|
Gensyn
Jan 3, 2017 23:07:02 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 3, 2017 23:07:02 GMT
Måske havde det ikke været Atticus' bedste træk, at besvare spydighed med spydighed. Men det havde været en alt for god chance at passere, og nok fortrød han måden det var kommet ud på, men ordene var stadig sande. Havde han ikke følt sig så presset, havde tingene været anderledes, det håbede han et eller andet sted at det ville havde været. Men det var tanker og forestillinger ingen af dem kunne bruge til noget nu. Han ville bare gerne komme det skridt videre. Det hjalp selvfølgelig ikke at Mairwens mand var død og mere sårbar end hun måske nogensinde havde været.
"Du klare dig nu også meget godt" sagde han og så sig om. Han vidste ikke om hun havde tænkt sig at blive stående, eller gøre mine til at ville gå med ind i huset. Atticus havde trods alt ikke tænkt sig at fortsatte ind imod byen, da han havde en dag eller to tilbage af familien Borgins gæstfrihed, selvom han gjorde hvad han kunne for at hjælpe til.
"Skal du med ind?" lød det til sidst fra ham.
|
|
|
Gensyn
Jan 4, 2017 11:40:03 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 4, 2017 11:40:03 GMT
Mairwen var glad for at sørgesløret skjulte hendes røde øjne, da hun så op og flakkende mødte hans blik. Hun nikkede stilfærdigt og sank en klump, inden hun tog fat i sin kjoles skørter og gik rundt om ham for at forsætte ind i huset. Hun var ikke sur på ham længere, hun ville bare ikke have at han så at hun græd, for nu kunnne hun slet ikke holde op igen. Da hun nåede hen til døren, stak hun en hånd ned i sin pung efter nøglen og åbnede op ind til huset. "Jeg laver noget te vil du have?" Spurgte hun med en svag stemme og forsatte med at gå igennem en lille stue ind til køkkenet, hvor hun uden at vente på hans svar, fik en kedel til at fyldes med vand over ilden. Derefter rettede hun sig lidt op og trak sit slør tilbage over sit hår, mens hendes blik søgte efter Atticus' skikkelse.
|
|
|
Gensyn
Jan 6, 2017 2:03:01 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 6, 2017 2:03:01 GMT
Atticus gik med rolige skridt op af trappen til det store hus, og gik først ind af døren da Mairwen havde åbnet op. Til dels ville han gerne bruge tid sammen med hende, han syntes bare ikke det var det sjoveste at stemningen skulle være så hård, og havde et lille snært af et håb om at det ville blive bare en smule bedre, så de begge to i det mindste kunne holde ud af at på hinanden.
"Ja tak" sagde han og sendte hende et kort smil. Han betragtede hende som hun fjernede sløret fra sit ansigt. Hun var i forvejen pæn at se på, men der var lige som om at sorgen der hang i de små flettede tråde gjorde det svært for ham, helt at være hvor hun var. Nu da han bedre kunne se hende, var det som om at en mere eller mindre stor sten blev løftet fra hans bryst. Smilet trak lidt mere op. Uden at sige noget tog han tog kopper og pustede ned i dem, blot for at sikre sig at der intet støv sad.
|
|
|
Gensyn
Jan 6, 2017 11:01:45 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 6, 2017 11:01:45 GMT
Mairwens blik fulgte ham som han gik hen og tog et par kopper ned, derefter gled det hen over køkkenet og hun undrede sig lidt over hvor husalfen var henne. Hun havde dog ikke noget imod at gøre arbejdet selv. Derefter gav hun sig til at lede efter teen på hylderne, men da hun intet held havde, vendte hun blikket mod Atticus igen.
"Ved du hvor de gemmer teen?" Sagde hun afdæmpet og så tøvende op mod ham, hun var en smule pinlig berørt over at være nødt til at bede ham om hjælp, både fordi hun lige havde svinet ham til men også fordi det havde været hendes hjem i lang tid. Nu havde alting dog forandret sig, inklusiv den måde som tingene stod på, eller også kunne hun bare ikke længere huske det.
|
|
|
Gensyn
Jan 6, 2017 23:40:37 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 6, 2017 23:40:37 GMT
Atticus drak ikke særlig tit the, det var en varm drik han kun tillod sig selv at presse ned når han var syg. Det var han ikke nu så vidt han vidste, men mente alligevel heller ikke han kunne takke nej. Desuden ville han lige nu gribe muligheden for at tilbringe tid med Mairwen.
Han kiggede rundt i køkkenet for og se om han kunne komme i tanke om hvor de normalt stod. Det var ikke tit han vandrede ned i køkkenet. Hans bryn trak sig sammen og han måtte til sidst ryste på hovedet. "Vi kigger bare alle skabe igennem" sagde han med et svagt grin
|
|
|
Gensyn
Jan 7, 2017 9:11:00 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 7, 2017 9:11:00 GMT
Mairwen huskede et øjeblik hvorfor hun i sin tid var faldet for Atticus og da de ledte køkkenet igennem, kunne hun ikke lade være med at skæve mod ham enkelte gange. "Min mor har altid sørget for sådan en orden i køkkenet. Måske.. Heroppe." Sagde hun og pegede på en hylde, med nogle små poser, som hun ikke kunne nå selv. "Kan du måske?" Spurgte hun og trådte et lille skridt bagud, for at han kunne komme til. Hendes blik gled forsigtig hen over ham, mens hun rettede unødvendigt på sit hår. Han var stadig en smuk mand, men hun var tilgengæld ikke hvad hun havde været dengang de havde været sammen. Hun var snart en ældre dame og hun regnede ikke med, at han stadig fandt hende tiltalende.
|
|
|
Gensyn
Jan 8, 2017 0:12:26 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 8, 2017 0:12:26 GMT
Atticus havde gjort sig selv forvirret. Det resulterede i at han stoppede op og så en anelse tabt ud som hånden gled gennem håret. Det var heller ikke fordi at der var så mange skabe at kigge igennem, og hvis de nu hjalp hinanden ville de nok støde på de velkendte duftende poser før eller siden. Han skævede mod hylden som hun hentydet til. Han kunne knapt nok finde rundt i sine egen pose med mønter, og var desuden bedre som stifinder end alt andet.
Hans øjne hvilede kort på hende da han trådte forbi hende. Han løftede sine arme, og skulle ikke besvære sig selv særlig meget før han fik et par poser ned. Han vendte sig mod hende med et kort smil. "Luk øjnene" bad han og tiltede hovedet lidt til den ene side.
|
|
|
Gensyn
Jan 8, 2017 9:08:47 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 8, 2017 9:08:47 GMT
Mairwens blik gled hen over ham som han fiskede teposerne ned og hun smilede en anelse, da han vendte sig mod hende. Hun havde været i færd med at række ud efter en af poserne, men stoppede op da han talte og løftede sit blik op mod hans. En skeptisk rynke dukkede op mellem hendes øjenbryn og hun trak hånden til sig igen, uden at slippe ham med blikket. Forsigtig kneb hun øjnene lidt sammen, mens hun forsøgte at vurdere om han ville gøre et eller andet upassende. Til sidst besluttede hun sig dog for, at det var bedst at forsøge at få lidt fred i hjemmet. Derfor lukkede hun sine øjne og løftede sine bryn lidt. "Hvorfor?" Spurgte hun og kørte tungespidsen over sine læber, mens hun forsøgte at lytte til hvad han var i færd med.
|
|
|
Gensyn
Jan 8, 2017 21:41:44 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 8, 2017 21:41:44 GMT
Atticus var mere eller mindre et stort smil som han satte to af poserne fra sig på bordet foran hende. Som hun stod der med lukkede øjnene, kunne han rigtigt betragte hendes fine detaljer uden at hun skulle føle det upasende. Han bed hårdt ned i underlæben inden han løftede den første posen op omkring hendes næse. "Når man ikke fokusere på så mange ting omkring sig, kan det være svært helt at give slip på sig selv" sagde han med lav stemme.
"Duft her" sagde han så og rømmede sig. Han skulle helst ikke selv forsvinde alt for langt væk. Hendes tøj var stadig sort og hun kunne nemt lade det sorte slør glide ned foran sit ansigt lige så hurtigt som hun havde fjernet det.
|
|
|
Gensyn
Jan 9, 2017 18:19:01 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 9, 2017 18:19:01 GMT
Det var godt at Mairwen ikke kunne høre Atticus tanker, for ellers var hun nok blevet en smule fornærmet. I stedet ventede hun dog tålmodigt på at han fortalte hvad hun skulle, men rynkede sine øjenbryn undrende over hans første ord, som hun ikke helt forstod. Pludselig lugtede hun dog en stærk duft af te og hun åbnede sin mund en smule overrasket.
"Den er god.. Men jeg tror den ville være en smule for bitter til min smag." Sagde hun og blottede sine tænder i et smil, stadig en smule forundret over hans påfund. "Hvorfor må jeg ikke have mine øjne åbne?" Spurgte hun med et skævt smil og ville have set på ham med et undersøgende blik, hvis hun havde haft lov til at åbne sine øjne.
|
|
|
Gensyn
Jan 12, 2017 19:54:10 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 12, 2017 19:54:10 GMT
Atticus vidste godt at han ikke burde dvæle ved hendes kønne ansigt. Men nu hvor muligheden bød sig kunne han slet ikke lade være. Han havde dog på fornemmelsen af at hun et eller andet sted nok godt var klar over at hun blev kigget på.
Han smilte langsomt da duften af theen gav sig til kende, og hvordan hun reagere på det. "Så bliver du ikke påvirkert" mumlede han som han vendte sig rundt for at tage en ny pose, som han gjorde det samme med. Uden direkte at røre hendes kind, kunne man se skyggen af den glide ned af siden. Han kunne næsten genkende følelsen af hendes hud. Men ganske hurtigt tog han den til sig. Rømmede sig og vendte hende ryggen igen. Han stirrede på den sidste pose.
|
|
|
Gensyn
Jan 14, 2017 9:45:36 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 14, 2017 9:45:36 GMT
Mairwen blev stående og duftede til posen med te, uden at vide at han brugte det som en undskyldning for at se på hende. I stedet sænkede hun blot næsen ned mod den nye pose med te og smilede derefter let mod ham. "Den dufter dejligt." Sagde hun og blottede sine tænder i et bredere smil. "Men jeg vil gerne prøve den sidste også.." Tilføjede hun og rynkede sine øjenbryn let da han rømmede sig. Hun vidste ikke helt hvorfor, men blev blot stående og ventede på at hun ville mærke en ny, spændende duft i nærheden af sine næsebor.
|
|
|
Gensyn
Jan 16, 2017 19:34:45 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 16, 2017 19:34:45 GMT
Atticus havde ikke forstand på the og det væld af varianter man kunne vælge imellem, for ham duftede de alle ens; af sødme og blomster. Nogen gange var det næsten kvalmende. Alligevel drak han det når han blev budt, og han ville helst ikke virke mere uhøflig end hvad han indtil havde formået at være overfor Mairwen. Han nikkede tavst. Ikke at hun kunne se det, men følelsen af den skygge der gled foran hendes ansigt ved bevægelse, måtte give et enkelt hint. Han tog den sidste pose og holdte den foran hendes næse.
Han trak vejret dybt ind og fugtede sine læber. Det her var de sidste sekunder han kunne få lov at betragtede hende som han gjorde. Om et kort øjeblik ville hun igen slå de brune øjne op. Han frygtede at det ville være med dømmende blik.
|
|
|
Gensyn
Jan 16, 2017 20:18:08 GMT
Post by Mairwen Underwood on Jan 16, 2017 20:18:08 GMT
Mairwen ventede tålmodigt, det var den sidste pose og hun skyndte sig derfor ikke. Et eller andet sted, skreg en stemme om at hun burde åbne sine øjne og bare vælge en, men den sjældne intime situation var fristende. Det var en tiltrængt distraktion fra den tunge sorg, der ellers altid omkransede hende. Forsigtig duftede hun til posen og løftede sin hånd for at tage den, men kom i stedet til at røre ved Atticus' hånd og skyndte sig at trække den til sig som havde hun rørt ved noget varmt. Hendes kinder blev ildrøde og da hun åbnede sine øjne placerede hun sine hænder på sin mave. Hendes blik var ikke dømmende, nærmere en sårbart og en smule sørgmodigt.
|
|
|
Gensyn
Jan 17, 2017 21:17:59 GMT
Post by Atticus Llywelyn on Jan 17, 2017 21:17:59 GMT
Attocus blik var ikke upassende. Men snare blot betragtende. Han havde savnet hende, det kunne han mærke nu hvor han var hende nær. Generelt det at høre hendes stemme satte gysninger ned af ryggen hos ham. Hans blik flyttede sig i t ryk fra hendes nu åbne øjne mod det korte strejf hendes fingre nået at gøre mod hans hånd. Han blev næsten forskrækket.
"Mairwen.." han løftede sin hånd og var ved at stryge den over hendes kind. Men trådte et skridt væk. ".. Hvilken kunne du bedst lide?" spurgte han og flyttede opmærksomheden mod de nu tre theposer der lå på køkkenbordet.
|
|