Quintius MacBoon

Quintius MacBoon

KALDENAVN Bliver som oftest blot kaldt Quintius eller MacBoon, i tredjepersonsomtale kendt som drukkenbolt. Sjuft eller fulderik er heller ej sjældent hørt.
FØDSELSDATO 08/05-1308
ALDER 51.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Slægten er borgerlig, dog velkendt og vidt omtalt grundet fejden med MacClivert-klanen, men ikke nødvendigvis velset. Quintius i særdeleshed har et tvivlsomt ry grundet de store mængder af alkohol, der ryger indenbords.

Udseende

FACECLAIM Jerome Flynn.
UDSEENDE Quintius er, hvad man vil betegne som en rigtig mand; behåret og solidt bygget med korte arme, ben og en stor vom, der aldrig synes at kunne blive mæt. Alderdommen har tilføjet ansigtet rynker, i særdeleshed omkring øjne og pande, men til gengæld holder hår og skægvækst sig endnu brunt. Håret går ham til lige over skuldrene, som oftest fedtet og tilbagetrukket, men han nægter hårdnakket at lade konen klippe det. De grå øjne udstråler stor venlighed, og sammenlagt med det runde ansigt og den dybe, brummende stemme, fremstår han som en klassisk bjørnefar.
SÆRLIGE EGENSKABER -

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Var i sine unge dage i lære som snedker, men blev efter gentagne fordrukne fejl og vredesudbrud afskediget. Siden har han påtaget sig mindre reparationsopgaver for venner og bekendte, men med årerne har dvaskheden taget over, så nu sidder han oftest blot og skråler med på folkeviser på den nærmeste kro.
UDDANNELSE Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, Gryffindor. Blev dog bortvist på sit syvende år lige inden eksaminerne.
TRYLLESTAV

Kristtorn
Kristtorn er en af de sjældnere træsorter benyttet til tryllestave. Traditionelt kendt som beskyttende, virker den bedst for de, der måtte have brug for hjælp til at overkomme en tendens til vrede og fremfusenhed. Samtidig vælger stave af kristtorn ofte ejere, der er indblandet i en farlig og ofte spirituel mission. Kristtorn er én af de træsorter, der varierer mest i præstation afhængig af kernen, og det er en notorisk svær træsort at sammensætte med føniksfjer, da træets volatilitet på mærkværdig vis modstrider føniksens løsgørelse.

Enhjørningehår
Denne kerne producerer den mest ensartede og konsekvente magi, og er ydermere mindst tilbøjelig til udsving og blokader. Stave med kerner af enhjørningehår er generelt set de sværeste at omvende til mørk magi. De udgør de mest trofaste stave og vil som regel forblive stærkt knyttede til deres første ejer, uafhængigt af, hvorvidt vedkommende var en succesfuld magiker eller ej. Ulemperne ved enhjørningerhåret er, at det ikke kreerer de stærkeste stave, og at de er tilbøjelige til melankoli, hvis de bliver alvorligt fejlhåndteret, hvilket betyder, håret kan dø og have brug for at blive erstattet.

ANDRE EJENDELE En stor, gammel Grand Danois, konen er træt af, da den aldrig er blevet ordentligt opdraget. Quintius holder dog umådeligt meget af den – hunden er menneskets bedste ven. Familien ejer derudover både en kat, en ugle samt en række husdyr, der brødføder dem, men dem er han langt fra knyttet til på samme måde.

Karaktertræk

PERSONLIGHED Generelt set er Quintius egentlig et meget imødekommende og kærligt individ, trods det iltre temperament, der fra tid til anden løber af med ham. Han er altid enormt snaksagelig og højtråbende, så man er aldrig i tvivl om, hvornår han er til stede i forsamlingen. Velopdragen kan han næppe gå for at være, men han har et varmt hjerte og vil kun det bedste for de, han holder af. Man finder sjældent individer, der kan måle sig med hans loyalitet – især familien vil han gå gennem ild og vand for, og han har tendens til at være en kende for overbeskyttende overfor de, han har kær. Krummer man så meget som et hår på børnenes hoved, kan man vide sig sikker på, Quintius tropper op, for trods hele flokken er blevet voksne, vil de for ham altid være guldklumperne – bjørneungerne, som bjørnefar skal beskytte og tage sig af. Beskyttertrangen sidder dybt i ham, det også til trods for, at det ofte får ham ud i problemer, da han langt fra er den skarpeste kniv i skuffen. Altid taler og handler han, før han tænker, og han er generelt set meget langsomtopfattende og sløv i betrækket.

En eksemplarisk far er han langt fra altid. Altid har det været konen, der har forsørget familien, og det er ligeså hende, der har bukserne på i ægteskabet. Quintius har meget lidt selvbeherskelse og selvkontrol, og det hænder ofte, han får set bunden af for mange flasker. Da bliver han ganske vist ekstra kærlig, men mindst lige så påtrængende, og der skal ikke meget til, førend bægeret flyder over. En tikkende bombe, der nemt bliver urimelig overfor børnene eller får rodet sig selv ud i slagsmål, der er tabt på forhånd, og da er det konen, som sætter ham på plads og hiver ham i ørerne. På mange måder er han blot en forvokset knægt, der har brug for en moderlig figur til at tage sig af ham, sætte foden ned og opveje for den manglende fornuft.
MAGISKE TRÆK En patronus har han aldrig været i stand til at udføre, og det er så mange årrækker siden, han sidst blev konfronteret med Amortentia og boggarten, at det enten er forglemt eller næppe stadig overensstemmende. Det kan dog noteres, hans magiske kunnen er enormt ringe og rusten.

Baggrund

FAMILIE

• Broder Cormag MacBoon, 31 (f. 1314), halvblod, gift, uformel reparatør af div. ✝
• Hustru Seona MacBoon, 49 (f. 1311), mugglerfødt, gift, matriark og urtekyndig
• Søn Hamish MacBoon, 30 (f. 1330), halvblod, gift, tømrer
• Datter Magdalena MacBoon, 26 (f. 1333), halvblod, enke, pantelåner
• Niece Morag MacBoon, 20 (f. 1340), enlig, pantelåner
• Svigerdatter Sorcha MacBoon (née MacFusty), 28 (f. 1332), halvblod, gift, bodsansat

BOPÆL Isle of Drear, en lille ø i det nordlige Skotland. Huset er intet synderligt imponerende, og MacClivert-klanen er bosat ved siden af.
HUSALF -
HISTORIE Quintius opvoksede som den klassiske, vilde ballademager, evigt og altid med forslåede knæ og skrammer, der ikke kunne tælles på to hænder. Munden stod aldrig stille, og altid tumlede han rundt for at få brændt noget af al den overskydende energi af. Udover den utrolige evne til altid at komme galt afsted og få sig selv kastet ud i problemer, havde han en meget almindelig opvækst uden de store op- eller nedture. Det mest bemærkelsesværdige var den generation lange familiefejde med MacClivert-klanen, han blev opdraget til at hade.

Som elleveårig modtog han sin billet til Hogwarts – noget, han utålmodigt havde ventet på lige siden han af faderen blev forklaret, hvad de usædvanlige hændelser, der sommetider opstod, udsprang fra. Det var med stor iver, knægten tog afsted og blev fordelt til Gryffindor, hvor han lynhurtigt formåede gøre sig bemærket og opbygge nye venskaber. Fem år senere startede også den yngre broder, Cormag, og gennem hele opvæksten og ungdommen bevarede de det nære, broderlige bånd, hvor de holdt lige så meget af hinanden, som de gik hinanden på nerverne.

Quintius var langt fra mønsterelev, hverken stærk fagligt eller god til at håndhæve reglementet, og et særligt slemt slagsmål var, hvad der fik ham bortvist lige inden de afsluttende F.U.T.-eksaminer. Han tog det ikke som et synderligt stort nederlag, aldrig med store ambitioner om en fin uddannelse eller et højtstående arbejde, og ærgrede sig derfor mest over, kammeraterne skulle undværes så brat. Han kom dog hurtigt videre og gik i lære som snedker, lod broderen fortælle om, hvad der foregik på Hogwarts, når han vendte hjem i ferierne. Det var dog også omtrent tidspunktet, Quintius fik en hang til alkohol, der blot forværredes med årerne, og efter adskillige dummefejl og uheldige episoder, hvor temperamentet ikke kunne styres, blev han afskediget og aldrig færdigoplært som snedker. Heller ikke dette tog han synderligt tungt, for det var aldrig noget, han havde brændt for.

Samtidig var han en stund på De Tre Koste stødt på et velkendt ansigt tilbage fra tiden på Hogwarts. Seona havde gået på Hufflepuff et par årgange under ham, og trods de dengang aldrig havde ført mange samtaler med hinanden, faldt de alligevel i hak, og det krævede ikke megen anstrengelse for den rødhårede kvinde at charmere sig ind i mandens hjerte. De giftede sig og fik i alt to børn, en dreng ved navn Hamish og en pige navngivet Magdalena. De blev faderens små øjesten, og han gjorde sit bedste for at være en god figur for dem, men det blev dog ikke altid optimalt; kærlig var han, med de bedste intentioner, men han gav dem lov til alt og var for blødsøden til at opdrage på dem. I perioder voksede alkoholproblemet sig også så stort, han sjældent var hjemme, og når han endelig var, lå han ofte blot og snorkboblede eller hidsede sig op tilsyneladende uden grund. Lige så sød en fader, han kunne være, skræmte han også af og til. Seona stod der dog altid, og det blev udelukkende hendes gøren, familien kunne hænge sammen.

Da broderen Cormag graduerede fra Hogwarts, gik de to brødre sammen om reparationstjenester for venner og bekendte til en lille skilling, og det bandt dem blot endnu tættere sammen. Broderen blev også gift og velsignede Quintius med en niece ved navn Morag. Trods alkoholforbruget forløb de næste år sig forholdsvist gnidningsfrit, men det skulle brat få en ende, da MacBoon og MacClivert for alvor havde et sammenstød. Cormag og den langt yngre, vovede Fergus gik sammen i en duel, der endte ud i Fergus’ død. Det satte gang i en voldsom steppebrand, og MacClivert-klanen tog sin hævn ved at myrde Cormag. Morags moder stak af og lod den unge pige i Quintius og Seonas varetægt. De opfostrede hende som deres egen.

Tabet tog dog umådeligt hårdt på Quintius, der ikke blot mistede sin eneste bror, men også sin næreste ven. Han blev blændet af en sprængfarlig cocktail af had, sorg og vrede og sank helt ned i et sort hul. Reparationstjenesterne stoppede han med, og det eneste, han fra da af foretog sig, var at hælde alkohol indenbords, hvad end han sad på kroen eller blev tvunget hjem af konen. Dugald MacClivert, modstanderklanens overhoved, blev hans nemesis, og end så mange år efter er han ikke kommet ud på den anden side. Hverken én eneste MacBoon eller MacClivert har glemt, hvad der skete dengang, og fortsætter stålfast og stædigt med at beskylde hinanden for ulykken.

Andet

CBOX-NAVN Rudyard.
ALDER 18.
KONTAKTBRUGER Nicholas Malfoy.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.