|
Post by Timur Obolensky on Feb 8, 2017 22:21:03 GMT
Da Dimas' fingre sneg sig ind imellem hans, fik Timur en lille flamme af varme i mellemgulvet og han så op og ind i de brune øjne, før et mindre, hæst grin forlod ham som reaktion. Han strammede sit greb om den ene, sikre hånd.
"Tror du, at du bliver træt af mig?" Han skævede hen til døren en enkelt gang, før han løftede deres hænder og kyssede valencianerens håndryg blidt, imens han så ham i øjnene. "Jeg elsker dig, tosse," brummede han. "Og det rager ikke nogen andre, at vi ikke kommer til at have hver vores soveværelse i virkeligheden... Vel?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Feb 8, 2017 22:45:58 GMT
Dimas kunne ikke lade være med at le lavmælt, selvom han mest af alt så tilfreds ud. Fingrene klemte sammen om den andens hånd og han tog en dyb indånding, før han rystede på hovedet. "Ikke så længe, at du bliver ved med at være som du er," svarede han uden tvivl, selvom han ellers altid havde netop det - tvivl.
Han lænede sig til siden og strejfede en lys tinding med læberne, før et eftertænksomt suk alligevel undslap ham. "Det kommer til at tage lidt tid for mig at få råd til det."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Feb 8, 2017 22:51:59 GMT
Dimas' latter fik Timurs spænding til at løsne sig helt op og han smeltede helt, da læber strejfede hans tinding. Et varmt smil hvilede på hans egne læber, som han strøg sin tommel blidt over krøltoppens.
"Mm," brummede han. "Jeg kan betale til en start." Han så ikke direkte ind i de brune øjne, som han sagde det. Han vidste hvor svært det var med penge. "Ikke for evigt, med mine midler, men en tid. Og hvis jeg vinder, så kan vi betale det med gevinsten."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Feb 8, 2017 22:59:03 GMT
Dimas var bevidst om, at de var endt lidt for tæt til at det ikke kunne risikere at vække mistanke, men han kunne heller ikke helt få sig selv til at trække sig væk - det var det, der så ofte var problemet med Timur. Og velsignelsen.
Det ændrede sig ikke, selvom emnet var ømtåleligt. Han hvilede panden mod russerens skulder og efter lidt tavshed, kom han endelig med det bedste han kunne klare på nuværende tidspunkt.
"Lad os se på det, når tid kommer?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Feb 10, 2017 1:25:57 GMT
Det blødte alting temmelig meget op, at Dimas stillede sig så tæt og hvilede hovedet mod hans skulder. Timur gav hans hånd et blidt klem og overgav sig selv til risikoen for en reprimande, som han trak tryllestaven frem og pegede den imod døren, som straks låste sig selv effektivt i.
Med staven lagt fra sig på bordet, var hans anden hånd fri til at glide omkring krøltoppen og han drejede hovedet lidt, så han kunne snige et kys mod Dimas' kind. "Aftale," mumlede han dæmpet, som fingre strøg ned over ryggen. "Så længe jeg gerne må fantasere om at falde i søvn med dig igen indtil da." Han smilede svagt. Mindet om den ene nat var et godt et og et af dem han holdt fast i, når han synes der gik urimelig længe imellem han så sin valencianer alene.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Feb 14, 2017 21:02:37 GMT
Dimas løftede hovedet ved lyden af låsen, der faldt i. Han burde påpege, at det næppe var tilladt, men han fandt det ikke i sig. I stedet smilede han lidt over det uskyldige kys og så ind i de velkendte, lyse øjne. "Det har jeg ingen protester over," svarede han lavmælt, mens en enkelt kuldegysning gik gennem ham over hånden, der strøg mod ryggen.
Hovedet gled lidt til den ene side; en bevægelse, der fik en krølle til at falde frem over panden. "Tænker du tit på det?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Feb 14, 2017 22:20:03 GMT
Timur betragtede sin vanvittigt kønne kæreste med et lille smil, som den enlige krølle dinglede ud over hans pande. Han trak hånden til sig fra Dimas' ryg for at stryge krøllen om bag et øre, før han nikkede og i stedet kærtegnede hans kind blidt.
"Ja. Jeg tænker tit på den nat, hvor vi kunne..." Han tog en enkelt, dyb indånding. "Gør du ikke?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Feb 15, 2017 12:17:22 GMT
Det var sjældent at de havde muligheden for den slags stjålne kærtegn og Dimas kunne ikke finde det i sig selv at trække sig væk fra dem. Tværtimod spirede et smil over fornemmelsen og instinktivt hvilede han kinden en anelse ind mod Timurs fingre.
En lille, bekræftende lyd undslap ham og i et øjeblik faldt øjenlågene halvt i, før han fik fokuseret på russeren igen. "Det var en god følelse," lød det lavmælte svar.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Feb 15, 2017 23:11:47 GMT
Timur var en forelsket ung mand og synet af Dimas, der hengav sig til ham, var uimodståeligt. Han strakte sig nok til at kysse ham på kinden igen og blev hængende der, fristet til mere, men også i færd med den søde pine at holde sig selv en smule i snor. "Det var så dejligt," bemærkede han dæmpet, før han gav krøltoppens hånd et lille klem og pustede ham i øret. "Skal vi fortsætte med at øve? Jeg lovede at få dig ned og ligge, gjorde ikke?" Han lød vældig kæk og smilede også skævt, som han trak sig og så Dimas i øjnene. Lukket
|
|