|
Post by Frida Vinter on Jan 30, 2017 10:40:59 GMT
Frida så interesseret på ham og rynkede sine øjenbryn en anelse over hans svar. Dragetæmmere. Tænk at nogen levede af det. Hun kunne nærmest ikke tro det. Til sidst blottede hun sine tænder i et mindre smil og mødte hans blik. "Det lyder en smule farligt." Sagde hun men blikket i hendes øjne, fortalte at hun egentlig mente at det lød meget farligt. "Såeh.. du har været meget tæt på en drage?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe, mens hun så på ham en smule opslugt.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jan 30, 2017 19:03:31 GMT
Diarmad smilede skævt og trak lidt på skuldrene. Det var ikke så tit han fik lov at være stor i slaget, men her var der intet galt for det og han lod som om det var det rene ingenting.
"Ork ja," svarede han afslappet. "Masser af gange. Vi bor næsten lige hvor de bor. Vi træner dem - eller vi prøver - og vi får en masse af de drageingredienser, som andre skal bruge. I eliksirer og sådan."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 30, 2017 19:52:11 GMT
Frida endte med rent faktisk at måbe en anelse over hans ord og den selvfølge hun kunne tyde i hans svar. Hun lukkede dog munden igen, da han forklarede hvad de brugte det til og nikkede langsomt, mens hun rynkede lidt på sine øjenbryn. Det gav vel også mening. "Lyder spændende." Svarede hun og smilede en anelse til ham, mens hun lagde hovedet let på skrå. "Hvad er det du hedder? MacFusty?" Spurgte hun og betragtede ham undersøgende.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jan 31, 2017 16:47:09 GMT
Det var vitterligt uvandt for Diarmad at være ukendt - han havde været anfører for Gryffindor hele sidste år - men det var ret morsomt på samme tid og han trak lidt på smilebåndet over hendes spørgsmål.
"Jaeh. Diarmad MacFusty." Hans tænder var synlige et kort øjeblik, før han strøg sig over nakken og skottede til thestralen.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 31, 2017 17:19:11 GMT
Frida rynkede øjenbrynene lidt over hans navn og overvejede kort hvordan hun skulle formå at udtale det navn, der virkede en smule fremmed på hendes tunge. "Diemad." Forsøgte hun sig, selvom hendes udtalelse var helt ved siden af og en smule skandinavisk. "Diarrmad?" Prøvede hun igen men det virkede ikke helt som om at hun ramte den specifikke lyd hun havde hørt fra hans læber. Til sidst sukkede hun lettere opgivende og himlede med øjnene over sin egen præstation.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jan 31, 2017 18:53:21 GMT
Diarmad grinede over pigens udtale og kløede sig lidt i nakken, som han så ned på hende med et blik, der spillede underholdt.
"Jaeh. Nærmest," svarede han, selvom hun var en del fra. Han smilede skævt. "Mine venner kalder mig bare Dia."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 31, 2017 19:20:12 GMT
Frida blev en smule lettet over at høre at der var en kortere udgave af navnet og hun smilede derfor skævt og nikkede. "Så kalder jeg dig Dia.. " Sagde hun, uden at spørge om om hun var blevet en del af vennegruppen på den korte tid hun havde talt med ham. Da hun ikke helt vidste hvad hun så skulle sige, smilede hun bare lidt til ham, inden hun skævede mod thestralen.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jan 31, 2017 21:30:24 GMT
Diarmad smilede skævt. Venner var de ikke, men selvom hun virkede ret uvidende, så synes han indtil videre om hende.
"Hvilke dyr har I der hvor du kommer fra?" Hans bryn gled lidt op og blikket lyste af ægte interesse. Hun var vistnok fra samme land som Professor Eklund, men han underviste i Forsvar mod mørkets kræfter. Ikke i Magiske dyrs pasning og pleje.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 31, 2017 21:47:19 GMT
Frida rettede sig lidt op, mens hun løftede hagen en smule stolt, det var altid en fornøjelse at tale om et af de specielle dyr der kun levede i Norge. "Vi har den store Selma slange, som lever i de store søer helt nordpå hvor jeg kommer fra. Den æder mennesker." Sagde hun og lagde armene over kors, det var åbenlyst at hun forventede at det ville chokere ham. Derfor smilede hun også et skævt og selvsikkert smil.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 1, 2017 16:02:25 GMT
Diarmad nikkede lidt, til informationen og fugtede læberne, før hans bryn trak sig en smule sammen. "Ja? Hvor lang er den?"
Hans interesse var åbenlys, men chokeret kunne man næppe beskrive ham som. Han gik op og ned af et kendt område for et par hundrede drager. Der skulle en del til.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Feb 1, 2017 16:30:21 GMT
Frida var lidt skuffet over han ikke var mere chokeret, men på den anden side så kunne man vel ikke forvente det af en som var søn af en dragetæmmer. "Mange af dem bliver 50 fod." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun strøg sit hår om bag øret. "Nogle af dem er nok lige så store som jeres største drager. Forestiller jeg mig." Sagde hun og trak på skuldrene. "Men det er meget få der har overlevet at se dem." Bemærkede hun og lod sit hoved falde let tilbage.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 1, 2017 18:45:07 GMT
Diarmad var imponeret, men hans nysgerrighed var også vakt. "Så hvad? De får lov til at bo i søerne? Lever de kun af mennesker? Har man forsøgt at kontrollere dem? Hvordan holder I mugglerne væk fra dem?"
Han mere eller mindre bombarderede hende med spørgsmål, men kun af interesse.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Feb 1, 2017 19:13:45 GMT
Frida tabte kæben en anelse over hans mange spørgsmål, mens hun rynkede øjnebrynene i en overvejende mine. "De spiser vist også fisk og ja det gør de. Der er ikke så mange af dem og jeg tror det er svært at kontrollere dem. Ligesom drager, der er ikke så mange der kan. Mugglerne.. tja.. de kan ikke se dem.. de tror bare folk drukner når de forsvinder." Sagde hun og mens hun talte blev hendes entusiasme en smule tam. "Eller lægger skylden på djævlen. Altid et godt bud." Bemærkede hun og åndede dybt ud med en lettere opgivende mine.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 1, 2017 19:28:00 GMT
Diarmads bryn røg op. Hendes svar bragte nærmest kun flere spørgsmål og det var et held, at han i det mindste havde situationsfornemmelse nok til, at klappe i og ikke stille dem alle sammen.
I stedet tog han en dyb indånding og kastede den sidste luns kød til thestralen. "Det lyder spændende," konstaterede han. "Dem må du fortælle mig mere om en dag. Vil du med op til skolen igen? Eller skal du hen til jeres... Eh. Hus?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Feb 1, 2017 20:07:54 GMT
Frida så hen mod Durmstranghuset inden hun smilede til sin nye ven og lagde hovedet let til den ene side. "Jeg skal vist tilbage til huset." Bemærkede hun og smilede en anelse undskyldende til ham. "Men ja, måske kan jeg fortælle mere en anden dag." Sagde hun, selvom hun håbede at hun kunne undgå at tale om sin skøre mugglerfamilie. Det virkede som om at alle prikkede til den del af hendes liv i øjeblikket og hun kunne ikke helt overskue det længere.
|
|