på smilebåndet. "Det er min egen skyld." Sagde hun og sukkede let. "Edmund gjorde det desuden forbi mellem os så det kommer ikke til at ske igen." Sagde hun med et lettere trist blik. Hun forstod ikke hvorfor han bare kunne gøre det så let. "Det er nok for det bedste." Sagde hun og nikkede langsomt. Hun blev nødt til at fokusere på Taran, det var trods alt ham hun skulle giftes med.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Feb 3, 2017 16:14:17 GMT
Callum rynkede en smule på panden, igen uden helt at vide hvordan han skulle håndtere den information der mødte ham. Ikke at det stoppede ham fra at kommentere på den alligevel. "Han er altså også ret underlig og autoritetssyg, Ea," sagde han i, med et hint af et forsøg på opmuntring. "Han kastede en langlock på mig," tilføjede han og kunne ikke lade være med at grine en smule.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 4, 2017 9:44:29 GMT
Ealasaid så overrasket op på ham og betragtede ham en smule undersøgende. Hendes smil dukkede dog igen op på hendes læber over hans sidste ord og hun grinede afdæmpet, mens hun rystede på hovedet. "Det var kun et spørgsmål om tid Callum." Sagde hun, velvidende at han havde det med at sige de mest grufulde ting ind i mellem. Derefter blev hun dog alvorlig igen og så tænksomt på den jævnaldrende dreng. "Synes du virkelig han er autoritetssyg? Jeg troede bare han var stædig og beslutsom." Sagde hun og løftede sit blik op med en eftertænksom mine.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Feb 4, 2017 12:17:03 GMT
Callum trak en smule på sine skuldre til Ealasaids kommentar; hun havde vel egentlig fat i noget. At han havde fået tungen klistret til ganen var dog ikke noget der motiverede ham til at stoppe med at sige ting der kunne få det til at ske igen. Til spørgsmålet så han lidt på hende og smilede igen, da han bare ved tanken om den letprovokerede vejleder igen morede sig. "Han truede mig med eftersidning for egen vindings skyld," spruttede han. Det var i hvert fald sådan han havde læst situationen. "Jeg er næsten ked af at jeg ikke har timer med ham."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 4, 2017 19:13:09 GMT
Ealasaid kunne godt se Callums pointe og hun blev en smule usikker på om det nu var rigtig at kunne lide Edmund. Hun forstod bare ikke hvordan hun hver gang han var i nærheden, helt mistede sin evne til at sige ham imod, han sagde altid et eller andet der fik hende til at tvivle. "Årh.. Han ville jo bare vise sig lidt overfor mig.. Det er vel sådan noget drenge gør når de godt kan lide en pige." Sagde hun og skævede derefter lidt til kollegiekammeraten. "Og jeg er vist desuden ikke den eneste der er blevet betaget af en vejleder slange." Påpegede hun og smilede skævt til ham.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Feb 5, 2017 17:00:04 GMT
Callum så lidt overvejende på Ealasaid da hun gav sig til at forsvare Edmund. Han trak en smule på sine skuldre til konstateringen. Det havde hun muligvis ret i, men det hjalp ikke ham så meget. Medmindre han ville finde det perfekte tidspunkt til at pisse drengen af, selvfølgelig. Han nåede dog ikke videre i sine tanker, da han blev afbrudt af Eas påpegning og han tog sig selv i med det samme at bryde ud i et dumt grin. "Nej..." sagde han efter lidt og kløede sig i nakken. "Men jeg har åbenbart bedre smag end dig," tilføjede han drillende. "Hvem skulle nogensinde have troet det?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 5, 2017 21:42:39 GMT
Ealasaid så forundret på Callum og rynkede sine øjenbryn i en overvejende mine. Det kunne godt være at han mente at hun var dum, men hvis han ikke vidste hvem hans kæreste var, så havde han også et problem. "Du ved godt at render rundt og kysser med Agneta Blacks bedste veninde? De er de mest arrogante, finkede piger på hele skolen. Alle de små elever er bange for dem. Men hun er vel pæn ikke?" Sagde hun og fnøs over Callums åndssvage hykleriske opførsel. "Jeg er ikke den eneste der er faldet for den såkaldte 'fjende'." Bemærkede hun og lagde armene over kors.
|
|