|
|
Post by Georgianna Loïc on Oct 3, 2016 10:11:48 GMT
Deltageren fra Beauxbatons var et godt, fælles samtaleemne, som var temmelig essentielt for dem i øjeblikket og ved siden af den undervisning, de skulle give de andre ni elever, var det deres primære mål at vejlede den lyshårede dreng med forbindelser til Montacutefamilien.
"Hogwartsstaben er frygteligt hemmelighedsfuld omkring den første prøvelse," musede hun lavmælt og foldede armene løst under brystet, mens hun betragtede himlen. "Men noget foregår omkring drivhusene. Måske ville det ikke være af vejen at vejlede ham i den retning..."
|
|
|
|
Post by Gueniévre Bauffremont on Oct 4, 2016 14:24:33 GMT
"Jeg kan kun lære ham så vejen af den magiske historie, forhåbentligt vil noget af det være nyttigt, men jeg forbereder ham også til at han med sikkerhed kommer til at skulle bruge hovedet, tænke logisk og rationtelt." forklarede e Gueniévre roligt med et lille smil. Det gjorde hende altid stolt og beæret over hendes undervisning viste sig at være nyttig og at man rent faktisk kunne se en forandring.
"Han virker dog til at være en smule distraheret fra tid til anden" sagde hun med et let suk. Ikke at hun over overrasket, der var mange ting på Hogwarts der sikkert var langt mere spændende end at lytte til sin underviser. Hun strakte let sine fingre mod gned dem mod hinanden. "Drivhuse siger du, det er jo lige dit speciale, måske du skulle lære ham hvordan man ser de giftige planter fra de mere harmløse" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile lidt. Selvom det uden tvivl ville være en god info at have. |
|
|
|
Post by Georgianna Loïc on Oct 4, 2016 14:41:19 GMT
Georgianna slap en dæmpet, bekræftende lyd. "Det er svært at være andet på et nyt sted. I det henseende ville det have været en fordel, hvis Beauxbatons igen havde været værter," musede hun lavmælt, men tænkte ikke over det længe, før samtalen var fortsat i en anden retning. "Jeg forventer såmænd, at han har lært det i mine timer i løbet af de sidste to år - men du har nok ret i, at det er en god idé at sikre sig," konstaterede hun med et lille smil og et opgivende blik. Bare fordi man havde fortalt eleverne noget, var det ikke sikkert, at de huskede det - ikke selvom de var femkampsdeltagere. "Skal vi gå ind? Det bliver køligere og køligere," lød det til sidst og sammen trådte de tilbage ind i teltet, hvor samtalen naturligt ophørte. Det var ikke noget at diskutere blandt deres elever. Tråd afsluttet |
|
