Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var første gang siden brylluppet mellem Marie og Lionel Malfoy at Blance var på Malfoys gods, men hun var væsentligt mere komfortabel denne gang. Det var en god aftale, at hun, Rogier og Paxton Malfoy kunne komme her og at en skrædder ville tage sig af festtøjet til dem alle tre. Hun regnede selvfølgelig med, at en god del af tiden ville blive brugt på hendes. Kjoler var vist mere tidskrævende end rober, men også langt pænere efter hendes mening.
Efter at have stået med nåle nær kroppen i lang tid og være blevet stillet mange spørgsmål, sad hun nu og ventede på den første rigtige prøvning af kjolen. Hun sippede lidt til at glas æblesaft og skottede til sin søster, der var den eneste i rummet for nu. Det gjaldt om at udnytte muligheden.
"Marie...?" Hun slap navnet fri i luften efter at have trykket læberne lidt sammen og så på storesøsteren med et søgende blik. "Kan jeg spørge dig om noget uden at du siger det til nogen?"
Marie ville ikke sige det højt, men med de tre skoleelver på besøg på godset, var hun nærmest en smule misundelig over deres udsigt til yuleballet. Al tiden tilbragt i selskab med et par dygtige skræddere, fik hende selv til at længes efter at se noget andet end indersiden af Malfoygodsets mure og som hun var vidne til sin lillesøsters kjoletilpasning, brugte hun meget af tiden på at drømme sig tilbage til store selskaber og smukke kjoler.
De tanker summede endnu lidt, da de to var alene og Blance brød stilheden. Marie drejede hovedet og så på sin søster med en gnist af interesse i de lysblå øjne. "Oui. Naturellement. Hvad har du på hjerte?" svarede hun, tilfreds med at besøget af to familiemedlemmer betød, at hun for engangs skyld ikke behøvede bekymre sig om at tale andet end sit modersmål.
Post by Blance d'Montacute on Nov 24, 2016 18:34:45 GMT
Fortænderne gnavede flygtigt på underlæben, før hun mødte sin søsters blik lige på og klarede halsen en anelse. Det krævede lidt mod at sige det højt, men hun følte sig så uvidende og på Hogwarts havde hun ikke for alvor nogen veninder at tale med.
"Der er en dreng, der godt kan lide mig på 'ogwarts," lagde hun tøvende ud, imens hun så ned i bægeret med æblesaft. "Men det er en anden der 'ar spurgt mig til ballet, oui? Og jeg synes de begge to er søde, men jeg kan bedst lide den første... Problemet er, at 'an er fra den skole... Uagadou? 'an har intet navn 'eroppe. Men er det vigtigt, hvis man tager sig en... Un amoureux?"
Maries interesse skød lidt op, da Blance fortsatte og det viste sig ikke at handle om tvivl ved farvevalget. Som det fortsatte så hun en smule overrasket på sin lillesøster, men hun lo ikke af hende. I stedet trak hun blot en anelse på smilebåndet og tog en tår fra sit eget bæger.
"Navn er altid vigtigt, Blance," svarede hun endelig og så på sin lillesøster med alvor i blikket. "Vi kan ikke sænke vores standarder. Tænk, hvis nogen skulle finde ud af det."
Post by Blance d'Montacute on Nov 24, 2016 21:14:11 GMT
Blances bryn trak sig lidt sammen ved svaret og hun nikkede langsomt, men lod det ikke bare være ved det. "Ville der være en forskel? Hvis det blev opdaget? En affære er vel en affære uanset?"
Hun så tøvende på sin søster og havde stort set glemt bægeret i sin hånd. Hun tænkte bare på Mahari. Og en lille smule på Elphias.
Marie lavede en lille, afvisende lyd med tungen. "Absolut ikke. Det er bedre, at folk ved at en mand af betydelig status var tiltrukket af dig, end at du har ladet dig selv synke til lavere rækker," svarede hun i et tonefald, der var mere konverserende end det var belærende.
"Vi bliver alle tiltrukket af de forkerte, non? Det kræver blot en anden til at komme over det," tilføjede hun, lidt mere mildt.
Post by Blance d'Montacute on Nov 24, 2016 22:10:25 GMT
Svaret var ikke det Blance gerne ville høre, men det lød ærligt og hun havde brug for en andens råd. Derfor tyggede hun på det, før hun nikkede langsomt og smilede svagt. "Oui." Hun tog en dyb indånding. "'am der inviterede mig, Elphiás Potter?" Hun trykkede læberne lidt sammen, før hun fortsatte overvejende. "'an virker også sød. Jeg tror måske..." Hendes bryn flettede sig sammen og hun kunne ikke lade være med både at se ned i sit bæger og rødme lidt.
"Hvordan er man med en mand før man bliver gift, Marí?"
I sine tanker var det stadig Mahari der spøgte, men hun forsøgte at skubbe ham ud. Hun havde jo selv sagt til ham, at hun ikke kunne forbindes med en uden navn.
Maries blik gled over de varme kinder og uskylden, der nærmest strålede ud af Blance. Det var næsten sødt, men samtidig vidste hun udmærket, at det betød noget, at søsteren spurgte hende om det - og hun havde ikke tænkt sig at slå det hen. I stedet så hun sig til siden for at sikre sig, at de var alene og lænede sig lidt frem.
"Du 'ar kysset en mand før, oui?" spurgte hun lavmælt, helt reelt. Hun var nødt til at kende udgangspunktet.
Post by Blance d'Montacute on Nov 24, 2016 22:48:39 GMT
Blance tog en enkelt tår af bægeret og så op på søsteren, da hun spurgte. Hun nikkede svagt med en varm følelse i kinderne over at indrømme dét.
"Oui. På Beauxbatons. Men det er anderledes, no? Man kan kysse alt det man vil med tøjet på og der sker ingenting med små børn... Vel?" Pludselig nervøs, så hun til Marie for råd.
"Non. Det er 'armløst," forsikrede hun og smilede ganske let. Måske var det fordi, det var så længe siden at nogen reelt havde spurgt til hendes mening, at hun ikke blot viftede søsterens bekymringer væk - som hun måske ville have gjort før i tiden. Nu lyttede hun, før hun selv talte.
"Der er mange, forskellige ting man kan gøre ved en mand - og som 'an kan gøre ved dig." Hun måtte fugte sine læber og samle sig lidt, før hun kunne sige det næste. "Kun en enkelt ting skaber børn og det må du gemme til din fremtidige ægtemand."
Post by Blance d'Montacute on Nov 27, 2016 13:49:41 GMT
Den pludselige nervøsitet forsvandt behagelig hurtigt igen og Blance slappede af i skuldrene, før hun til gengæld tydeligvis spidsede ører. Hun nikkede ivrigt til formaningen om at gemme noget til den mand hendes forældre valgte og sank en enkelt klump, inden hun tog en dyb indånding.
"Det er der blodet kommer fra," konstaterede hun, en anelse tøvende og med et blik, der ledte efter bekræftelse. "... 'an skal stikke sin manddom op, oui?" Hun trykkede lårene lidt sammen ved tanken og kunne ikke lade være med at smile lidt. "... Hvad kan man gøre ved 'am? Skal man røre ved... den?"
Marie havde ikke regnet med at skulle have forestående samtale med sin lillesøster, men eftersom hun havde rigelig erfaring på området, tog hun det med ro. “Oui,” svarede hun indledende. “Andre kommer til at bede om det, men du må ‘olde fast og gemme det, non?”
I stedet for at vente på et svar, trak hun let på skuldrene og fortsatte. “For at tilfredsstille en mand, må du røre ham. Det er ikke så svært. Mænd er nemme på den måde, hm? Ikke ‘elt som kvinder, hvor det kræver større opmærksomhed.”
Post by Blance d'Montacute on Nov 28, 2016 18:50:48 GMT
Blance nikkede stille og kortvarigt eftertænksomt. Hun vidste hvad hendes pligt var. På bryllupsnatten skulle manden finde en uberørt hvor det virkelig betød noget, men i Frankrig og Aquitaine var det ikke usædvanligt at øve sig før den dag kom. Det var et held, for hun var frygtelig nysgerrig, som hendes indlevede blik og fnisen afslørede.
"Hvordan skal man røre ved 'am? Ved... Den?" Hendes lidt store fortænder blev synlige, som hun ikke kunne lade være med at smile over tanken.
Marie vidste at lillesøsterens uskyldighed kun ville være ved så længe og hun smilede lidt over det, næsten nostalgisk. Hun havde naturligvis ikke selv haft ældre søstre at spørge. "Det 'ele er meget intuitivt, non?" begyndte hun og fugtede sine læber, før hun rettede sig op.
"Du 'ar set en mand nøgen, oui? Hvordan ville du tro, at du skulle gøre?"
Post by Blance d'Montacute on Nov 30, 2016 18:47:14 GMT
Fortænderne bed lidt ned i underlæben og Blance nikkede, imens hun genkaldte sig enkelte syn. Hun havde altid været en nysgerrig pige og der havde ikke været mangel på lejligheder.
"Med 'ånden?" Hendes bryn flettede sig lidt sammen, før hun trak på skuldrene. "Man tager den i 'ånden og... Hun så ned på sine hænder, inden hun løftede dem med den ene pegefinger pegende op i luften og strøg den anden op langs den, før hun så spørgende på sin søster. "Sådan?"
